Analyse

Hvordan arbejder EU med Verdensmålene?

Vi har somme tider fået spørgsmålet: Hvordan arbejder EU egentlig med Verdensmålene, eller SDG’erne?  Derfor har vi her på CDEU lavet en analyse, som vi gerne vil dele med jer. Analysen afdækker EU’s brug af verdensmålene, herunder hvordan disse bruges som ramme for EU’s programmer som bl.a. Horizon Europe. Desuden indeholder analysen en række links til videre selvstudium.

FN’s verdensmål – Europa-Kommissionens navigationssystem

Siden verdenslederne i 2015 vedtog FN’s 2030-agenda for bæredygtig udvikling, har EU-institutionerne været engageret i implementeringen af de 17 verdensmål. Men hvor verdensmålene af den tidligere Kommission i høj grad blev brugt i udenrigs- og udviklingspolitik, bruger von der Leyen-Kommissionen verdensmålene til at forstærke EU’s bæredygtige dagsorden. Ved den nye Kommissions indtrædelse i 2019 blev verdensmålene centreret som bærende platform for den EU-politiske dagsorden og navigationssystem for den politiske linje.

En integreret del af unionens juridiske fundament

Von der Leyen-Kommissionen understreger, at rammen for 2030-agendaen er en integreret del af unionens juridiske fundament, da Lissabon-traktaten fordrer bæredygtig udvikling, social retfærdighed og solidaritet. Dertil er det Kommissionens ambition at være trailblazer indenfor bæredygtig omstilling, og særligt inden for det grønne område, hvortil verdensmålene tjener som både en målestok såvel som en katalysator for den bæredygtige udvikling.

European Green Deal – Bæredygtig og retfærdig social omstilling

Som en del af Kommissions politiske platform lancerede von der Leyen European Green Deal i 2019 European Green Deal, der er en tværgående politisk vision, som skal gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent i 2030, samt sikre at den økonomiske vækst afkobles fra ressourceforbruget ved at styrke den cirkulære økonomi.

Fire policy-områder i fokus

Som en del af European Green Deal har Kommissionen lanceret forskellige instrumenter, der er omfatter både strategier, handleplaner og lovgivning, som føder ind i verdensmålene såvel som Paris-aftalen. Kommissionen har som en del af strategien for den bæredygtige omstilling identificeret fire policy-områder, der vil være i fokus.

Disse fire er:

1. Fra lineær til cirkulær økonomi

Kommissionen ønsker at styrke omlægningen til en cirkulær økonomi, i linje med verdensmål 11, 12 og 13, og har fremlagt en ny handlingsplan for cirkulær økonomi, en biodiversitets strategi for 2030, og en bæredygtig investeringsplan for Europa.

2. Bæredygtig jord til bord strategi

Kommissionen vil styrke den grønne omlægning af landbruget og sikre bedre fødevarer til EU’s borgere, i linje med verdensmål 2, 12 og 13. Kommissionen har derfor lanceret en ”Farm to fork” strategi, en biodiversitetsstrategi for 2030 og en ny strategi for grøn finansiering.

3. Fremtidssikret energi, bygninger og transport

Kommissionen vil fremme brugen af vedvarende energi samt bygning af energieffektive bygninger og klimaneutral transport, i linje med verdensmål 7,11, 12. For at styrke omlægningen til bæredygtige energikilder og transport har Kommissionen fremsat et forslag om en ny klimalov og lanceret en offentlig konsultation omkring en revidering af energibeskatningsdirektivet (ETD) samt et forslag til en Klimatold (CBAM). Derudover har Kommissionen i samarbejde med den Europæiske Investerings Bank (EIB) fremlagt et forslag, der skal gøre EIB til den første klimabank.

4. Retfærdig social udvikling

Kommission vil sikre, at EU’s borgere er forberedt på fremtidens sociale, digitale og demografiske forandringer i linje med verdensmål 4, 8, 9 og 10. Kommissionen har derfor lanceret et forslag om en Just Transition Fund samt forslået en klimapagt, der skal strømline Den europæiske søjle for sociale rettigheder[i] med den grønne dagsorden.

[i] Dette er et politisk initiativ, der blev lanceret af Juncker-Kommissionen i 2017. Søjlen består af 20 principper med det formål at styrke EU-borgernes arbejds- og sociale rettigheder.

Et vidtrækkende fundament for overgangen til et bæredygtigt Europa

Kommissionen har med de ovennævnte tiltag lagt et vidtrækkende fundament for overgangen til et bæredygtigt Europa på baggrund af verdensmålene. Dertil er udrulningen af European Green Deal betydningsfuld for prioriteterne i EU’s politikker, programmer og instrumenter, da det er en del af dets opdrag at mobilisere forskning og fostre innovation i og uden for EU.

Særligt for Danmark: Udfordringer i transport- og affaldssektoren

Sidst, men ikke mindst har Kommissionen inkorporeret verdensmålene i de årlige landerapporter i det europæiske semester. Landerapporterne, der indeholder makroøkonomiske analyser og analyser af produktivitet såvel som målinger af fremgangen af den Sociale Søjle, vil fra 2020 måle landendes økonomiske og sociale udvikling i forhold til de 17 verdensmål.

Den første danske landerapport udkom tidligere i år. Heri fremgår det, at Danmark ligger gennemsnitligt i forhold til EU27 i at nå mål 11,12 og 13. Det fremgår også, at den danske transport- og affaldssektor er to af de områder, hvor Danmark er særligt udfordret i forhold til den bæredygtige omlægning.  Dette er både gældende i forhold til at nå klimamålene såvel som udfordringer på arbejdsmarkedet, hvor omskoling og kompetenceudvikling af arbejdsstyrken er sårbare over for den digitale omstilling. Kommissionen anbefaler derfor, at der sættes særligt ind på disse to områder for at leve op til de målsætninger, som EU og Danmark har sat for den bæredygtige omstilling.

EU’s programmer – Finansiering af bæredygtighedsstrategien

Den politiske investering i verdensmålene og fokus på bæredygtig udvikling afspejles i alle nye programmer og instrumenter. Særligt programmer som Horizon Europe, Life og Next Generation EU er af Kommissionen anset som stærke drivkræfter i bæredygtighedsstrategien. Kommissionen har allerede i indeværende år afsat 1 milliard EUR under Horizon 2020, mens det forventes, at LIFE 2021-2027, der understøtter klima- og miljøprojekter, vil blive øget fra 3.4 mia til 5.2 mia EUR, og derigennem skal fremme implementeringen af Green Deal.

En del af corona-genopretningen: Next Generation EU

Dertil foreslog Kommissionen, som følge de af de økonomiske og samfundsmæssige skader Covid-19 har medført på tværs af EU, en genopretningsplan for 2021-2027. Her fremlagde Kommissionen bl.a. et forslag om at oprette Next Generation EU, et genopretningsinstrument på 750 mia. EUR, der skal kickstarte den europæiske økonomi med særligt fokus på Europas grønne og digitale omstilling.

Dertil sigter Kommissionen mod at investere op imod 3 mia. EUR i uddannelse og har fremsat et forslag om en European Social Fund+, hvor omskoling og kompetenceudvikling af den europæiske arbejdsstyrke er i centrum. Dette lægger sig på linje med Kommissions fokus på en social retfærdig overgang til et bæredygtigt samfund, samt verdensmålsmantraet ”leave no-one behind”.

Verdensmålene som målestok

Verdensmålene er ikke længere en strategi for udviklings- og udenrigspolitik, men nu også en integreret strategi for den bæredygtige udvikling for EU. I EU-regi har det betydet, at den politiske platform, der blev fremlagt i 2019, er rettet mod implementeringen af verdensmålene i EU’s 27 medlemslande.  Som Kommissionens navigationssystem for den bæredygtige omstilling, herunder Green Deal, og som ramme for EU’s projektprogrammer samt genopretningen af den europæiske økonomi, spiller verdensmålene en større rolle i forhold til innovation og udvikling på både transnationalt, nationalt og lokalt niveau.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Birgitte Karnøe Frederiksen
Souschef og EU-chefkonsulent
Grøn omstilling
Rikke Edsjö
EU-specialkonsulent
Forskning, Aarhus Universitet og grøn omstilling