EU for dig
Kultur
På CDEU arbejder vi for, at kulturaktører kan opnå ny viden, inspiration og få sparrings- og samarbejdspartnere i hele Europa. Vi hjælper med at fintune idéer, så de kan blive klar til at søge om EU-støtte, og vi bruger vores vidtforgrenede, europæiske netværk til at finde partnere til midtjyske kulturprojekter. Men vi spejder selvfølgelig også den anden vej og finder midtjyske partnere til de mange, spændende europæiske kulturprojekter, der kunne bruge nogle gode input.
Genvej til Europa
Vores indsats på kulturområdet kalder vi for Genvej til Europa. Så hvis du har en god projektidé, som du kan se et europæisk potentiale i, så står vi i Genvej til Europa klar med rådgivning, som gør dig i stand til at drive dit projekt fremad på den mest optimale måde. Det vil også maksimere dine muligheder for at opnå både EU-støtte, synlighed og nye kompetencer.
Ansøgninger er geniale til at udvikle dit projekt
Europæiske ansøgninger er et genialt redskab til at udvikle dit projekt, så det bliver bedre og mere relevant – også for dit publikum. Sammen med europæiske samarbejdspartnere har du mulighed for at udvikle og kvalificere dit kulturprojekt. Til det står vi klar til at byde ind med viden og kompetencer, som du som kulturaktør kan få brug for, når du vil i gang med at samarbejde på tværs af grænser.
Europæisk Kulturregion
Genvej til Europa er en indsats, der lægger sig op ad Europæisk Kulturregion, der er et regionalt kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle Midtjyllands 19 kommuner.
Europæisk Kulturregion er opstået i 2018 i kølvandet på Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og faciliteres af Region Midtjylland, og Genvej til Europa er indskrevet i den strategi og handleplan, der ligger for Europæisk Kulturregion.
Formålet med Genvej til Europa er at understøtte midtjyske kulturaktører, kommuner, kulturinstitutioner og -organisationer i at arbejde projektorienteret og perspektivere sig i en europæisk kontekst. Det gøres ved at udnytte de muligheder, der findes i EU, og ved at bidrage til at udvikle europæiske initiativer inden for rammerne af Europæisk Kulturregion.
Aftalegrundlag for Genvej til Europa
Du kan læse aftalegrundlag for vores kulturarbejde i Genvej til Europa på linket her.
Hvordan træder jeg ind på den europæiske arena?
Der er mange måder at tilgå europæisk samarbejde på. Se med i videoerne, og bliv inspireret til dit eget projekt. Du kan også læse mere om Maria, Flemming og Elisabeths tilgange her.
Sådan kommer du i gang
Hvis du har en idé til et projekt, der kunne have gavn af europæisk samarbejde, så tag og se denne projektudviklingsskabelon igennem.
Det kan også være, du gerne vil holde dig opdateret på, hvilke ting der sker indenfor kulturområdet på europæisk plan. I så fald kan du med fordel læse mere på denne liste.
Europæiske netværk
Hvis du vil arbejde europæisk, kan du også få meget gavn af at blive en del af et netværk. Hvis du vil kende mere til, hvad der findes derude, kan du se vores mapping her.
Men hvad kan sådan et europæisk netværk? Læs om Kasper Egelund, international producent på BoraBora i Aarhus, og Kristian Krog, direktør på Maltfabrikken i Ebeltoft, der har fået en masse gavn af at blive en del af netværk.