Aktuelt

Europa-Kommissionen forslår et nyt EU-klyngeprogram med kultur

9. maj 2018

Europa-Kommissionen har fremlagt et forslag om, hvordan fremtidens EU-programmer kan se ud i EU´s nye rammeprogram for 2021-2017. De nuværende EU-programmer kører frem til 2020, hvilket betyder, at der er få frister i de eksisterende programmer at ansøge de næste par år for Midtjyske kulturkonsulenter og -aktører.

Europa-Kommissionen foreslår blandt andet at samle sociale programmer og EU´s ungdomsbeskæftigelsesinitiativ i et samlet omfattende instrument. EU´s uddannelses- og læringsprogram, Erasmus+´s budget skal fordobles. Her skal ungedelen flyttes til Det Europæiske Solidaritetskorps, som blev oprettet i 2016, og som får deres eget budget. Disse programmer skal sammen i en klynge dedikeres til at investere i mennesker, social sammenhæng og værdier i et nyt EU-retfærdigheds- og værdiprogram, `Creative Europe and the new Justice, Rights and Values Programmes´ med et budget på 139,5 milliarder euro.

Forslaget indikerer hvor EU´s budget er på vej hen, men intet er afgjort endnu. EU´s medlemslande skal diskutere forslaget og adoptere den finansieringsmodel, der passer de enkelte medlemslande bedst. Det er en lang proces, og der arbejdes frem imod en endelig vedtagelse af det kommende budget inden Europa-Parlamentsvalget i marts 2019.

De nye prioriteter viser en ny forståelse af det europæiske kulturbegreb. Det nuværende blik er rettet mod kulturens økonomiske værdier og kulturens værdier i en bredere sammenhæng. Det er blevet bevist i den nuværende periode, at kulturen og dens metoder er gode til at løse sociale problemstillinger og integration. Vi vil derfor se i den kommende tid kultur som et understøttende parameter til andre socialområder, hvor kultur skal styrke demokratiske værdier og forståelse i Europa.

Læs Europa-Kommissions forslag her.

Kommende frister for EU-programmer, der er interessante for Midtjyske kulturaktører og -konsulenter:

  • Creative Europe, samarbejdsprojekter: efterår/vinter 2018 og efterår/vinter 2019.
  • Creative Europe, udveksling af kunstnere (særlig indkaldelse): sommer 2018.
  • Erasmus+, strategiske partnerskaber: marts 2019.
  • Europa for Borgerne, venskabsbyer: 1. september 2018 og september 2019.