Arrangementer

Mød investor til at sætte kapital bag din forretningsidé inden for marine ressourcer på Blue Invest 2018 

26. marts 2018

Blue Invest 2018 er et matchmaking event mellem investorer og virksomheder/iværksættere, der søger at booste det økonomiske potentiale der findes i havet. Der kan tjenes rigtig mange penge på at udnytte og genanvende de marine ressourcer fx produktion af tang, alger, muslinger, søstjerner, osv. i både fødevare- og foderindustrien.  

Har du en projektidé indenfor det maritime eller blå biotech? Mangler du investorer, partnere eller har du brug for inspiration til videreudvikling af din idé? Så er dette event måske noget for dig.  

Hvis du er investorer, skal du deltage fordi du får mulighed for at være den første til at spotte de bedste og mest lovende ideer. Som deltager til dette arrangement vil du få mulighed for at være tilskuer til pitching af de nyeste business cases i den blå økonomi. Derudover vil der være faglige og politiske talere, der sætte perspektiv på den blå økonomi i et Europa, hvor den cirkulære bioøkonomi udgør et hurtigt voksende vækstpotentiale.  

Øget fokus på blå økonomi  

EU’s fokus på den blå økonomi handler om at udnytte havets ressourcer på en miljømæssig og økonomisk bæredygtig måde, det gælder både indenfor fiskeri, vedvarende energi og bioteknologi. Det estimeres, at sektoren kan skabe op mod 10,8 millioner nye arbejdspladser og en omsætning på omkring 1 billion EUR inden 2030.   

Yderligere information om arrangementet kan findes her 

Frist  

Tilmeldingen til konferencen har ansøgningsfrist den 10. maj 2018. 

Tid og sted  

Den 17. maj 2018 i Bruxelles.  

Yderligere information 

Ved spørgsmål eller ønske om yderligere information kontakt venligst Central Denmark EU Office. 

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Signe Waltoft Madsen
EU-specialkonsulent
Grøn omstilling