Aktuelt

Vil du dele din viden med kommende kulturhovedstæder?

30. juni 2020

Sidder du inde med en masse viden og erfaringer fra Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, som du gerne vil dele ud af til fremtidens kulturhovedstæder? Så har du nu muligheden for at blive ekspert i en online ekspert-database, som samler de bedste kræfter inden for kulturhovedstæder i Europa.  

Billede fra præsentation af kulturhovedstadsåret Aarhus2017

Et europæisk projekt om kapacitetsopbygning inden for kulturhovedstæder søger lige nu efter eksperter inden for forskellige områder relateret til det at planlægge og afholde kulturhovedstæder.  

Vil gøre det lettere for fremtidige kulturhovedstæder at lykkes 

Projektet hedder ”Capacity building for European Capitals of Culture og støttes af DG EAC, som er Generaldirektoratet for uddannelse, kultur, sprog og sport i Europa-Kommissionen. Projektet skal gøre det nemmere for nye kulturhovedstæder at lære af andres erfaringer ved blandt andet at give adgang til udvalgte eksperter, teknisk assistance, relevante materialer og andet, der gør det nemmere for fremtidens kulturhovedstæder at lykkes.  

Hvilken type af ekspertise efterspørges? 

Projektet søger især efter eksperter inden for: 

  • Publikumsudvikling 
  • Konflikthåndtering 
  • Management i forandringsprocesser 
  • Juridiske aspekter 
  • Overvågning og evaluering i den kulturelle sektor 

Eksperter inden for management, kommunikation, koordinering og internationale relationer er også velkomne.  

Få mere info og ansøg her

Har du lyst til at gøre din erfaring og din stemme gældende i planlægningen af fremtidens kulturhovedstæder og blive en del af et stærkt, europæisk kulturnetværk, skal du uploade dit CV på linket her: https://capacitybuildingecocs.eu/experts/submit-cv,
På samme link kan du også læse mere om krav til din erfaring for at indgå som ekspert inden for et af de forskellige områder.

Ingen ansøgningsfrist

Der er ingen ansøgningsfrist, og eksperterne optages løbende igennem hele projektet, som forventes afsluttet medio 2022.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Louise Godt
EU-rådgiver
Kultur