Aktuelt
EU-støtte til WiFi i Norddjurs, Syddjurs og Randers
EU-Kommissionen har netop annonceret navnene på de byer, der har vundet hver 15.000 euro til opsætning af Wi-Fi i det offentlige rum – og Norddjurs, Syddjurs og Randers var blandt de heldige.
Den første indkaldelse af forslag til WiFi4EU, som konkurrencen hedder, fandt sted fra 7. til 9. november 2018, og flere end 13.000 kommuner fra hele EU ansøgte. Nu er vinderne netop blevet annonceret, og der er i alt 2800 kommuner, der har vundet hver 15.000 euro til at sætte WiFi op i det offentlige rum.
Budget på 42 mio. euro
Det totale budget er på 42 millioner euro, og hvert deltagerland var på forhånd garanteret et minimumsantal på 15 uddelinger af hver 15.000 euro.
I Danmark var vinderne i alfabetisk rækkefølge: Assens, Bornholm, Fredensborg, Fredericia, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Langeland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Ringsted, Stevns, Syddjurs og Vordingborg.
Ny mulighed for at ansøge i 2019
De kommuner, der ikke har vundet en kupon denne gang, kan ansøge igen i næste runde, som vil blive annonceret i begyndelsen af 2019.