Gode historier

C2C CC er afleveret!

20. april 2016

På billedet ses fra venstre: Jacob Bagge Lundgaard, Birgitte Karnøe Frederiksen, Anne-Sofie Drud Gregersen og Tais Sandal Nissen i færd med at fejre afleveringen med et glas champagne.

Flere måneders hårdt arbejde kulminerede i fredags, hvor klimateamet hos CDEU afleverede den fulde ansøgning på 452 sider til Europa-Kommissionen. Nu venter vi i spænding frem mod sensommeren, hvor vi får svar på, om projektet er gået igennem og dermed får 60 millioner kroner i støtte til klimatilpasning i Region Midtjylland.

Fra idé til ansøgning

CDEU har været med hele vejen – fra idé til færdig ansøgning. Arbejdet bestod i begyndelsen mest af lobbyarbejde bl.a. ved at kontakte Europa-Kommissionen og fremlægge ideen om, at klimatilpasning kunne bygge på kommunernes klimatilpasningsplaner. Denne idé syntes Europa-Kommissionen godt om, og det blev begyndelsen på C2C CC. Der blev arbejdet hårdt i 2015 for at gøre første del af ansøgningen klar, og heldigvis fik CDEU, de midtjyske kommuner, regionen og alle de andre partnere i C2C CC en tidlig julegave, da det blev meddelt i december sidste år, at projektet var gået igennem til den anden og sidste fase af ansøgningsrunden. Siden da blev slutspurten for alvor sat ind, og i fredags kulminerede flere måneders hårdt arbejde med afleveringen af den fulde ansøgning.

Hvis du vil læse mere om processen fra ideen opstod til ansøgningen, samt om Europa-Kommissionens tanker med LIFE-projektet, kan du læse Coast 2 Coast Climate Challenge – en god idé bliver til et storslået projekt.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål om C2C CC, er du velkommen til at kontakte Central Denmark EU Office.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Birgitte Karnøe Frederiksen
Souschef og EU-chefkonsulent
Grøn omstilling
Signe Waltoft Madsen
EU-specialkonsulent
Grøn omstilling