Tværgående EU-prioritet

A European Green Deal

European Green Deal er Europa-Kommissionens øverste prioritet i 2020, og Green Deal skal ifølge Kommissionsformand Ursula von der Leyen være vækstmotor for genstarten af EU’s økonomi efter COVID-19.

Green Deal er en pakke af grønne strategier, lovforslag og initiativer, der sammen med medlemsstaternes og befolkningens opbakning skal lede til klimaneutralitet i 2050. Du kan her læse mere om Green Deals enkeldele.

Klimaloven

Den Europæiske Klimalov er et lovforslag om en fælleseuropæisk bindende klimalov, der forpligter Europa-Kommissionen og Medlemsstaterne til de nødvendige regulatoriske målsætninger og handleplaner for at opnå klimaneutralitet i 2050. Læs om EU's klimalov her. Læs mere

Den Europæiske Klimalov – Marts 2020

Den 04.03.2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen deres forslag til en Europæisk klimalov: The European Climate Law.  

Loven har til formål at lægge de strukturelle skinner og rammer for at opnå klimaneutralitet i 2050. Klimaloven skal virke forpligtende for Medlemsstater og fremtidige Kommissioner og regeringer.  

Klimaloven er del af den Europæiske Grønne Pagt (Green Deal), som også inkluderer den Europæiske Klimapagt (European Climate Pact), der skal komplementere Klimaloven med at inddrage offentligheden i den planlagte grønne omstilling. Andre annoncerede dele af Green Deal er nye strategier inden for cirkulær økonomi, biodiversitet og fødevareproduktion (Farm to Fork). Alle elementer af Green Deal ventes offentliggjort senest i marts 2020. 

Klimalovens hensigter

Forslaget om Klimaloven har hensigten at skabe rammerne for at EU overholder Paris Aftalen, gør sin del for at holde den globale opvarmning under 1,5 C ift. den præ-industrielle globale temperatur, og at opnå klimaneutralitet i 2050. Klimaloven skal forpligte medlemsstater til disse målsætninger og til at opstille samt revurdere egne klimalove, tilsvarende til de fælleseuropæiske mål i forslaget. Loven skal forpligte Kommissionen til alle 5 år at vurdere de europæiske og nationale handleplaner, og om de nationale handlinger stemmer overens med dem. Klimaloven ville være EU’s første en af slagsen. 

Lovforslagets hovedtræk

Som Europa-Kommissionens første forslag til en bindende Klimalov, forsøger forslaget at balancere pres fra vesteuropæiske regeringer og offentligheden om ambitiøse klimamål på den ene side, og skepticisme ift. de økonomiske konsekvenser og realiserbarheden blandt særligt nyere europæiske medlemslande. Forslaget forpligter således klart til klimaneutralitet i 2050, men afventer konkretiseringer af vejen dertil, ved at udskyde beslutning om forpligtigelse og skærpning af klimamålene for 2030 (i dag 40% emissionsreduktion ift. 1990 niveau), til september 2020, altså kort inden COP26 i november 2020. Kommissionen vil så prøve at forhandle en målsætning om 50-55% reduktion i 2030.  

Ved siden af klimaneutralitet (Artikel 2-3) foreslår Kommissionen yderligere en fokus på klimatilpasning, (Artikel 4) undlader dog at konkretisere målsætninger eller forpligtigelser ud over at følge Paris Aftalen vedrørende klimatilpasning og at påkræve at medlemslandene skal have klimatilpasningsstrategier. 

Nationale & europæiske forpligtelser på vejen til klimaneutralitet i 2050 

Forslaget lægger vejen til 2050 på mere institutionel plan (Artikel 5-6), ved at beskrive forpligtigelser i form af formulering og implementering af nationale handleplaner, såvel som deres revidering og frekvens.  

Medlemslandene forpligtes i forslaget til at følge og bakke op om de fælles klimamål, ved at matche de nationale handleplaner (National Energy and Climate Plan (NECP)) og deres implementering med de fælleseuropæiske mål. Medlemslandene forpligtes også til at revidere planerne i takt med skærpelser eller revidering af den europæiske klimalov. Medlemsstaterne skal således indberette planerne til Kommissionen og være kooperative ift. at omsætte Kommissionens kommentarer og anbefalinger til planerne. 

Kommissionen forpligtes i forslaget til løbende at revurdere de fælleseuropæiske klimamål i takt med de i Paris Aftalen fastlagte halvårlige statusrapporter på den globale opvarmning og tilstrækkeligheden af verdenssamfundets handlinger ift. til opvarmningen.  

Kommissionen forpligtes yderligere til alle fem år at vurdere a) overensstemmelse af medlemsstaternes handleplaner med de europæiske klimamål samt b) tilstrækkeligheden af den kollektive indsats som medlemsstaterne har udvist for at opnå klimaneutralitet og øge klimatilpasningen. 

Klimapagten

Den Europæiske Klimapagt er et initiativ fra Europa-Kommissionen, der skal facilitere og udvikle borgerinddragelse på vejen til klimaneutralitet i 2050. Læs om EU's Klimapagt her. Læs mere

Den Europæiske Klimapagt – Marts 2020 

Den 4. marts 2020 lancerede Europa-Kommissionen Den Europæiske Klimapagt: The European Climate Pact. Klimapagten er ikke et klassisk lovforslag eller en typisk EU-strategi. 

Klimapagten er Kommissionens initiativ til at inddrage offentligheden i, hvordan det klimaneutrale EU skal se ud og komme til. Kommissionen inviterer alle, der er interesseret i grøn omstilling, til at komme med input og holdninger til, hvordan Klimapagten skal se ud.  

Input og ønsker om pagtens udformning kan indsendes indtil den 17.06.2020, ved at udfylde et spørgeskema (ca. 20 min), når man følger genvejen HER. Se også vedhæftede PDF af spørgeskemaet. 

Pagten har til formål at samle EU om en fælles vision for et klimaneutralt Europa, og pagten skal fungere som en slags aktivitets- og kommunikationsplatform til at skabe interaktion og fællesskab inden for kampen mod klimaforandringerne i Europa.  

Klimapagten er del af Den Europæiske Grønne Pagt (European Green Deal), som også inkluderer Den Europæiske Klimalov, der forpligter Unionen til klimaneutralitet i 2050 og vejen dertil. Andre annoncerede dele af Green Deal er opdaterede strategier inden for industri, cirkulær økonomi, biodiversitet og fødevareproduktion (Farm to Fork). Væsentlige elementer af Green Deal ventes offentliggjort senest i marts 2020. 

Klimapagtens hensigt: Inddrage offentligheden i vejen til klimaneutralitet i 2050

Klimapagtens hovedformål er at inddrage offentligheden i EU’s grønne omstilling. Kommissionsnæstformand Frans Timmermans, der har hovedansvar for Green Deal, har beskrevet at Klimapagten skal give borgere og organisationer en stemme og rolle i klimapolitikken. Klimapagten skal altså muliggøre offentligheden at give feedback til EU’s klimapolitik, og give offentligheden (forskere, private aktører & myndigheder) en rolle i klimapolitikken. Hensigten med selve høringen, der er åben indtil d. 27. Maj muliggør aktører at foreslå en rolle og formen af inddragelse via klimapagten, til Kommissionens drøftelse. 

Offentlighedens stemme og rolle i klimapolitikken 

Først og vigtigst af alt søger pagten at skabe god afstemning mellem offentlighedens holdning og ønsker ift. klima på den ene side og EU’s politiske samt regulatoriske retning på den anden side. Det skal pagten gøre ved at f vigtigst af alt søger pagten at skabe god afstemning mellem offentlighedens holdning og ønsker ift. klima på den ene side og EU’s politiske samt regulatoriske retning på den anden side facilitere offentlighedens tilbagemelding til EU’s klimapolitik.  

spørgeskemaet kan offentlige aktører som borgere, universiteter, virksomheder, interesseorganisationer, NGO’er, offentlige myndigheder, fagbevægelser m.fl. byde ind medhvordan de ønsker at blive hørt og inddraget i klimapolitikken. Kommissionen ønsker på denne måde også at øge sandsynligheden for, at klimaneutralitet ikke bare bliver opfattet som et politisk ønske oppefra, men at fremme medejerskab i den brede befolkning og blandt samfundsaktørerne. 

Dernæst opfordres samfundsaktører til at tilkendegive hvilke konkrete klimavenlige handlinger og ændringer i måde, vi gør det på, som de er parat til at foretage, for at sænke emissioner og tilpasse sig de allerede sikre klimaforandringer. Her åbner Kommissionen også op for at yde målrettet støtte til klimavenlige aktiviteter, i første omgang inden for energirenovering, klimavenlig mobilitet og genoprettelse af naturområder.  

Til sidst søger Klimapagten at afklare rollerne i samarbejdet om et klimaneutralt EU. Kommissionens rationale er, klimaneutralitet kun kan opnås, hvis alle i samfundet bidrager med det, de kan. Derfor efterspørger høringen fra aktører i offentligheden at beskrive hvilke kompetencer, hvilken viden og hvilke muligheder de har til at bidrage til klimaneutralitet i 2050, og hvilke karakteristika den ideelle platform for bidragene burde have. 

Høringens spørgeskema er åbent, hvormed deltagelse i høringen, alt efter antallet af deltagere og deres repræsentativitet, giver chancer for at kunne sætte præg på Klimapagtens udformning og dermed EU’s klimapolitik. 

Industristrategien

Industristrategien skal levere grøn omstilling og digitalisering i EU's industri, ved at gøre produktion og forbrug mere cirkulært og innovativ. Du kan læse mere om EU's Industristrategi her. Læs mere

EU’s Industristrategi – Marts 2020

Den 10. marts 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen den nye industristrategi for EU: A New Industrial Strategy for Europe. Den nye industristrategi skal fungere som en vejviser til den grønne og den digitale omstilling for industrien, såvel som innovation og investering i industrien. 

Den nye industristrategi er en sammensmeltning af Europa-Kommissionens politiske prioriteter omkring grøn omstilling (A European Green Deal), den digitale omstilling (A Europe fit for the digital age) og EU’s økonomiske retning (An economy that works for people). Derfor er det gavnligt at forstå industristrategien som relevant for flere forskellige områder, aktører og sektorer, frem for bare at være snæver industripolitik.  

Strategier er ikke lovforslag, og skal dermed ikke igennem Europa-Parlamentet eller det Europæiske Råd. Det betyder dog at strategien i højere grad får indflydelse på Europa-Kommissionens relaterede støtteordninger, såsom Horizon Europe, samhørighedsmidler & regionale udviklingsmidler og den Europæiske Investeringsbanks støtte til projekter, der er relateret til den grønne og digitale omstilling.  Særligt skal Industristrategien spille sammen med EU’s digitale strategi Shaping Europe’s Digital Future (19.02.20) og EU’s handleplan om cirkulær økonomi Circular Economy Action Plan (11.03.20). 

Sammenfatning

I industristrategien understreger Europa-Kommissionen betydningen af industri for EU’s økonomiske styrke og globale konkurrencedygtighed i forhold til forskning og innovation. 

Europa-Kommissionen er overbevist om, at den grønne og digitale omstilling kommer til at have stor betydning for EU’s industri, og ønsker at EU’s industri indstiller sig selv på at være drivkraften bag denne såkaldte ’tvillingeomstilling’. 

Europa-Kommissionen vil opnå et intensivt sammenspil mellem tvillingeomstillingen og industrien via bl.a. regulering af det indre marked, et fokus på SMV’er og stiftelsen af nye partnerskaber, der skal fremme omstillingerne i samarbejde med industrien dér hvor omstillingen er mest lovende for industrien. Industristrategien sigter også mod at gøre EU mere uafhængigt fra omverdenen, når det gælder kritiske ressourcer og produkter. 

Formål

Industristrategien sætter tre målsætninger for hvad EU’s industri skal kunne bidrage med: sikre global konkurrencedygtighed, den grønne omstilling og den digitale omstilling.  

Europa-Kommissionen vil ikke gengive det globale ekko om protektionisme og handelsbarrierer, men vil svare på opkomsten af nye økonomiske stormagter og disruptive teknologier med mere frihandel og konkurrenceDet indre marked, og Kommissionens deri liggende evner til at sætte europæiske produkt-, produktions- og arbejdsforholdsstandarder, vil Kommissionen gøre strategisk brug af for at påvirke og sætte globale standarder 

Industrien skal levere den grønne omstilling ad tre veje, som Europa-Kommissionen i høj grad vil støtte fremover. For det første skal EU’s industri være mere energieffektiv for at sænke CO2-aftrykket. Dette betyder at sænke energibehovet såvel som at levere grøn og billig energi. For det andet skal EU have mere cirkulære industrier. Dette skal sænke EU’s ressourcebehov og ressourcespild, hvormed skade på miljø og klima skal formindskes. For det tredje skal industrien spille en aktiv rolle ved at etablere nye grønne forretningsmodeller. Dette skal opskalere cirkulariteten. 

Den digitale omstilling skal leveres af EU’s industri ved at fremme industrialiseringen af kunstig intelligens, 5G & 6G udviklingen såvel som data & metadata forarbejdning. Europa-Kommissionen sigter mod at samle kræfterne i EU omkring ovenstående og nye afgørende teknologiske udviklinger i digitaliseringsbølgen, for at blive markedsfører frem for aftager inden for nye teknologier. Her satser Kommissionen særligt på et positivt regulatorisk miljø for industri, excellent forskning og arbejdsstyrke, frugtbare økosystemer for iværksætteri og industrielle data.  

Fremtidige fokusområder

Europa-Kommissionen beskriver i industristrategien følgende fokusområder for industripolitikken, der er på dagsordenen de næste par årDette inkluderer både eksisterende fokusområder, der bliver udvidet, og nye fokusområder, der skal ændre måden hvorpå industrien fungerer i EU. For alle fokusområder annoncerer industristrategien at Kommissionen vil fremlægge eller revidere lovgivning og strategier, der skal bære de ambitioner, som industristrategien præsenterer. 

Digitalisering af det indre marked 

Digitaliseringen af det indre marked skal fremmes med den nye handleplan for det indre marked (10.03.20) og EU’s nye SMV-strategi (10.03.20). Ud fra disse og deri identificerede udfordringer vil Kommissionen revurdere konkurrence- og statsstøtteregler for at gøre det nemmere for digitale iværksættere og deres forretningsmodeller at konkurrere. Derudover vil EU bruge det indre marked for at sætte standarder og tekniske reguleringer på det digitale område. 

Fair global konkurrence

Europa-Kommissionen søger at skabe en jævn spillebane globalt for EU’s industri. Her er særligt handling mod udenlandske subsidier på det indre marked og en yderligere åbningen af udenlandske markeder for EU’s industri i fokus. Dette og Paris Aftalens overholdelse vil EU vægte i fremtidige handelsaftaleforhandlinger. 

Støtte til den grønne omstilling i industrien 

Støtten til den grønne omstilling skal gå til industrien i form af Kommissionens støtte af innovation inden for stål-, beton- og kemikalieproduktionen. Yderligere skal EU’s emissionshandel udvides til alle energiintensive sektorer. Et andet fokus er på energieffektiviteten af byggeri og bæredygtige byggematerialer. Kommissionens tilgang til reduktion af drivhusgasser i industrien er ”energy efficiency first, hvilket omhandler antagelsen om, at renovering og innovation af energieffektivitet fører til de hurtigste, største og mest vækstskabende CO2-besparelser. Kommissionen foretager sig yderligere at se på mobilitet, alternative brændstoffer og måder at undgå udflytning af CO2-tung industri. 

Cirkulær økonomi

Det endegyldige mål for industrien i EU er minimeringen af nytilførte råvarer og maksimeringen af genbrugte råstoffer, fremfor at der opstår affald. Her vil Kommissionen regulere omkring produktdesign og skabe incitamenter for industrien at genbruge og tænke i sammenhængende værdikæder. Nærmere er udfoldet i EU’s handleplan om cirkulær økonomi (10.03.20). Handleplanens fokus ligger på bedre ressourceindvinding fra affald, bedre design af nye produkter, fungerende markeder for sekundære råvarer og produktion & deling af data omkring produkter og sekundære råvarer der informerer købs- og forbrugsadfærden. 

Industriel innovation 

Europa-Kommissionen vil fremme entreprenørielle ånd i EU’s industri. Den overordnede strategi er at accelerere innovationen i erhverv og forskning med finansiering og fordelagtige regulative rammer. Mere konkret skal dette ske ved at gøre det nemmere for iværksættere at bringe nye idéer til markedet, og ved at øge støtten til mulige teknologiske gennembrud i forskning og industri. Herunder annoncerer Kommissionen at øge risikovilligheden og parathed til at investere i disruptive teknologier.  

Uddannelse af arbejdsstyrken

Europa-Kommissionens beregninger forudsiger at omtrent 120 millioner EU-borgere kræver at blive videreuddannet for at tvillingomstillingen i industrien og samfundet kan løftes. Kommissionen vil på den ene side se på måder at kombinere behovet for arbejdskraft i voksende industrier og brancher med stigningen af arbejdsløshed i brancher med forringet konkurrenceevne. På den anden side skal uddannelser om STEM-fagene blandt unge og kvinder fremmes, for at øge arbejdsstyrken i de uddannelser, der er kritiske for omstillingen. 

Investeringer og finansiering af omstillingen 

Europa-Kommissionen anerkender at EU’s og medlemsstaternes budgetter ikke lever op til den ambitiøse tvillingeomstilling, og vil fokusere på at undersøge nye måder at finde investeringer og finansiering til omstillingen. Dette indebærer at bruge eksisterende og kommende investeringsplaner til at aktivere private investeringer i kombination med offentlige. Dette gælder særligt områder med markedsfejl og projekter med europæisk interesse. 

Et mere uafhængigt EU

Endeligt vil Kommissionen fokusere på at sænke EU’s afhængighed af det globale marked når det gælder afgørende industrier og materialer. Som minimum vedrører dette 5G-infrastrukturen, forsvarsindustrien, rumfartsindustrien såvel som medicinalindustrien.  

Handleplan for Cirkulær Økonomi

EU's Handleplan for Cirkulær Økonomi er EU's handleplan for at indføre cirkulær økonomi i EU. Du kan læse mere om EU's Handleplan her. Læs mere

Handleplan for Cirkulær Økonomi – Marts 2020

Den 11. marts offentliggjorde Europa-Kommissionen en ny handleplan for cirkulær økonomi: Circular Economy Action Plan – For a cleaner and more competitive Europe. Handleplanen er et af de fremmeste eksempler på den nye Kommissions fokus på at gøre den grønne omstilling og European Green Deal til EU’s nye vækststrategi.  

Handleplanen beskriver de skridt, der skal tages for at indrette den europæiske økonomi på en cirkulær frem for lineær forbrugs- og produktionsmåde. Det involverer først og fremmest at øge cirkularitet i industri & produktion, lovgivning, affaldshåndtering, digitalisering & data såvel som i forskning 

Handleplanen for cirkulær økonomi har relevans for affaldshåndtering, innovation og produktion i Midtjylland og Danmark. Handleplanens fokusområder vil føre til større og mere intensiv støtte fra Kommissionen gennem LIFEprogrammet, Horizon Europe og Den Europæiske Investeringsbanks investeringsstrategier. Som eksempel på det bliver cirkulær økonomi fra 2021 et af fire hovedemner i LIFE programmet – EU’s støtteordning til miljøbeskyttelse. 

Bæredygtig produktion 

Handleplanen vil øge cirkularitet via industripolitik og produktstandarder. Kommissionen sigter her mod at skabe regler og standarder for smart design, som betyder, at muligheden for at genbruge produktet og styrke dets genanvendelighed er indtænkt i produktets design.  

Endvidere skal forbrugs– og købssiden styrkes ved på den ene side at øge information om produkter og materialeindhold for at informere købsadfærd og på den anden side at introducere standarder og ambitioner om bæredygtighed i offentligt indkøb. 

Europa-Kommissionen vil styrke cirkulære produktionsprocesser ved at lægge vægt på cirkularitet i industristrategien og SMV-strategien, hvor støtte og innovation til industrien vil være tæt koblet til de cirkulære og digitale ambitioner. 

Fokus på værdikæder 

Cirkulær økonomi kræver, at de produkt- materiale- og affaldstyper, der enten har en stor volumen eller er af høj kompleksitet, og dermed vanskeligt at recirkulere, undersøges og nyttiggøres langs hele værdikæden. Kommissionen fremhæver følgende syv materialetyper, som den vil fokusere på ift. lovgivning og cirkularitet (se også de konkrete tiltag): 

Elektronik 

  • Indførelse af ret til reparation af elektronik. 
  • Ny regulering omkring mobilopladere og håndtering af gamle mobiler. 

Biler & batterier (mobilitet) 

  • Regler om genanvendelige materialer. 
  • Udfasning af ikke-genopladelige batterier. 

Emballage 

  • Reduktion af dobbelt-forpakning og forpakningskompleksitet. 
  • Krav til produktdesign med genbrug og genanvendelighed i tankerne. 

Plast 

  • Restriktioner på mikroplast i produkter.  
  • Klarlægning af information og viden omkring bionedbrydelighed og genanvendelighed af plast. 

Tekstiler 

  • Fremlæggelse af en EU Tekstilstrategi med fokus på smart design. 
  • ”Produkt som ydelse”-model, der betyder at forbrugere køber en produktlevetid. 

Anlæg & byggeri 

  • Forbedrede levetidsvurderinger af byggematerialer og bygninger. 
  • Cirkulært byggeri og mere genanvendeligt byggemateriale i den kommende renoveringsbølge. Renoveringsbølgen skal øge energieffektiviteten. 

Fødevarer, vand og næringsstoffer 

  • EU’s kommende fødevarestrategi Farm to Fork vil koble miljø- og sundhedskrav til fødevareproduktionen. 

Affaldshåndtering 

Affaldshåndtering er et vigtigt element i cirkulær økonomi, når produkter ikke kan recirkuleres, men ender som affald. Det er affaldsbehandlingens opgave at nyttiggøre og forberede affaldet til at være en ressource igen. 

Fokus i affaldspolitikken skal ligge på at opdatere den eksisterende affaldslovgivning til at fokusere på forbruger- og erhvervsrettet forebyggelse mod affaldsopkomsten, såvel som at introducere nye affaldsreduktionsmål for diverse værdi- og affaldsstrømme. 

Et andet fokusområde er reduktion, bedre klassificering såvel som behandling af giftige materialer og affald 

Endeligt rykker Handleplanen Kommissionens fokus i affaldslovgivningen til ved siden af forebyggelse og behandling også at se på aftagersiden af sekundære råvarer. Dette indebærer opbygningen og styrkelsen af fungerende markeder for sekundære råvarer. Herunder vil effektivisering samt innovation af både udbud– og efterspørgselssiden til sekundære råvarer opleve bedre muligheder for at blive støttet.  

Social bæredygtighed 

Europa-Kommissionen forventer, at omstillingen til en cirkulær økonomi vil ændre forholdene for både arbejdstagere og arbejdsgivere. Der er et stort jobpotentiale i omstillingen, men det vil kræve inddragelse af overvejelser om social bæredygtighed, idet nye krav til produktion og arbejdsstyrke vil medføre et stort behov for videreuddannelse og efteruddannelse. For at adressere dette behov vil Kommissionen introducere en Skills Pact, som skal skabe partnerskaber om at opbygge de nødvendige kompetencer i arbejdsstyrken mellem bl.a. arbejdstagere og arbejdsgivere.

Forskning og digitalisering

Handleplanen sigter også på at vie større fokus på cirkularitet, værdistrømme og produktdigitalisering ved tildelingen af støtte til forskning og innovation via bl.a. det kommende forskningsstøtteprogram Horizon Europe og miljøstøtteprogrammet LIFE. 

Fødevarestrategien Farm to Fork

Farm to Fork strategien behandler omfattende udfordringer med bæredygtige fødevaresystemer og anerkender de uløselige forbindelser mellem sunde mennesker, sunde samfund og en sund planet. Du kan læse mere om strategien her. Læs mere

Farm to Fork fødevarestrategi – Maj 2020

Farm to Fork-strategien er en af kerneelementerne i EU’s Green Deal. Den behandler omfattende udfordringer med bæredygtige fødevaresystemer og anerkender de uløselige forbindelser mellem sunde mennesker, sunde samfund og en sund planet.

EU’s fødevaresystemer er en af de største årsager til klimaændringerne og miljøets tilbagegang. Der er et presserende behov for at reducere afhængigheden af pesticider og antimikrobielle stoffer, mindske overdreven brug af gødning, øge økologisk landbrug, forbedre dyrevelfærden og stoppe tabet af biodiversitet.

Strategien fremsætter forslag til, hvordan EU kan reducere miljø- og klimaftrykket for EU’s fødevaresystem og styrke dens modstandsdygtighed, sikre fødevaresikkerheden i lyset af klimaændringerne og forbedre biodiversiteten, samt lede den globale transition mod konkurrencedygtig bæredygtighed fra ’farm to fork’. Strategien identificerer følgende konkrete handlingsspor:

Sikre en bæredygtig fødevareproduktion

Her vil Kommissionen bl.a. foreslå en revidering af ’Sustainable Use of Pesticides Directive” samt eksisterende dyrevelfærds lovgivning.

Sikre fødevaresikkerheden

Her vil Kommissionen bl.a. udarbejde en beredskabsplan for at sikre EU’s fødevareforsyning og -sikkerhed.

Stimulere en bæredygtig fødevareforarbejdning, engrossalg, detailhandel, hotel og -restaurationsbranche og praksis inden for madservice.

Her vil Kommissionen bl.a. foreslå en revidering af EU’s handelsstandarder for landbrug, fiskerivarer og akvakulturprodukter.

Fremme bæredygtigt fødevareforbrug, som faciliterer skiftet mod sunde, bæredygtige diæter.

Her vil Kommissionen bl.a. komme med forslag til en harmoniseret obligatorisk ernæringsmærkning for måltider i skolesystemet samt gennemgå EU’s retlige rammer.

Reducere madspild og -affald.

Her vil Kommissionen bl.a. foreslå ’EU-level targets’ for reduktion af madaffald, og forslå en revidering af EU-regler om datomarkering (’holdbar til’ og ’bedst før’).

Strategiens rammer

Kommissionen fremsætter i 2023 forslag til lovgivningsmæssige rammer for bæredygtige fødevaresystemer. Bagerst i strategien findes en handlings- og tidsplan, som præsenterer de handlinger, som Kommissionen vil tage for at gennemføre den fremsatte strategi.

Under EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon Europe, vil forventeligt 10 milliarder blive afsat til forskning og innovation indenfor fødevare, bioøkonomi, naturlige ressourcer, landbrug, fiskeri, akvakultur og miljøet såvel som brugen af digitale teknologier og naturbaserede løsninger for landbrugsfødevareindustrien.

Biodiversitetsstrategien

Biodiversitetsstrategien er EU's strategi for at beskytte og genoprette biodiversiteten i Europa. Strategien sætter mål og bestemmer midlerne indtil 2030, og erstatter den tidligere biodiversitetsstrategi 2020. Du kan læse mere om strategien her. Læs mere

Biodiversitetsstrategien 2030 – Maj 2020

Europa-Kommissionen sigter mod, at Europas biologiske mangfoldighed i 2030 er i bedring til fordel for mennesker, planeten, klimaet og vores økonomi. Dette skal ske ved primært via to spor: naturbeskyttelse og naturgenopretning. Følgende notat skitserer de vigtigste handlingsspor i EU Biodiversitetsstrategien for 2030.

EU har juridiske rammer, strategier og handlingsplaner til beskyttelse af naturen og gendannelse af levesteder og arter. Men beskyttelsen har været ufuldstændig, genopretning har været i mindre skala og gennemførelse og håndhævelse af lovgivning har været utilstrækkelig. For at sætte biologisk mangfoldighed på vej mod bedring inden 2030, er EU nødt til at styrke beskyttelsen og genopretningen af naturen. Dette gøres ved at forbedre og udvide Europas netværk af beskyttede områder og ved at udvikle en ambitiøs EU Nature Restoration Plan, der skal genoprette EU’s økosystemer.

Målene for 2030 i forbindelse med naturbeskyttelse er blandt andre:

  • At gøre det lovpligtigt at beskytte mindst 30% af EU’s landområde og 30% af EU’s havområde.
  • At integrere økologiske korridorer som en del af et ’Trans-European Nature Network’.

Målene for 2030 i forbindelse med naturgenoprettelse er blandt andre:

  • At betydelige områder af nedbrudte og kulstofrige økosystemer er genoprettet; naturtyper og arter viser ingen forringelse i bevaringstendenser og status; og mindst 30% når gunstig bevaringsstatus eller viser i det mindste en positiv tendens.
  • At mindske brugen af og risikoen ved pesticider med 50 %.
  • At mindst 25% af landbrugsjorden er økologisk landbrug.
  • At der er plantet tre milliarder nye træer i EU.
  • At genoprette mindst 25.000 km af EU’s floder til at være fritflydende.
  • At der er en reduktion på 50% i antallet af rødlistearter truet af invasive fremmede arter.
  • At tab af næringsstoffer fra gødning reduceres med 50%, hvilket resulterer i reduktion af brug af gødning med mindst 20%.
  • At alle Europæiske byer med mindst 20.000 indbyggere har en ambitiøs ’Urban Greening Plan’.

I 2021 vil kommissionen foreslå juridisk bindende mål for EU-naturgenoprettelse.

I strategien kan man finde den fulde liste over målene under de to spor. Bagerst i strategien findes en handlings- og tidsplan, som præsenterer de handlinger, som kommissionen vil tage for at gennemføre den fremsatte strategi.

Kommissionen ønsker at frigøre 20 milliarder euro om året til biodiversitet fra forskellige kilder, bl.a. EU-fonde samt nationale og private midler for at indfri strategiens mål. Derudover vil en betydelig del af de afsatte 25 % i EU-budgettet, dedikeret til klima handlinger, blive investeret i biodiversitet og natur-baserede løsninger.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Birgitte Karnøe Frederiksen
Souschef og EU-chefkonsulent
Grøn omstilling
Lea Graugaard Jensen
EU-projektmedarbejder
Grøn omstilling