De konkurrenceudsatte midler måtte holde for i EU’s budgetforhandlinger for 2021-2027

Lars Holte Nielsen, direktør for CDEU

I den aftale, som Det Europæiske Råd nåede frem til efter fem lange dages forhandlinger, beløber EU’s kommende, flerårige budgetramme sig til 1.074 milliarder euro, mens genopretningsfonden er på 750 milliarder euro. Dette betyder, at rammen for det samlede EU-budget for de næste syv år er på 1.824 milliarder euro.

Et bud på, hvad konsekvenserne kan blive

I denne klumme vil jeg starte med kort at skitsere genopretningspakkens indhold, hvorefter jeg vil komme nærmere ind på, hvorledes de konkurrenceudsatte midler måtte holde for i forhandlingerne – og hvad konsekvenserne heraf kan blive. Til slut kommer jeg med nogle eksempler på, hvordan EU’s midler til forskning og innovation har hjulpet Midtjylland – både på Aarhus Universitet og hos to midtjyske virksomheder.

Krav om reformer for at modtage bistand

Ift. genopretningspakkens struktur fik Holland, Østrig, Danmark, Sverige og Finland sat deres præg ved at insistere på, at flest mulige midler sættes i arbejde i medlemslandene i form af lån, mens kun en mindre del vil blive givet som direkte økonomisk bistand. Adgang til midlerne vil desuden blive koblet op på krav om reformer i de lande, der modtager bistanden.

MFF’en: De konkurrenceudsatte midler stod for skud

Som det er set før, var det de konkurrenceudsatte midler i EU’s budget, der stod for skud, da der skulle bygges bro mellem de forskellige fraktioner af medlemslande, og derfor kom alle konkurrenceudsatte programmer ud med færre penge end oprindeligt forudset.

Hvorfor er det lige, at især forskning, udvikling og innovation – her i form af Horizon Europe, EU’s næste forsknings- og innovationsprogram – igen har måttet holde for?

Med andre ord er der ikke noget usædvanligt i de forhandlinger, men så alligevel: Vi står midt i en pandemi, som verden ser mod videnskaben for at levere en vaccine imod. Vi ser med lige store dele fryd og frygt på den kunstige intelligens’ indtog over hele verden, og vi ønsker at sikre, at europæiske spillere bliver en del af eliten inden for dette felt. Alt imens klimaforandringerne buldrer løs omkring os, og vi inderst inde godt ved, at kun viden og innovation kan bringe os et bedre sted hen. Så hvorfor er det lige, at især forskning, udvikling og innovation – her i form af Horizon Europe, EU’s næste forsknings- og innovationsprogram – igen har måttet holde for?

Gennemgang af centrale EU-programmer

Inden vi kigger på årsagerne til det, må vi hellere få styr på, hvordan rammerne for nogle af de EU-programmer, som de midtjyske aktører følger tættest, ser ud i aftaleteksten:

Flere penge til sundhed og digitalisering – og så alligevel..

EU’s nye sundhedsprogram, EU4Health, vil modtage 1,7 milliarder euro, og det var således blandt de programmer, der blev barberet mest i sidste runde af forhandlingerne. Tidligt i forsommeren – og som et af EU’s svar på COVID-19 pandemien – kom Kommissionen ellers med et forslag til et EU4Health-program på 9,4 milliarder euro. Det bliver interessant at se, hvordan dette program nu vil søge at virkeliggøre sine ambitioner om at give EU forsyningssikkerhed i forhold til medicin og medicinsk udstyr.

Endelig vil et nyt program rettet mod digitalisering, Digital Europe Programme, modtage 6,8 milliarder euro.

Næsten ironisk små beløb

Ovenstående midler til sundhed og digitalisering er en stigning i forhold til, hvad den tidligere budgetperiode har afsat til disse områder, men beløbene er dog næsten ironisk små, når man tager højde for, at vi står midt i en sundhedskrise, og når man tager med i betragtning, at landbrugs- og strukturfondene stadig kommer ud som de største budgetmæssige andele af aftalen.

Medlemslandene har stadig ensidigt fokus på, hvad de hver især kan trække ud af EU i form af midler – og ikke på, hvad EU i fællesskab kan løfte.

Landbruget står til at få 336,4 milliarder euro i budgettet, mens strukturfondene står til at modtage 330 milliarder euro. Både midlerne til landbrug og til strukturfonde kendetegnes ved, at de gives i nationale konvolutter, hvilket giver medlemslandene langt større råderum over, hvordan disse penge bruges og forvaltes. Desuden udløser denne form for midler ikke synergi ved samarbejde over grænserne.

At disse store budgetposter er øremærket hvert enkelt land på forhånd, og at de dermed er meget vanskelige at ændre, vidner om, at medlemslandene stadig har ensidigt fokus på, hvad de hver især kan trække ud af EU i form af midler – og ikke på, hvad EU i fællesskab kan løfte.

Årsager til den kraftige beskæring under forhandlingerne

Men hvorfor var det så, at de konkurrenceudsatte midler og særligt forskningsområdet blev skåret så kraftigt ned i forhandlingerne? Forklaringen er flersidet:

De rige lande henter størst udbytte

Det er stadigvæk primært de rige lande, der får noget ud af de konkurrenceudsatte midler, mens de øst- og centraleuropæiske lande ikke får meget direkte ud af midlerne. Faktisk modtager de øst- og centraleuropæiske lande færre end 5% af midlerne i EU’s forsknings- og innovationsprogram, og derfor foretrækker de lande i stedet flere strukturfondsmidler.

De rige lande brugte i stor udstrækning deres forhandlingskraft på at begrænse EU’s budget, og det betød, at de måtte give køb på at forsvare deres interesse i de konkurrenceudsatte midler.

Ingen til at forsvare forskningen

Samtidig skal det med i ligningen, at der under forhandlingerne ikke rigtig var nogen, der forsvarede forskningsmidlerne: De rige lande brugte i stor udstrækning deres forhandlingskraft på at begrænse EU’s budget, og det betød, at de måtte give køb på at forsvare deres interesse i de konkurrenceudsatte midler. Så selvom Europas fremtid afhænger af viden og innovation, så bliver forhandlinger som dem om EU’s flerårige ramme ganske enkelt en kortsigtet cost-benefit analyse.

Vi er faktisk i Europa for snart mange år siden blevet enige om, at vi skal bruge 3% af vores BNP på forskning, fordi forskningen baner vejen for innovationen. Det sker desværre ikke, og for hvert år, det ikke sker, betaler vi prisen i uforløst innovation.

EU bruger meget mindre på forskning, end hvad ambitionen tilsiger

Desværre forholder det sig sådan, at EU i forvejen bruger alt for lidt på forskning: Vi er faktisk i Europa for snart mange år siden blevet enige om, at vi skal bruge 3% af vores BNP på forskning, fordi forskningen baner vejen for innovationen. Det sker desværre ikke, og for hvert år, det ikke sker, betaler vi prisen i uforløst innovation. Medlemslandene i EU bruger således kun 2,2% af deres samlede BNP på forskning og innovation, mens USA bruger 2,8%, Japan 3,2% og Korea 4,3%.  Kina bruger i dag 2,12% af sit BNP på forskning og har desuden en ambition om i 2050 at være ‘World Leader in Science and Innovation’.

Næste skridt for aftalen: Godkendelse i Europa-Parlamentet

Men for nu at vende tilbage til den videre færd for den ramme, som stats- og regeringslederne blev enige om i Rådet den 21. juli, så er processen nu formelt den, at Parlamentet skal vedtage rammen. Dette skal gøres med absolut flertal, hvorefter rammen (formentlig revideret) kommer tilbage til Rådet, hvor den skal vedtages med enstemmighed. Alt dette skal ske inden årets udgang for, at vi kan gå i gang med programperioden fra 1. januar 2021.

Europaparlamentarikere fra alle fløje i Parlamentet og fra alle dele af Europa har kritiseret Rådet for at være alt for uambitiøst i en tid, der netop kalder på et stærkt og ambitiøst fællesskab, som kan fremtidssikre Europa.

Parlamentet kritiserer Rådet: Alt for uambitiøst

Afstemningen i Europa-Parlamentet forventes dog ikke at gå stille af: Europaparlamentarikere fra alle fløje i Parlamentet og fra alle dele af Europa har kritiseret Rådet for at være alt for uambitiøst i en tid, der netop kalder på et stærkt og ambitiøst fællesskab, som kan fremtidssikre Europa. Det lyder med andre ord som om, at parlamentarikerne vil give Rådet kamp til stregen for at lempe de slag, som de konkurrenceudsatte midler har fået.

Behov for at redefinere EU’s programmer

Dog står en ting helt klar: Uanset hvordan slaget nu udfoldes i Parlamentet, er der ingen tvivl om, at vi har brug for at redefinere EU’s programmer. Når de fattigere lande ikke har reel adgang til f.eks. EU’s forsknings- og innovationsprogram, så fratager vi reelt også disse lande fremtidens sektorer og jobs, og derfor må vi redefinere programmerne.

Når de fattigere lande ikke har reel adgang til f.eks. EU’s forsknings- og innovationsprogram, så fratager vi reelt også disse lande fremtidens sektorer og jobs, og derfor må vi redefinere programmerne.

Landbrugs- og strukturfondsmidlerne må konsekvent og grundlæggende kobles op på forskning og innovation, ligesom Kommissionen nu langt om længe bliver nødt til at handle på sine ord om at være åben over for omverdenen. Det skal sikre, at der landes konkrete associeringsaftaler, hvormed europæiske forskere og entreprenører kan få adgang til de bedste netværk og samarbejdspartnere i verden. Herunder ikke mindst med Storbritannien.

Læs nærmere

Hvis du er interesseret i at læse mere om de beslutninger, som stats- og regeringslederne tog under det fem dage lange møde, så kan de tilgås i rådskonklusionerne her. Hvis du har interesse i at læse en artikel fra Science Business om det flerårige budget, så kan du tilgå artiklen her.

Eksempler på midtjysk udbytte af Horizon 2020

EU’s nuværende rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, der dækker perioden 2014-2020, har bidraget til masser af vækst, innovation og forskning på topniveau i Midtjylland.

Herunder kan du læse nærmere om den værdi, som Horizon 2020 har skabt for såvel Aarhus Universitet som for to innovative, midtjyske virksomheder.