Gode historier

Når projektet giver mening

2. juli 2014

For et lille års tid siden fik Silkeborg Kommune godkendt projektet SPrED (Sharing PRofessional Educational Dialogue), hvor de sammen med skoler fra Leek (UK) skal dele 87.000 EUR i EU-støtte til udvikling af personalets kompetencer på skoler, gymnasier og universiteter. Central Denmark EU Office hjalp med ansøgningsprocessen til projektet, der nu for alvor begyndt at give god mening for de involverede partnere. I Silkeborg Kommune er opfattelsen at det er et af de bedre projekter, som ligger i god tråd med skolereformen, og som gør det værd at prioritere på de tre involverede skoler.

Masser af medieomtale

Projektet, der indtil videre er en succes i både Leek og Silkeborg, har affødt medieomtale i de to lokalsamfund samt i fagblade for undervisere:

Bliv selv inspireret til at komme i gang

Som en del af projektet er der udviklet en række multimedieressourcer, som kan findes på projektets Youtube-kanal. De nuværende fem små videoer indeholder bl.a. en introduktion til projektet og en refleksion over nogle de gode erfaringer, der allerede nu er ved at komme ud af projektet. Samtidig kan videoerne tjene som inspiration til andre, som selv overvejer at deltage i et EU-projekt.

Læs mere om SPrED-projektet på deres hjemmeside, eller kontakt Central Denmark EU Office for yderligere oplysninger eller spørgsmål.