Ansøgningsfrist: 9. november 2026

Støtte til grønne løsninger baseret på satellit- og rumdata

30. september 2026

FIERCE støtter SMV’er i at udvikle, opskalere eller markedsmodne grønne løsninger baseret på downstream-rumteknologi. Det kan være jordobservation, fjernmåling eller satellitnavigation, som anvendes til bedre ressourceforvaltning, cirkularitet, råmaterialer eller miljøovervågning.

Hvilke virksomheder eller organisationer understøttes? SMV’er, startups og scaleups etableret i et EU-medlemsland eller et Horizon Europe-associeret land.

Centrale krav:

  • Virksomheden skal opfylde EU’s SMV-definition.
  • Projektet skal anvende downstream-rumdata eller -tjenester og have en dokumenterbar positiv miljøeffekt.
  • Støtten skal bruges til at købe specialiserede ydelser fra godkendte eksterne serviceudbydere.
  • Projektet skal enten forbedre virksomhedens egne processer eller udvikle en løsning til virksomhedens kunder og brugere.

Konsortium: Der ansøges som én SMV.

Støtteberettigede aktiviteter kan blandt andet omfatte:

  • Analyse og tidlig udvikling af nye idéer
  • Test og validering af dokumenterede koncepter
  • Markedsmodning og kommercialisering
  • Cirkularitet, ressourceeffektivitet og affaldshåndtering
  • Miljøovervågning og ansvarlig håndtering af råmaterialer

Projektperiode: Op til 6 måneder efter projektstart.

Finansiering: Op til 25.000 EUR til idé- og kommercialiseringsprojekter og op til 50.000 EUR til scaleup-projekter.

Vær opmærksom på: Støtten udbetales som voucher efter godkendt gennemførelse og bruges på eksterne serviceydelser, ikke på virksomhedens almindelige drift.

Yderligere information om indkaldelsen kan findes her.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Tarik Kehli
EU-specialkonsulent
Erhverv og vækst