EU-ordbog

Herunder finder du en liste over ofte anvendte EU-begreber og en forklaring til dem. Listen vil blive udbygget efter behov. Er der begreber, du savner på listen, er du velkommen til at kontakte os på info@centraldenmark.eu.

  

APC landene:

ACP er en forkortelse for "African, Caribbean and Pacific states". På dansk er forkortelsen AVS (Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet). ACP/AVS begrebet bruges til at definere de lande som EU har et særligt samarbejde med, gennem den såkaldte "Cotonou-aftale".

 

Arbejdsprogram:

Kaldes også ofte guide. Udsendes typisk én gang årligt og rummer justeringer og årlige prioriteter til brug for udarbejdelse af en ansøgning under et af EU's tilskudsprogrammer. Se under '’Program’.

 

Call:

se under Indkaldelse

 

Den sociale dialog/social dialogue:

Den sociale dialog henviser til den høringsproces, hvor arbejdsmarkedets parter inddrages på EU-niveau. Den sociale dialog er indskrevet i Den Europæiske Fællesakt (1987) og forpligter Kommissionen til at videreudvikle dialogen med arbejdsmarkedets parter. Den sociale dialog omfatter drøftelserne mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, deres fælles aktioner og eventuelle forhandlinger samt drøftelserne mellem arbejdsmarkedets parter og EU's institutioner.

 

Europa 2020 – strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (EU 2020)

EU 2020 er en tiårig strategi, der sætter retningslinjer for, hvordan EU skal udvikle sig som en stærk og bæredygtig økonomi. Den afløser Lissabon-strategien, der udløber med 2010. Overordnet opereres der med fem overordnede mål, der sætter tal på, hvor langt EU skal være nået på forskellige områder i 2020, herunder 20-20-20-målene på energiområdet, som altså ikke skal forveksles med selve strategien EU 2020.

 

Europæisk merværdi/European Added Value:

At der er tale om en aktivitet eller et initiativ af fælles-europæisk interesse og med en rækkevidde, der er europæisk (i modsætning til lokal, regional eller national).

 

EØS/EEA

EØS står for Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (på engelsk Economic European Area). EØS-aftalen blev underskrevet den 2. maj 1992 og omfatter EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein (fra den 1. maj 1995). EØS er en vidtrækkende associeringsaftale, som videreførte de frihandelsaftaler, som fandtes mellem EF og EFTA.

 

EFTA

EFTA (Den Europæiske Frihandelssammenslutning/European Free Trade Association) er en international frihandelsorganisation med fire medlemsstater:

• Island
• Liechtenstein
• Norge
• Schweiz

 

Indkaldelse:

Dækker over meddelelsen om, at det nu er muligt at søge tilskud under det pågældende program. Indkaldelsen rummer desuden alle væsentlige formelle kriterier såsom ansøgningsfrist, tilskudsberettigede lande og den samlede budgetsum for indkaldelsen, samt henvisning til yderligere information.

 

Partnersøgning:

I langt de fleste EU-støttede projekter er der krav om et internationalt partnerskab. En måde at få partnere på er ved at udnytte Central Denmarks netværk af regionskontorer, der sender en søgning efter partnere ud i deres bagland.

 

Program:

Et andet ord for en ordning under hvilken man kan søge tilskud. Udover enkeltstående programmer findes der:

• Rammeprogram: Løber typisk over en syvårig periode (følger fx Europa-Kommissionens finansieringsramme), hvor kriterierne for tildeling af tilskud ligger nogenlunde fast for hele perioden. Eksempler på rammeprogrammer er 7. rammeprogram for forskning og udvikling og Livslang Læring programmet.
• Underprogram: Hører ind under et rammeprogram, men med den forskel at de er rettet noget mere konkret mod specifikke mål og med årlige justeringer af mål og prioriteter.

 

Regionsudvalget/Committee of the Regions:

Rådgivende udvalg. Regionsudvalget har 344 regionalt og lokalt folkevalgte medlemmer fra EU's 27 medlemslande. Regionsudvalget blev oprettet i forbindelse med Maastricht-traktaten og har til formål af udtale sig om visse forslags regionale aspekter.

 

Rådsmøder:

Når ministrene fra EU's medlemslande tager til Bruxelles for at træffe beslutninger i Ministerrådet sker det på de såkaldte rådsmøder.

Der findes i alt ti forskellige rådsformationer;
 

• Almindelige anliggender
• Udenrigsanliggender
• Økonomi og finans
• Retlige og indre anliggender (RIA)
• Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik
• Konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning og rummet)
• Transport, telekommunikation og energi
• Landbrug og fiskeri
• Miljø
• Ungdom, uddannelse, kultur og sport

 

SMV/SME:

Står for Små og Mellemstore Virksomheder. De udgør omtrent 98 % af alle virksomheder i EU og tillægges stor betydning for økonomisk vækst og beskæftigelse. En virksomhed kan betegnes som en SMV, hvis den opfylder kriterierne, som de er beskrevet i Europa-Kommissionens guide.

 

Tredjelande:

Alle lande, der ikke er med i EU, altså ikke lig tredje verdens lande.