European Green Deal

Den ottende miljøhandlingsplan (EAP8) blev fremlagt den 14. oktober 2020 og vil, som led i European Green Deal og Europa-Kommissions forpligtelse om at nå Paris-Aftalens 2030-mål, danne den overordnede ramme for EU’s direktiver og programmer på det grønne område.

Styrkelse af den hidtidige politik

EAP’erne har i 40 år sikret en koordineret og integreret indsats inden for EU’s klima- og miljøpolitik. Miljøhandlingsplanerne reflekterer den politiske situation og de indsatsområder, som Europa-Kommissionen sætter, og som medlemslandene godkender. Hvor det overordnede tema for den tidligere miljøhandlingsplan EAP7 var at leve inden for planetens ressourcemæssige rammer, er temaet for EAP8 ”Turning the tables together”, hvilket signalerer en styrkelse af den hidtidige politik – men også på mange områder en fortsættelse.

EAP8 som en grøn accelerator

EAP8 skal således være en accelerator for fx Handlingsplanen for den cirkulære økonomi,  EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 og den europæiske klimalov. EAP8 udgør, som de tidligere handleprogrammer, rammen for de øvrige indsatser, hvorved Europa-Kommissionen understøtter arbejdet med en holistisk og integreret implementering af handlingsplanen. EAP8 skal derfor ikke ses som et enkeltstående instrument, men et instrument, der i sammenspil med European Green Deal og FN’s verdensmål skal sikre langsigtede og bæredygtige løsninger for EU’s 27 Medlemslande.

EAP8 og FN’s verdensmål

EAP8 er et konkret eksempel på, hvordan FN’s 17 verdensmål inkorporeres og former europæisk politik. Forpligtigelsen til FN’s verdensmål er sat i centrum for implementeringen af handlingsplanen, hvilket bl.a. kommer til udtryk igennem en ny moniteringsmekanisme. Her skal medlemslandenes rapportering på klima- og miljøspørgsmål fremadrettet måles i kontekst af bæredygtighed, velvære/trivsel samt modstandsdygtighed overfor klimaet. Denne nye mekanisme skal øge fokus på klimaforandringer og danne grundlag for et systematisk skift til et CO²-neutralt og energieffektivt kontinent.

EAP8 set med danske briller

Ser vi på danske forhold, danner verdensmålene for regionerne rammen for udviklingsstrategien for 2019-2030, hvor det også understreges, at de store udfordringer, med reference til verdensmål nr. 17, skal løses i partnerskaber på tværs af nationale og internationale grænser. På kommunalt niveau er engagementet til verdensmålene og klimakrisen udlagt i KL’s handlingsplan fra 2018, hvor KL bl.a. understreger, at der – i linje med verdensmål 13 – skal bidrages til EU’s fælles mål om at arbejde mod 32 % vedvarende energi og mindst 32,5 % energieffektivisering i 2030.

I praksis kan regionale, kommunale og private aktører (fx  SMV’er) altså synliggøre deres verdensmålsindsats ved at mobilisere investeringer fra EU’s programmer, heriblandt Renovation Wave, der skal sikre energieffektivisering af bygninger, eller det fremtidige Horizon Europe program, der skal underbygge implementeringen af European Green Deal.

Et systemisk skift til en cirkulær økonomi

Europa-Kommissionen vil med EAP8 yderligere styrke de politiske greb, der skal omlægge EU til et cirkulært og bæredygtigt samfund. I forlængelse af den (nye) cirkulære handlingsplan, der blev fremlagt i 2020, skal programmet fremme en såkaldt regenerativ økonomi i hele EU og sikre, at den industrielle produktion kan forenes med hensynet til vores miljø. EAP8 reflekteres også i den danske regerings Handlingsplan for cirkulær økonomi – National plan for forebyggelse og håndtering af affald, der pt. er i høring, ved at koble egne og europæiske ambitioner om at skabe en cirkulær økonomi og i den forbindelse vil knække affaldskurven inden 2030. EAP8, og dens forgænger EAP7, tegner dermed en direkte linje imellem den europæiske og danske politiske kurs om at fremme et paradigmeskift fra lineær til cirkulær økonomi. EU forventer at støtte denne udvikling igennem fremtidens Interreg-programmer, hvor der bl.a. i Interreg ØKS vil være fokus på projekter, der understøtter omlægningen til en cirkulær og klimasmart region. Ligeledes vil Life-programmet have fokus på cirkulær økonomi.

Biodiversitet – EAP8-vejen til et sundt økosystem

Biodiversitet og genopretning af Europas økosystemer er et af de centrale emner i den nye handlingsplan, og et blomstrende økosystem skal være vejen til et sundt miljø for EU’s borgere. Handlingsplanen skal derfor understøtte det fremtidige forsvar for, samt bevare og genoprette, naturlig kapital som blandt andet vand, luft og jord. Europa-Kommissionens plan skal udføres i samarbejde med lokale, regionale, nationale og europæiske aktører for at sikre, at der mobiliseres forandringer på alle niveauer.

Søg EU-midler til danske natur- og biodiversitetsprojekter

I Danmark har finansloven afsat 888 mio. kr. fra 2021 til 2024 til en natur- og biodiversitetspakke. Danske natur- og biodiversitetsprojekter kan også tænke i EU-baner og søge midler i de programmer, der støtter netop de formål – fx LIFE 2021-2027. I det nye LIFE-program vil der være en søjle specifikt dedikeret til biodiversitetsprojekter på 1,3 mia. Disse projekter skal understøtte Europa-Kommissionens målsætninger om genopretning og forebyggelse af forandringer i den europæiske natur. Kommuner og aktører i Region Midtjylland kan gøre brug af det nye LIFE-program til at understøtte implementeringen af EAP8 samt Region Midtjyllands udviklingsstrategi, hvor regionen vil gå forrest inden for bl.a. jordforurening. Et eksempel på et LIFE-projekt, der har beskæftiget sig med jordoprensning, er projektet NorthPestClean – Et demonstrationsprojekt ved Høfde 42, der skulle være med til at finde nye, bæredygtige løsninger på miljøtekniske problemer, og som modtog 6 mio. kr. fra LIFE-programmet.

EAP8 – vejen til 2050

Hovedformålet med Handlingsplanen er at bidrage til, at EU skal nå de målsætninger, der er sat i forbindelse med Paris-Aftalen og 2050-målene for et klimaneutralt EU. Ud over de ovenstående tiltag vil Europa-Kommissionens miljø- og klimahandlingsplan i tillæg understøtte en reduktion af CO²-udledning bl.a. igennem et stop for brugen af fossile brændstoffer, ved at styrke EU’s klimatilpasningsstrategi og ved at fremme den generelle klimabæredygtighed. Her er der masser af muligheder for midtjyske aktører for projekter inden for den grønne omstilling. Dette kan i samspillet med EAP8’s fokus på innovation, forskning og udvikling, og med særligt fokus på programmet Horizon Europe, spille en rolle i videreudviklingen af nye, danske teknologier og løsningsmodeller for EU’s klimatilpasningsstrategi. Midtjyske aktører kan igennem projekter dermed være med til skabe de løsninger, der sikrer, at EU når de ambitiøse klimamål, der er sat i forbindelse med Europa-Kommissionens Green Deal.

Som et led i Europa-Kommissionens European Green Deal-dagsorden, der skal gøre EU klimaneutralt inden 2050, annoncerede Von der Leyen mod slutningen af 2020 initiativet Renovation Wave. Det skal fremme den grønne omstilling af byggebranchen, forbedre bygningers energimæssige ydeevne og reducere EU’s samlede CO2-niveau. Renovation Wave er også et led i Kommissionens plan om at stimulere den europæiske økonomi, der er blevet svækket under Covid-19.

Hvorfor overhovedet energirenovere?

Der er rigtig god grund til at se nærmere på at energirenovere i større omfang, end det allerede gøres. I dag er bygninger således ansvarlige for 40 % af EU’s energiforbrug, og de står for 36 % af medlemslandenes samlede udledning af drivhusgasser. Det er dog kun 1 % af EU’s bygninger, der hvert år undergår en energieffektiv renovering, og så er det under 0.2 % af renoveringerne i EU’s 27 medlemslande, der medfører en reel energibesparelse.

Danmark ville kunne spare 42.000 ton CO2 om året

Kigger vi isoleret på vores land, så er der også rigtig meget at vinde ved at energirenovere yderligere: I Danmark alene ville man således kunne spare 42.000 ton CO2 om året ved at gøre offentlige bygninger energieffektive. Renovation Wave taler dermed også ind i DK2020 målsætningerne om, at kommunerne skal være netto-nuludledende inden 2050. Så skal EU, og Danmark, opnå klimaneutralitet og leve op til forpligtelserne knyttet til Parisaftalen, så er det nødvendigt at styrke den bæredygtige omstilling af bygnings- og renoveringssektoren og derigennem sikre større energi- og ressourceeffektivitet.

Centrale temaer og hovedpunkter i Renovation Wave

Renovation Wave ligger i krydsfeltet mellem en række politiske områder, heriblandt digitaliserings-, klima-, sundheds- og regionalpolitik.

Initiativets hovedpunkter inkluderer, men er ikke begrænset til:

1) Stærkere regulering
2) Målrettet økonomisk støtte
3) Mere teknisk assistance og
4) Introduktion af en integreret, bydelsbaseret tilgang.

Et nyt, europæisk Bauhaus-projekt

Derudover er der fokus på at skabe et bæredygtigt byggemiljø og på at skabe flere grønne jobs, og så introduceres der også et nyt europæisk Bauhaus-projekt, der skal bestå af fem hubs på tværs af EU.

Integreret finansiering, målrettet lovgivning samt påvirkning af udbud og efterspørgsel

Renovation Wave er således baseret på et tre søjle-princip: Integreret finansiering, målrettet lovgivning samt påvirkning af udbud og efterspørgsel. Dette skal medføre gradvise reformer af bygningssektoren og skabe økonomiske incitamenter for gennemførelsen af grønne bygningsprojekter samt udvide markedet for bæredygtige byggevarer og tjenester.

Programmer og finansiering – sådan søges støtte til at bygge grønt

Europa-Kommissionen forestiller sig, at finansieringen til Renovation Wave skal komme flere steder fra, herunder Next Generation EU, som er et omfattende, økonomisk tiltag, der vil skyde 750 mia. EUR ind i genopretning af økonomien efter corona. I Next Generation EU er 37% af midlerne øremærket til klimarelaterede spørgsmål, herunder bæredygtigt byggeri.

Støtter velkendte EU-programmer

Next Generation EU-midlerne vil understøtte de velkendte EU-programmer som LIFE, Horizon Europe, Invest EU samt ELENA. Sidstnævnte har været meget populært blandt midtjyske aktører og ført til succesfulde projekter som CEDEPI (med deltagelse af mange kommuner) og Aa+ (Aarhus Kommune).

Mest relevant at se mod Horizon Europe og LIFE

Men da Midtjylland således allerede har modtaget ELENA-midler ad flere omgange, vil det være mere relevant for midtjyske aktører fremadrettet at gøre brug af Horizon Europe- og LIFE-programmerne. Horizon Europe vil eksempelvis inkludere projekter, der centrerer sig omkring energieffektive bygninger, udvikling af CO2-neutrale varme- og kølesystemer, samt udvide brugen af byggeprodukter med lave livscyklusomkostninger.

Skal understøtte kommunernes nul-udledning

Renovation Wave kan dermed give midtjyske kommuner og lokale aktører en række nye, grønne muligheder for EU-finansiering. Samtidig er målet at skabe EU-projekter, der skal øge kapaciteten af bæredygtige renoveringer og bidrage til energibesparelser i offentlige bygninger – altså projekter, der ikke kun kan sikre besparelser i de lokale energiregnskaber, men også bidrage til, at kommunerne når målene i f.eks. DK2020-initiativet. I denne sammenhæng kan Renovation Wave særligt bidrage til, at kommunerne kan foretage de gennemgribende tiltag, der skal føre til nul-udledning fra energiforbrug i bygninger, transport og industri.

Digitalisering – den smarte vej til bæredygtigt byggeri

Renovation Wave er i øvrigt baseret på Kommissionens vision for den dobbelte omstilling af EU til et både klimaneutralt og digitalt kontinent. Der er blandt andet fokus på, hvordan digitale løsninger skal bidrage til udvikling af intelligente bygninger, der er energieffektive, CO2-neutrale og har et bedre indeklima. Kommissionen ønsker blandt andet at støtte oprettelsen af en online markedsplatform, der skal etablere et tværeuropæisk marked for genbrugsmateriale, samt skabe økonomiske incitamenter for et øget optag af nye, digitale løsninger i byggeriprojekter. Den digitale omstilling skal særligt skabe nye muligheder for SMV’er, startups og byggebranchen samt være med til at udvikle og udvide markedet for genbrugsprodukter og udvide mulighederne for intelligent byggeri.

Byggeri skal også fremme folkesundheden

Intelligent byggeri skal også være med til at fremme folkesundheden hos EU’s borgere, da dårligt indeklima, særligt i ældre, offentlige bygninger, fører til dårligere trivsel, dårligere indlæring hos elever og luftvejsproblemer. Her kan digitale løsninger i offentlige bygninger være med til at sikre bedre ventilation og varmeregulering samt opdage fugt, lækage og varmespild hurtigere. Renovation Wave taler, ligesom DK2020, altså ind i princippet om at skabe merværdi og inkludere større sociale, økonomiske og miljømæssige gevinster.

En bydelsbaseret tankegang

Kommissionen vil med implementering af Renovation Wave gøre brug af en integreret bydelstilgang. Her vil der være fokus på lokalsamfund samt på, hvordan genbrugsløsninger og digitale løsninger kan blive inkorporeret i skabelsen af energineutrale områder. Dette inkluderer et øget fokus på projekter, der skaber lokale og kommunalt-baserede løsninger i omlægningen til energineutrale bygninger og CO2-neutrale bydistrikter.

Ny koalition af byer skal gå forrest

Det er blandt andet Covenant of Mayors, der vil understøtte processen ved oprettelsen af en ny koalition af byer, der skal gå forrest i udviklingen af langtidssigtede dagsordener for bæredygtigt byggeri og grønne indkøb i det offentlige. Renovation Wave imødegår konsekvenserne af klimakrisen og igangsætter strukturelle tiltag, der, i sammensætning med DK2020, kan fremme dekarboniseringen af bygninger og bymiljøer.

Skal rykke borgerne tættere på beslutningsprocesserne

Derudover vil Kommissionen engagere lokale aktører igennem Klimapagten, der har til formål at fremme samfundsengagementet på klima- og miljøområdet, og som samtidig har til formål at yde målrettet støtte til lokale myndigheder i omlægningen til energieffektive boliger. Dermed rykker initiativet EU-borgerne tættere på beslutningsprocesserne og skal sikre, at den lokale viden bliver udnyttet til at skabe de mest målrettede løsninger på klimaproblematikken.

Meget mere end bare bæredygtigt byggeri

Renovation Wave er et politisk greb, der skal gøre EU’s bygninger mere bæredygtige, klimavenlige og prisoverkommelige. Sideløbende skal initiativet fremtidssikre EU’s byggerier ved at fremme digitaliseringen af bæredygtigt byggeri og opdyrke kreativt design. Ved at støbe et nyt fundament for grønne og bæredygtige levemiljøer har Kommissionen skitseret et skelet, der skal hjælpe EU27 med at nå klimamålene for 2050 og med at leve op til Parisaftalen, og med bl.a. COVID-19 som katalysator for en grøn fremtid vil det være muligt for EU’s medlemslande at skabe nye jobs, styrke Europas økosystemer, minimere CO2-udslippet samt fremme bæredygtig og kreativ byplanlægning.

Vil I vide mere om jeres muligheder?

Hvis I vil vide, hvilke konkrete og fremadrettede projekt- og programmuligheder der ligger inden for energirenovering af bygninger, er I altid velkomne til at kontakte os i CDEU’s grønne team. I finder vores kontaktinformation herunder.

Den Europæiske Klimalov – Marts 2020

Den 04.03.2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen deres forslag til en Europæisk klimalov: The European Climate Law.  

Loven har til formål at lægge de strukturelle skinner og rammer for at opnå klimaneutralitet i 2050. Klimaloven skal virke forpligtende for Medlemsstater og fremtidige Kommissioner og regeringer.  

Klimaloven er del af den Europæiske Grønne Pagt (Green Deal), som også inkluderer den Europæiske Klimapagt (European Climate Pact), der skal komplementere Klimaloven med at inddrage offentligheden i den planlagte grønne omstilling. Andre annoncerede dele af Green Deal er nye strategier inden for cirkulær økonomi, biodiversitet og fødevareproduktion (Farm to Fork). Alle elementer af Green Deal ventes offentliggjort senest i marts 2020. 

Klimalovens hensigter

Forslaget om Klimaloven har hensigten at skabe rammerne for at EU overholder Paris Aftalen, gør sin del for at holde den globale opvarmning under 1,5 C ift. den præ-industrielle globale temperatur, og at opnå klimaneutralitet i 2050. Klimaloven skal forpligte medlemsstater til disse målsætninger og til at opstille samt revurdere egne klimalove, tilsvarende til de fælleseuropæiske mål i forslaget. Loven skal forpligte Kommissionen til alle 5 år at vurdere de europæiske og nationale handleplaner, og om de nationale handlinger stemmer overens med dem. Klimaloven ville være EU’s første en af slagsen. 

Lovforslagets hovedtræk

Som Europa-Kommissionens første forslag til en bindende Klimalov, forsøger forslaget at balancere pres fra vesteuropæiske regeringer og offentligheden om ambitiøse klimamål på den ene side, og skepticisme ift. de økonomiske konsekvenser og realiserbarheden blandt særligt nyere europæiske medlemslande. Forslaget forpligter således klart til klimaneutralitet i 2050, men afventer konkretiseringer af vejen dertil, ved at udskyde beslutning om forpligtigelse og skærpning af klimamålene for 2030 (i dag 40% emissionsreduktion ift. 1990 niveau), til september 2020, altså kort inden COP26 i november 2020. Kommissionen vil så prøve at forhandle en målsætning om 50-55% reduktion i 2030.  

Ved siden af klimaneutralitet (Artikel 2-3) foreslår Kommissionen yderligere en fokus på klimatilpasning, (Artikel 4) undlader dog at konkretisere målsætninger eller forpligtigelser ud over at følge Paris Aftalen vedrørende klimatilpasning og at påkræve at medlemslandene skal have klimatilpasningsstrategier. 

Nationale & europæiske forpligtelser på vejen til klimaneutralitet i 2050 

Forslaget lægger vejen til 2050 på mere institutionel plan (Artikel 5-6), ved at beskrive forpligtigelser i form af formulering og implementering af nationale handleplaner, såvel som deres revidering og frekvens.  

Medlemslandene forpligtes i forslaget til at følge og bakke op om de fælles klimamål, ved at matche de nationale handleplaner (National Energy and Climate Plan (NECP)) og deres implementering med de fælleseuropæiske mål. Medlemslandene forpligtes også til at revidere planerne i takt med skærpelser eller revidering af den europæiske klimalov. Medlemsstaterne skal således indberette planerne til Kommissionen og være kooperative ift. at omsætte Kommissionens kommentarer og anbefalinger til planerne. 

Kommissionen forpligtes i forslaget til løbende at revurdere de fælleseuropæiske klimamål i takt med de i Paris Aftalen fastlagte halvårlige statusrapporter på den globale opvarmning og tilstrækkeligheden af verdenssamfundets handlinger ift. til opvarmningen.  

Kommissionen forpligtes yderligere til alle fem år at vurdere a) overensstemmelse af medlemsstaternes handleplaner med de europæiske klimamål samt b) tilstrækkeligheden af den kollektive indsats som medlemsstaterne har udvist for at opnå klimaneutralitet og øge klimatilpasningen. 

Den Europæiske Klimapagt – Marts 2020 

Den 4. marts 2020 lancerede Europa-Kommissionen Den Europæiske Klimapagt: The European Climate Pact. Klimapagten er ikke et klassisk lovforslag eller en typisk EU-strategi. 

Klimapagten er Kommissionens initiativ til at inddrage offentligheden i, hvordan det klimaneutrale EU skal se ud og komme til. Kommissionen inviterer alle, der er interesseret i grøn omstilling, til at komme med input og holdninger til, hvordan Klimapagten skal se ud.  

Input og ønsker om pagtens udformning kan indsendes indtil den 17.06.2020, ved at udfylde et spørgeskema (ca. 20 min), når man følger genvejen HER. Se også vedhæftede PDF af spørgeskemaet. 

Pagten har til formål at samle EU om en fælles vision for et klimaneutralt Europa, og pagten skal fungere som en slags aktivitets- og kommunikationsplatform til at skabe interaktion og fællesskab inden for kampen mod klimaforandringerne i Europa.  

Klimapagten er del af Den Europæiske Grønne Pagt (European Green Deal), som også inkluderer Den Europæiske Klimalov, der forpligter Unionen til klimaneutralitet i 2050 og vejen dertil. Andre annoncerede dele af Green Deal er opdaterede strategier inden for industri, cirkulær økonomi, biodiversitet og fødevareproduktion (Farm to Fork). Væsentlige elementer af Green Deal ventes offentliggjort senest i marts 2020.  

Klimapagtens hensigt: Inddrage offentligheden i vejen til klimaneutralitet i 2050

Klimapagtens hovedformål er at inddrage offentligheden i EU’s grønne omstilling. Kommissionsnæstformand Frans Timmermans, der har hovedansvar for Green Deal, har beskrevet at Klimapagten skal give borgere og organisationer en stemme og rolle i klimapolitikken. Klimapagten skal altså muliggøre offentligheden at give feedback til EU’s klimapolitik, og give offentligheden (forskere, private aktører & myndigheder) en rolle i klimapolitikken. Hensigten med selve høringen, der er åben indtil d. 27. Maj muliggør aktører at foreslå en rolle og formen af inddragelse via klimapagten, til Kommissionens drøftelse. 

Offentlighedens stemme og rolle i klimapolitikken 

Først og vigtigst af alt søger pagten at skabe god afstemning mellem offentlighedens holdning og ønsker ift. klima på den ene side og EU’s politiske samt regulatoriske retning på den anden side. Det skal pagten gøre ved at f vigtigst af alt søger pagten at skabe god afstemning mellem offentlighedens holdning og ønsker ift. klima på den ene side og EU’s politiske samt regulatoriske retning på den anden side facilitere offentlighedens tilbagemelding til EU’s klimapolitik.  

I spørgeskemaet kan offentlige aktører som borgere, universiteter, virksomheder, interesseorganisationer, NGO’er, offentlige myndigheder, fagbevægelser m.fl. byde ind med, hvordan de ønsker at blive hørt og inddraget i klimapolitikken. Kommissionen ønsker på denne måde også at øge sandsynligheden for, at klimaneutralitet ikke bare bliver opfattet som et politisk ønske oppefra, men at fremme medejerskab i den brede befolkning og blandt samfundsaktørerne. 

Dernæst opfordres samfundsaktører til at tilkendegive hvilke konkrete klimavenlige handlinger og ændringer i måde, vi gør det på, som de er parat til at foretage, for at sænke emissioner og tilpasse sig de allerede sikre klimaforandringer. Her åbner Kommissionen også op for at yde målrettet støtte til klimavenlige aktiviteter, i første omgang inden for energirenovering, klimavenlig mobilitet og genoprettelse af naturområder.  

Til sidst søger Klimapagten at afklare rollerne i samarbejdet om et klimaneutralt EU. Kommissionens rationale er, klimaneutralitet kun kan opnås, hvis alle i samfundet bidrager med det, de kan. Derfor efterspørger høringen fra aktører i offentligheden at beskrive hvilke kompetencer, hvilken viden og hvilke muligheder de har til at bidrage til klimaneutralitet i 2050, og hvilke karakteristika den ideelle platform for bidragene burde have. 

Høringens spørgeskema er åbent, hvormed deltagelse i høringen, alt efter antallet af deltagere og deres repræsentativitet, giver chancer for at kunne sætte præg på Klimapagtens udformning og dermed EU’s klimapolitik. 

EU’s Industristrategi – Marts 2020

Den 10. marts 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen den nye industristrategi for EU: A New Industrial Strategy for Europe. Den nye industristrategi skal fungere som en vejviser til den grønne og den digitale omstilling for industrien, såvel som innovation og investering i industrien. 

Den nye industristrategi er en sammensmeltning af Europa-Kommissionens politiske prioriteter omkring grøn omstilling (A European Green Deal), den digitale omstilling (A Europe fit for the digital age) og EU’s økonomiske retning (An economy that works for people). Derfor er det gavnligt at forstå industristrategien som relevant for flere forskellige områder, aktører og sektorer, frem for bare at være snæver industripolitik.  

Strategier er ikke lovforslag, og skal dermed ikke igennem Europa-Parlamentet eller det Europæiske Råd. Det betyder dog at strategien i højere grad får indflydelse på Europa-Kommissionens relaterede støtteordninger, såsom Horizon Europe, samhørighedsmidler & regionale udviklingsmidler og den Europæiske Investeringsbanks støtte til projekter, der er relateret til den grønne og digitale omstilling.  Særligt skal Industristrategien spille sammen med EU’s digitale strategi Shaping Europe’s Digital Future (19.02.20) og EU’s handleplan om cirkulær økonomi Circular Economy Action Plan (11.03.20). 

Sammenfatning

I industristrategien understreger Europa-Kommissionen betydningen af industri for EU’s økonomiske styrke og globale konkurrencedygtighed i forhold til forskning og innovation. 

Europa-Kommissionen er overbevist om, at den grønne og digitale omstilling kommer til at have stor betydning for EU’s industri, og ønsker at EU’s industri indstiller sig selv på at være drivkraften bag denne såkaldte ’tvillingeomstilling’. 

Europa-Kommissionen vil opnå et intensivt sammenspil mellem tvillingeomstillingen og industrien via bl.a. regulering af det indre marked, et fokus på SMV’er og stiftelsen af nye partnerskaber, der skal fremme omstillingerne i samarbejde med industrien dér hvor omstillingen er mest lovende for industrien. Industristrategien sigter også mod at gøre EU mere uafhængigt fra omverdenen, når det gælder kritiske ressourcer og produkter. 

Formål

Industristrategien sætter tre målsætninger for hvad EU’s industri skal kunne bidrage med: sikre global konkurrencedygtighed, den grønne omstilling og den digitale omstilling.  

Europa-Kommissionen vil ikke gengive det globale ekko om protektionisme og handelsbarrierer, men vil svare på opkomsten af nye økonomiske stormagter og disruptive teknologier med mere frihandel og konkurrence. Det indre marked, og Kommissionens deri liggende evner til at sætte europæiske produkt-, produktions- og arbejdsforholdsstandarder, vil Kommissionen gøre strategisk brug af for at påvirke og sætte globale standarder.  

Industrien skal levere den grønne omstilling ad tre veje, som Europa-Kommissionen i høj grad vil støtte fremover. For det første skal EU’s industri være mere energieffektiv for at sænke CO2-aftrykket. Dette betyder at sænke energibehovet såvel som at levere grøn og billig energi. For det andet skal EU have mere cirkulære industrier. Dette skal sænke EU’s ressourcebehov og ressourcespild, hvormed skade på miljø og klima skal formindskes. For det tredje skal industrien spille en aktiv rolle ved at etablere nye grønne forretningsmodeller. Dette skal opskalere cirkulariteten. 

Den digitale omstilling skal leveres af EU’s industri ved at fremme industrialiseringen af kunstig intelligens, 5G– & 6G udviklingen såvel som data & metadata forarbejdning. Europa-Kommissionen sigter mod at samle kræfterne i EU omkring ovenstående og nye afgørende teknologiske udviklinger i digitaliseringsbølgen, for at blive markedsfører frem for aftager inden for nye teknologier. Her satser Kommissionen særligt på et positivt regulatorisk miljø for industri, excellent forskning og arbejdsstyrke, frugtbare økosystemer for iværksætteri og industrielle data.  

Fremtidige fokusområder

Europa-Kommissionen beskriver i industristrategien følgende fokusområder for industripolitikken, der er på dagsordenen de næste par år. Dette inkluderer både eksisterende fokusområder, der bliver udvidet, og nye fokusområder, der skal ændre måden hvorpå industrien fungerer i EU. For alle fokusområder annoncerer industristrategien at Kommissionen vil fremlægge eller revidere lovgivning og strategier, der skal bære de ambitioner, som industristrategien præsenterer. 

Digitalisering af det indre marked 

Digitaliseringen af det indre marked skal fremmes med den nye handleplan for det indre marked (10.03.20) og EU’s nye SMV-strategi (10.03.20). Ud fra disse og deri identificerede udfordringer vil Kommissionen revurdere konkurrence- og statsstøtteregler for at gøre det nemmere for digitale iværksættere og deres forretningsmodeller at konkurrere. Derudover vil EU bruge det indre marked for at sætte standarder og tekniske reguleringer på det digitale område. 

Fair global konkurrence

Europa-Kommissionen søger at skabe en jævn spillebane globalt for EU’s industri. Her er særligt handling mod udenlandske subsidier på det indre marked og en yderligere åbningen af udenlandske markeder for EU’s industri i fokus. Dette og Paris Aftalens overholdelse vil EU vægte i fremtidige handelsaftaleforhandlinger. 

Støtte til den grønne omstilling i industrien 

Støtten til den grønne omstilling skal gå til industrien i form af Kommissionens støtte af innovation inden for stål-, beton- og kemikalieproduktionen. Yderligere skal EU’s emissionshandel udvides til alle energiintensive sektorer. Et andet fokus er på energieffektiviteten af byggeri og bæredygtige byggematerialer. Kommissionens tilgang til reduktion af drivhusgasser i industrien er ”energy efficiency first”, hvilket omhandler antagelsen om, at renovering og innovation af energieffektivitet fører til de hurtigste, største og mest vækstskabende CO2-besparelser. Kommissionen foretager sig yderligere at se på mobilitet, alternative brændstoffer og måder at undgå udflytning af CO2-tung industri. 

Cirkulær økonomi

Det endegyldige mål for industrien i EU er minimeringen af nye tilførte råvarer og maksimeringen af genbrugte råstoffer, fremfor at der opstår affald. Her vil Kommissionen regulere omkring produktdesign og skabe incitamenter for industrien at genbruge og tænke i sammenhængende værdikæder. Nærmere er udfoldet i EU’s handleplan om cirkulær økonomi (10.03.20). Handleplanens fokus ligger på bedre ressourceindvinding fra affald, bedre design af nye produkter, fungerende markeder for sekundære råvarer og produktion & deling af data omkring produkter og sekundære råvarer der informerer købs- og forbrugsadfærden. 

Industriel innovation 

Europa-Kommissionen vil fremme entreprenørielle ånd i EU’s industri. Den overordnede strategi er at accelerere innovationen i erhverv og forskning med finansiering og fordelagtige regulative rammer. Mere konkret skal dette ske ved at gøre det nemmere for iværksættere at bringe nye idéer til markedet, og ved at øge støtten til mulige teknologiske gennembrud i forskning og industri. Herunder annoncerer Kommissionen at øge risikovilligheden og parathed til at investere i disruptive teknologier.  

Uddannelse af arbejdsstyrken

Europa-Kommissionens beregninger forudsiger at omtrent 120 millioner EU-borgere kræver at blive videreuddannet for at tvillingomstillingen i industrien og samfundet kan løftes. Kommissionen vil på den ene side se på måder at kombinere behovet for arbejdskraft i voksende industrier og brancher med stigningen af arbejdsløshed i brancher med forringet konkurrenceevne. På den anden side skal uddannelser om STEM-fagene blandt unge og kvinder fremmes, for at øge arbejdsstyrken i de uddannelser, der er kritiske for omstillingen. 

Investeringer og finansiering af omstillingen 

Europa-Kommissionen anerkender at EU’s og medlemsstaternes budgetter ikke lever op til den ambitiøse tvillingeomstilling, og vil fokusere på at undersøge nye måder at finde investeringer og finansiering til omstillingen. Dette indebærer at bruge eksisterende og kommende investeringsplaner til at aktivere private investeringer i kombination med offentlige. Dette gælder særligt områder med markedsfejl og projekter med europæisk interesse. 

Et mere uafhængigt EU

Endeligt vil Kommissionen fokusere på at sænke EU’s afhængighed af det globale marked når det gælder afgørende industrier og materialer. Som minimum vedrører dette 5G-infrastrukturen, forsvarsindustrien, rumfartsindustrien såvel som medicinalindustrien.  

Handleplan for Cirkulær Økonomi – Marts 2020

Den 11. marts offentliggjorde Europa-Kommissionen en ny handleplan for cirkulær økonomi: Circular Economy Action Plan – For a cleaner and more competitive Europe. Handleplanen er et af de fremmeste eksempler på den nye Kommissions fokus på at gøre den grønne omstilling og European Green Deal til EU’s nye vækststrategi.  

Handleplanen beskriver de skridt, der skal tages for at indrette den europæiske økonomi på en cirkulær frem for lineær forbrugs- og produktionsmåde. Det involverer først og fremmest at øge cirkularitet i industri & produktion, lovgivning, affaldshåndtering, digitalisering & data såvel som i forskning.  

Handleplanen for cirkulær økonomi har relevans for affaldshåndtering, innovation og produktion i Midtjylland og Danmark. Handleplanens fokusområder vil føre til større og mere intensiv støtte fra Kommissionen gennem LIFE–programmet, Horizon Europe og Den Europæiske Investeringsbanks investeringsstrategier. Som eksempel på det bliver cirkulær økonomi fra 2021 et af fire hovedemner i LIFE programmet – EU’s støtteordning til miljøbeskyttelse. 

Bæredygtig produktion 

Handleplanen vil øge cirkularitet via industripolitik og produktstandarder. Kommissionen sigter her mod at skabe regler og standarder for smart design, som betyder, at muligheden for at genbruge produktet og styrke dets genanvendelighed er indtænkt i produktets design.  

Endvidere skal forbrugs– og købssiden styrkes ved på den ene side at øge information om produkter og materialeindhold for at informere købsadfærd og på den anden side at introducere standarder og ambitioner om bæredygtighed i offentligt indkøb. 

Europa-Kommissionen vil styrke cirkulære produktionsprocesser ved at lægge vægt på cirkularitet i industristrategien og SMV-strategien, hvor støtte og innovation til industrien vil være tæt koblet til de cirkulære og digitale ambitioner. 

Fokus på værdikæder 

Cirkulær økonomi kræver, at de produkt- materiale- og affaldstyper, der enten har en stor volumen eller er af høj kompleksitet, og dermed vanskeligt at recirkulere, undersøges og nyttiggøres langs hele værdikæden. Kommissionen fremhæver følgende syv materialetyper, som den vil fokusere på ift. lovgivning og cirkularitet (se også de konkrete tiltag): 

Elektronik 

• Indførelse af ret til reparation af elektronik. 
• Ny regulering omkring mobilopladere og håndtering af gamle mobiler. 

Biler & batterier (mobilitet) 

• Regler om genanvendelige materialer. 
• Udfasning af ikke-genopladelige batterier. 

Emballage 

• Reduktion af dobbelt-forpakning og forpakningskompleksitet. 
• Krav til produktdesign med genbrug og genanvendelighed i tankerne. 

Plast 

• Restriktioner på mikroplast i produkter.  
• Klarlægning af information og viden omkring bionedbrydelighed og genanvendelighed af plast. 

Tekstiler 

• Fremlæggelse af en EU Tekstilstrategi med fokus på smart design. 

• ”Produkt som ydelse”-model, der betyder at forbrugere køber en produktlevetid. 

Anlæg & byggeri 

• Forbedrede levetidsvurderinger af byggematerialer og bygninger. 
• Cirkulært byggeri og mere genanvendeligt byggemateriale i den kommende renoveringsbølge. Renoveringsbølgen skal øge energieffektiviteten. 

Fødevarer, vand og næringsstoffer 

• EU’s kommende fødevarestrategi Farm to Fork vil koble miljø- og sundhedskrav til fødevareproduktionen. 

Affaldshåndtering 

Affaldshåndtering er et vigtigt element i cirkulær økonomi, når produkter ikke kan recirkuleres, men ender som affald. Det er affaldsbehandlingens opgave at nyttiggøre og forberede affaldet til at være en ressource igen. 

Fokus i affaldspolitikken skal ligge på at opdatere den eksisterende affaldslovgivning til at fokusere på forbruger- og erhvervsrettet forebyggelse mod affaldsopkomsten, såvel som at introducere nye affaldsreduktionsmål for diverse værdi- og affaldsstrømme. 

Et andet fokusområde er reduktion, bedre klassificering såvel som behandling af giftige materialer og affald.  

Endeligt rykker Handleplanen Kommissionens fokus i affaldslovgivningen til ved siden af forebyggelse og behandling også at se på aftagersiden af sekundære råvarer. Dette indebærer opbygningen og styrkelsen af fungerende markeder for sekundære råvarer. Herunder vil effektivisering samt innovation af både udbud– og efterspørgselssiden til sekundære råvarer opleve bedre muligheder for at blive støttet.  

Social bæredygtighed 

Europa-Kommissionen forventer, at omstillingen til en cirkulær økonomi vil ændre forholdene for både arbejdstagere og arbejdsgivere. Der er et stort jobpotentiale i omstillingen, men det vil kræve inddragelse af overvejelser om social bæredygtighed, idet nye krav til produktion og arbejdsstyrke vil medføre et stort behov for videreuddannelse og efteruddannelse. For at adressere dette behov vil Kommissionen introducere en Skills Pact, som skal skabe partnerskaber om at opbygge de nødvendige kompetencer i arbejdsstyrken mellem bl.a. arbejdstagere og arbejdsgivere.

Forskning og digitalisering

Handleplanen sigter også på at vie større fokus på cirkularitet, værdistrømme og produktdigitalisering ved tildelingen af støtte til forskning og innovation via bl.a. det kommende forskningsstøtteprogram Horizon Europe og miljøstøtteprogrammet LIFE. 

Farm to Fork fødevarestrategi – Maj 2020

Farm to Fork-strategien er en af kerneelementerne i EU’s Green Deal. Den behandler omfattende udfordringer med bæredygtige fødevaresystemer og anerkender de uløselige forbindelser mellem sunde mennesker, sunde samfund og en sund planet.

EU’s fødevaresystemer er en af de største årsager til klimaændringerne og miljøets tilbagegang. Der er et presserende behov for at reducere afhængigheden af pesticider og antimikrobielle stoffer, mindske overdreven brug af gødning, øge økologisk landbrug, forbedre dyrevelfærden og stoppe tabet af biodiversitet.

Strategien fremsætter forslag til, hvordan EU kan reducere miljø- og klimaftrykket for EU’s fødevaresystem og styrke dens modstandsdygtighed, sikre fødevaresikkerheden i lyset af klimaændringerne og forbedre biodiversiteten, samt lede den globale transition mod konkurrencedygtig bæredygtighed fra ’farm to fork’. Strategien identificerer følgende konkrete handlingsspor:

Sikre en bæredygtig fødevareproduktion

Her vil Kommissionen bl.a. foreslå en revidering af ’Sustainable Use of Pesticides Directive” samt eksisterende dyrevelfærds lovgivning.

Sikre fødevaresikkerheden

Her vil Kommissionen bl.a. udarbejde en beredskabsplan for at sikre EU’s fødevareforsyning og -sikkerhed.

Stimulere en bæredygtig fødevareforarbejdning, engrossalg, detailhandel, hotel og -restaurationsbranche og praksis inden for madservice.

Her vil Kommissionen bl.a. foreslå en revidering af EU’s handelsstandarder for landbrug, fiskerivarer og akvakulturprodukter.

Fremme bæredygtigt fødevareforbrug, som faciliterer skiftet mod sunde, bæredygtige diæter.

Her vil Kommissionen bl.a. komme med forslag til en harmoniseret obligatorisk ernæringsmærkning for måltider i skolesystemet samt gennemgå EU’s retlige rammer.

Reducere madspild og -affald.

Her vil Kommissionen bl.a. foreslå ’EU-level targets’ for reduktion af madaffald, og forslå en revidering af EU-regler om datomarkering (’holdbar til’ og ’bedst før’).

Strategiens rammer

Kommissionen fremsætter i 2023 forslag til lovgivningsmæssige rammer for bæredygtige fødevaresystemer. Bagerst i strategien findes en handlings- og tidsplan, som præsenterer de handlinger, som Kommissionen vil tage for at gennemføre den fremsatte strategi.

Under EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon Europe, vil forventeligt 10 milliarder blive afsat til forskning og innovation indenfor fødevare, bioøkonomi, naturlige ressourcer, landbrug, fiskeri, akvakultur og miljøet såvel som brugen af digitale teknologier og naturbaserede løsninger for landbrugsfødevareindustrien.

Biodiversitetsstrategien 2030 – Maj 2020

Europa-Kommissionen sigter mod, at Europas biologiske mangfoldighed i 2030 er i bedring til fordel for mennesker, planeten, klimaet og vores økonomi. Dette skal ske ved primært via to spor: naturbeskyttelse og naturgenopretning. Følgende notat skitserer de vigtigste handlingsspor i EU Biodiversitetsstrategien for 2030.

EU har juridiske rammer, strategier og handlingsplaner til beskyttelse af naturen og gendannelse af levesteder og arter. Men beskyttelsen har været ufuldstændig, genopretning har været i mindre skala og gennemførelse og håndhævelse af lovgivning har været utilstrækkelig. For at sætte biologisk mangfoldighed på vej mod bedring inden 2030, er EU nødt til at styrke beskyttelsen og genopretningen af naturen. Dette gøres ved at forbedre og udvide Europas netværk af beskyttede områder og ved at udvikle en ambitiøs EU Nature Restoration Plan, der skal genoprette EU’s økosystemer.

Målene for 2030 i forbindelse med naturbeskyttelse er blandt andre:

• At gøre det lovpligtigt at beskytte mindst 30% af EU’s landområde og 30% af EU’s havområde.
• At integrere økologiske korridorer som en del af et ’Trans-European Nature Network’.

Målene for 2030 i forbindelse med naturgenoprettelse er blandt andre:

• At betydelige områder af nedbrudte og kulstofrige økosystemer er genoprettet; naturtyper og arter viser ingen forringelse i bevaringstendenser og status; og mindst 30% når gunstig bevaringsstatus eller viser i det mindste en positiv tendens.
• At mindske brugen af og risikoen ved pesticider med 50 %.
• At mindst 25% af landbrugsjorden er økologisk landbrug.
• At der er plantet tre milliarder nye træer i EU.
• At genoprette mindst 25.000 km af EU’s floder til at være fritflydende.
• At der er en reduktion på 50% i antallet af rødlistearter truet af invasive fremmede arter.
• At tab af næringsstoffer fra gødning reduceres med 50%, hvilket resulterer i reduktion af brug af gødning med mindst 20%.
• At alle Europæiske byer med mindst 20.000 indbyggere har en ambitiøs ’Urban Greening Plan’.

I 2021 vil kommissionen foreslå juridisk bindende mål for EU-naturgenoprettelse.

I strategien kan man finde den fulde liste over målene under de to spor. Bagerst i strategien findes en handlings- og tidsplan, som præsenterer de handlinger, som kommissionen vil tage for at gennemføre den fremsatte strategi.

Kommissionen ønsker at frigøre 20 milliarder euro om året til biodiversitet fra forskellige kilder, bl.a. EU-fonde samt nationale og private midler for at indfri strategiens mål. Derudover vil en betydelig del af de afsatte 25 % i EU-budgettet, dedikeret til klima handlinger, blive investeret i biodiversitet og natur-baserede løsninger.