Arrangementer

Skal dit fødevareevent være en del af Gastronomiregionens program? 

22. marts 2018

Har du et spændende fødevareevent i 2018? Så sørg for at få det med i dette års program for Gastronomiregionen. Region Midtjylland er spækket med god mad og spændende madoplevelser, og sidste år præsenterede Gastronomiregionen et program med over 250 events. Interessen for programmet og madoplevelserne var overvældende, og derfor gentager Midtjylland nu succesen!   

Temaet for eventprogrammet vil i år være Re-discover Good Food, og derfor opfordres fødevareaktører i regionen til at gå på genopdagelse i deres ideer, mad og events. Temaet er valgt for at skabe synergi mellem Europæisk Gastronomiregion og Europæisk Kulturregion. 

Events i programmet vil kunne findes på  www.danishfoodregion.dk og vil blive en del af den fælles branding af gastronomiregionen og markedsføring af eventprogrammet.  

Hvem kan deltage? 

Dit event kan blive en del af eventprogrammet, hvis det:  

  • Er forankret i Region Midtjylland. 
  • Er en madoplevelse. 
  • Genopdager den gode mad. 

Tilmelding 

Du kan tilmelde din event her. Ansøgninger behandles løbende i 2018. 

Mere information 

Ved spørgsmål eller ønske om yderligere information kontakt venligst Central Denmark EU Office