Puljer

Klima og miljø

På det klima- og miljøpolitiske område har EU en omfattende lovgivning, der afspejler de mange ambitiøse målsætninger der præger dagsordenen. Målsætningerne inden for området er bl.a. formuleret i:

Du kan se hele Horizon 2020-støtteprogrammet for Klima og miljø her.

Foruden nedenstående Horizon 2020-støttemuligheder, er det muligt at søge støtte til klima- og miljøprojekter gennem Interreg-programmerne. Du kan læse mere om Interreg-programmerne her.

H2020: Jordobservation

Den overordnede målsætning inden for jordobservation er at maksimere fordelene for de europæiske borgere af jordobservationsinfrastrukturen ved at udvikle innovative serviceydelser, der understøtter bæredygtig produktion, forbrugsmønstre og resiliente samfund. Projekter, der beskæftiger sig med forskning og innovation på jordobservationsområdet, kan søge støtte fra tilskudsordninger nedenfor.

H2020: Kulturarv – en kilde til bæredygtigvækst

Vores fælles kulturarv kan være en inspirationskilde eller ligefrem drivkraft for skabelsen af bæredygtig vækst. Projekter, der kombiner vores fælles kulturarv med en klima og/eller miljøorienteret vinkel for at fremme miljø, klima, sociale og økonomiske formål, kan søge støtte gennem tilskudsordningerne nedenunder.

H2020: Støtte til politik og forberedelse til innovation

Dette delprogram beskæftiger sig med de tilskudsordninger, som understøtter innovation og udvikling af politik inden for klima- og miljøområdet.

 

H2020: Råstoffer

Dette afsnit i Horizon 2020 drejer sig om grøn omstilling, herunder økoinnovativ produktion og fremme af tværdisciplinære tilgange. Der kan søges om støtte til forskningsprojekter, der skal supplere vores viden om klimaforandringer, råvarefremstilling og erstatning af nuværende råvarer med mere bæredygtige råvarer. Der er også mulighed for at lave netværksprojekter inden for jordrensning og metodeudvikling af økosystemer, jordovervågning osv.

Du kan danne dig et overordnet billede af EU’s politik inden for klima her og inden for miljø her.

arbejdsprogrammet kan du læse mere om de forskellige støtteordninger.

På Participants Portal kan du se, hvilke ansøgningsrunder der er åbne. Der kan søges på to måder. Du kan enten søge tematisk ved f.eks. at skrive ”Raw materials Innovation” eller søge på emnekoderne, som de fremgår i arbejdsprogrammets emneoverskrifter. En emnekode kunne f.eks. være ”SC5-13-2016”, der stammer fra emneoverskriften ”SC5-13-2016-2017: New solutions for sustainable production of raw materials”.

Du kan også se Horizon 2020’s guide her.

H2020: Vandinnovation

Vand bliver snart en knap ressource, og samtidig er vand en udfordring – både pga. oversvømmelsesfare og tørke. Det er muligt at søge om støtte til projekter, der omhandler: innovative vandløsninger (tæt på markedet) og forskning i forholdet mellem vand og klimaforandringer. Der kan også søges støtte til projekter, der sikrer en generel styrkelse af forskningen inden for forskellige vandspørgsmål. Bemærk, at der er støttemuligheder til projekter med fokus på vand i andre dele af Horizon 2020-programmet.

Du kan danne dig et overordnet billede af EU’s politik inden for klima her og inden for miljø her.

arbejdsprogrammet kan du læse mere om de forskellige støtteordninger.

På Participants Portal kan du se, hvilke ansøgningsrunder der er åbne. Der kan søges på to måder. Du kan enten søge tematisk ved f.eks. at skrive ”Nature based solutions” eller søge på emnekoderne, som de fremgår i arbejdsprogrammets emneoverskrifter. En emnekode kunne f.eks. være ”SC5-11-2016”, der stammer fra emneoverskriften ” SC5-11-2016: Supporting international cooperation activities on water”.

Du kan også se Horizon 2020’s guiden her.

H2020: Naturbaserede løsninger til forbedring af territorial resiliens

EU’s overordnede målsætning er at gøre Europa verdensførende inden for innovation gennem naturbaserede løsninger på fremtidens klima- og miljøudfordringer, samtidig med at den økonomiske og sociale resiliens forbedres. Kernen i naturbaserede løsninger er, at de er understøttet eller inspireret af naturen samtidig med, at der skabes økonomiske og sociale fordele. Naturbaserede løsninger kunne f.eks. være grøn og blå infrastruktur.

Du kan danne dig et overordnet billede af EU’s politik inden for klima her og inden for miljø her.

arbejdsprogrammet  kan du læse mere om de forskellige støtteordninger.

På Participants Portal kan du se, hvilke ansøgningsrunder der er åbne. Der kan søges på to måder. Du kan enten søge tematisk ved f.eks. at skrive ”Nature based solutions” eller søge på emnekoderne som de fremgår i arbejdsprogrammets emneoverskrifter. En emnekode kunne f.eks. være ”SC5-08-2017”, der stammer fra emneoverskriften ”SC5-08-2017: Large-scale demonstrators on nature-based solutions for hydro-meteorological risk reduction”.

Du kan også se Horizon 2020’s guide her.

H2020: Frem mod et lavemissions Europa

På dette område findes de tilskudsordninger, som beskæftiger sig med forskning vedrørende potentielle og omkostningseffektive mulige fremtidsbaner, hvorigennem Europa kan opnå sine klimamål på mellemlangt og langt sigt samtidig med en maksimeringen af samfundsmæssige goder og økonomisk velstand.

Du kan danne dig et overordnet billede af EU’s politik inden for klima her og inden for miljø her.

arbejdsprogrammet kan du læse mere om de forskellige støtteordninger.

På Participants Portal kan du se, hvilke ansøgningsrunder der er åbne. Der kan søges på to måder. Du kan enten søge tematisk ved f.eks. at skrive ” Decarbonisation” eller søge på emnekoderne, som de fremgår i arbejdsprogrammets emneoverskrifter. En emnekode kunne f.eks. være ”SC5-06-2016-2017”, der stammer fra emneoverskriften ”SC5-06-2016-2017: Pathways towards the decarbonisation and resilience of the European economy in the timeframe 2030-2050 and beyond”.

Du kan også se Horizon 2020’s guide her.

H2020: Klimaserviceydelser

EU fokuserer på at forbedre modstandsdygtigheden over for klimaændringer igennem styrkelsen af det spirende globale marked for efterspørgselsdrevne klima serviceydelser. Dette gælder klimaydelser, der både dækker klimaændringsmitigations og –tilpasningsbehov. Formålet med tilskudsordningerne på området er at støtte omsætningen af den allerede eksisterende store mængde klima- og informationsdata til integrerede og brugertilpassede værktøjer, produkter og information, hvilket er de tre klima serviceydelser.

Du kan danne dig et overordnet billede af EU’s politik inden for klima her og inden for miljø her.

arbejdsprogrammet kan du læse mere om de forskellige støtteordninger.

På Participants Portal kan du se, hvilke ansøgningsrunder der er åbne. Der kan søges på to måder. Du kan enten søge tematisk ved f.eks. at skrive ” Climate Services” eller søge på emnekoderne, som de fremgår i arbejdsprogrammets emneoverskrifter. En emnekode kunne f.eks. være ” SC5-01-2016-2017”, der stammer fra emneoverskriften ”SC5-01-2016-2017: Exploiting the added value of climate services”.

Du kan også se Horizon 2020’s guide her.

LIFE: Støtte til natur, miljø og klima 2014 – 2020

Med det nye Life-program er der oprettet et underprogram for klimaarbejde med fokus på forebyggelse, tilpasning og planlægning. Og der er skabt mulighed for store ’integrerede projekter’, dvs. systematisk hjælp til at gennemføre planer inden for natur, miljø og klima, herunder kapacitetsopbygning i forvaltningerne. Men i lighed med tidligere er det muligt at søge midler til biodiversitet, miljøarbejde, informationsarbejde osv. Det første arbejdsprogram (2014 til 2017) forventes offentliggjort i slutningen af februar 2014, og deadline for ansøgninger til forventes til september/oktober.

LIFE-programmet støtter udvikling og gennemførsel af målene i EU’s miljøpolitik og lovgivning, især i EU’s 7. Miljøhandlingsprogram (læs mere om dette fra Miljøstyrelsen og fra Europa-Kommissionen) samt i Køreplanen for et resourceeffektivt EuropaBiodiversitetsstrategien og Køreplanen for lavemissionsøkonomi i 2050.

Prioriterede områder

Life består af to underprogrammer: Delprogrammet for miljø og Delprogrammet for klima.

1. Delprogrammet for miljø, der dækker disse områder:

a) miljø og ressourceeffektivitet, herunder

  • at udvikle, teste og demonstrere politiske eller forvaltningsmæssige tilgange, bedste praksis og løsninger (herunder innovative miljøteknologier), som kan anvendes som model, overføres eller mainstreames. Der må gerne være en sundhedsvinkel i projekterne,
  • at støtte anvendelse, udvikling, afprøvning og demonstration af integrerede tilgange til gennemførelsen af EU’s planer og programmer, navnlig på områderne for vand, affald og luft,
  • at forbedre videngrundlaget for udvikling, gennemførelse, vurdering, overvågning og evaluering af EU’s miljøpolitik og -lovgivning.

De tematiske prioriteter for miljø og ressourceeffektivitet er: vand, affald, grøn økonomi, jordbund, sundhed (kemikalier og støj), luftkvalitet (se Bilag III, side 22 i Forordningen).

b) natur og biodiversitet (55% af midlerne), herunder

  • at bidrage til udvikling og gennemførelsen af Unionens politik og lovgivning på området for natur og biodiversitet ved navnlig at anvende, udvikle, teste og demonstrere tilgange, bedste praksis og løsninger,
  • at støtte videreudviklingen, gennemførelsen og forvaltningen af Natura 2000-nettet, navnlig anvendelse, udvikling, afprøvning og demonstration af integrerede tilgange,
  • at forbedre videngrundlaget for udviklingen, gennemførelsen, vurderingen, overvågningen og evalueringen af EU’s politik og lovgivning om natur og biodiversitet.

De tematiske prioriteter for natur og biodiversitet er: bevarelse af marine arter og fuglearter samt biodiversitetsstrategiens målsætninger.

c) miljøforvaltning og -information, herunder

  • at fremme offentlighedens bevidstgørelse om miljøspørgsmål  og fremme viden om bæredygtig udvikling og nye bæredygtige forbrugsmønstre
  • at støtte formidling, forvaltning og udbredelse af information på miljøområdet og lette deling af viden om bedste praksis på miljøområdet plus at udvikle samarbejdsplatforme og uddannelse
  • at fremme en mere effektiv overensstemmelse med EU’s miljølovgivning, navnlig ved at fremme udvikling og udbredelse af bedste praksis og politiske tilgange
  • at støtte bedre miljøforvaltning og øget inddragelse af interessegrupper, herunder ngo’er, i høringer mm.

2. Delprogrammet for klimaindsatsen dækker disse områder:

a) forebyggelse af klimaændringer, herunder

  • at bidrage til gennemførelse af EU’s politik og lovgivning til modvirkning af klimaændringer navnlig ved at udvikle, afprøve og demonstrere politiske eller forvaltningsmæssige tilgange, bedste praksis og løsninger
  • at øge videngrundlaget for udviklingen, vurderingen, overvågningen og evalueringen af effektive aktioner og foranstaltninger til forebyggelse af klimaændringer og forbedre kapaciteten til at anvende denne viden i praksis
  • at lette udvikling og gennemførelse af integrerede tilgange, som f.eks. strategier og handlingsplaner til modvirkning af klimaændringer, på lokalt, regionalt eller nationalt plan
  • at bidrage til at udvikle og demonstrere innovative teknologier, systemer, metoder og instrumenter på klimaområdet, som kan anvendes som model, overføres eller mainstreames.

b) klimatilpasning, herunder

  • at bidrage til udvikling og gennemførelse af EU’s klimatilpasningspolitik (også mainstreaming på tværs af politikområder) navnlig ved at udvikle, afprøve og demonstrere politiske eller forvaltningsmæssige tilgange, bedste praksis og løsninger og – hvor det er relevant –  økosystembaserede tilgange
  • at forbedre videngrundlaget for udvikling, vurdering, overvågning og evaluering af effektive økosystembaserede aktioner og -foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer og forbedre kapaciteten til at anvende denne viden i praksis
  • at lette udvikling og gennemførelse af økosystembaserede integrerede tilgange fx strategier og handlingsplaner omkring klimatilpasning på lokalt, regionalt eller nationalt plan og, hvor det er relevant, prioritere økosystembaserede tilgange
  • at bidrage til at udvikle og demonstrere innovative teknologier, systemer, metoder og instrumenter til klimatilpasning, som kan anvendes som model, overføres eller mainstreames.

c) klimaforvaltning og -information, herunder

  • at fremme bevidstgørelse om klimaspørgsmål, herunder styrke offentlighedens støtte til EU’s klimapolitik, og at fremme viden om bæredygtig udvikling
  • at støtte formidling, forvaltning og udbredelse af information på klimaområdet og lette deling af viden om bedste praksis på klimaområdet, udvikle samarbejdsplatforme mellem interessenter og udforme uddannelse
  • at fremme en mere effektiv håndhævelse af EU’s miljølovgivning, navnlig ved at fremme udviklingen og udbredelsen af bedste praksis og politiske tilgange
  • at forbedre klimaforvaltning og øge inddragelsen af interessegrupper, herunder ngo’er, i høringer om og gennemførelse af EU’s klimapolitik

LIFE-ordningen gælder fra 2014-2020. Det samlede budget for hele programmet er 3.456,655 MEUR for hele perioden (heraf 2.593 MEUR til delprogrammet miljø og 864,164 MEUR til delprogrammet klimaindsatsen). Der kan ydes 100 % til driftstilskud til almene foreninger, der beskæftiger sig med miljø og klima.

Der er varierende medfinansiering, men den kan komme op på 60 % af de støtteberettigede udgifter (dog op til 75 % for visse særlige projekttyper vedr. fugle- og habitatdirektivets arter/levesteder). Der kan ydes 100 % støtte til kapacitetsopbygning.

Aktører

Programmet er åbent for alle aktører, såsom offentlige myndigheder, andre offentlige institutioner, private virksomheder og organisationer (inkl. NGO’er) med base i EU-området.

Partnere

Man kan enten søge alene eller som en del af et partnerskab bestående af projektdeltageren og flere andre partnere – nationale eller transnationale. Hvor det er relevant, opfordrer Europa-Kommissionen til, at man går sammen med partnere fra andre EU-lande.

Ansøgningsfrister

Der er vil komme to arbejdsprogrammer – et fireårigt og et treårigt – frem til 2020 og årlige ansøgningsrunder. Næste relevante indkaldelse offentliggøres i anden halvdel af maj 2016 og alt efter subprogram kan deadlines forekomme mellem d. 7 og 26 september 2016. Læs mere.

Yderligere information

Yderligere informationer om LIFE-programmet, inkl. ansøgningsvejledning og skemaer, dato på nationale informationsdage mv. kan findes på programmets officielle hjemmeside

Kontaktpunkter/de nationale myndigheder i Danmark ansvarlig for programmet er:

For natur og biodiversitet samt information og kommunikation: 
Karsten Gasseholm, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Tlf. +45 72542707, e-mail kga@nst.dk

For miljøpolitik:
Gert Sønderskov Hansen, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, Strandgade 29, 1401 København K, Tlf. 72 54 45 89, e-mail gesha@mst.dk. Officielle e-mails skal sendes til mst@mst.dk.

For klimahandling:
Jon Trap Jespersen, Energistyrelsen, Amaliegade, 1256 København K, +4533926718, jtj@ens.dk.

For en oversigt over tidligere danske LIFE-projekter, se her.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Birgitte Karnøe Frederiksen
Souschef og EU-chefkonsulent
Grøn omstilling
Signe Waltoft Madsen
EU-konsulent
Grøn omstilling og sundhed
Tarik Kehli
EU-konsulent
Erhverv og grøn omstilling