Aktuelt
Grønne høringer: Giv dit besyv med
De love, der er lavet for at begrænse EU’s udledning af drivhusgasser, skal revideres. Derfor inviterer Europa-Kommissionen nu offentligheden til at komme med input i fire, grønne høringer, der alle har svarfrist den 5. februar.
Det er for at kunne levere på løfterne i European Green Deal, herunder at opnå en nettoreduktion på mindst 55% af EU’s drivhusgasudledningerne inden 2030 og at opnå klimaneutralitet i EU inden 2050, at Kommissionen ønsker at revidere fire forskellige direktiver.
Dækker alle sektorer i økonomien
Fælles for de åbne, offentlige høringer er, at de dækker udledninger i alle sektorer af økonomien, og konkret drejer de sig om revisionen af:
- EU-direktivet om handel medudledningskvoter
- Forordning om byrdefordeling af reduktionsindsatsen fra de-ikke kvotebelagte sektor (EffortSharing Regulation – ESR)
- Regulering af arealanvendelse, ændring af arealanvendelse og skovbrug
- Regulering af CO2-standarder for biler og varevogne (lette køretøjer).Høringer er for både borgere og organisationer
Høringer er for både borgere og organisationer
Åbne, offentlige høringer giver interesserede parter mulighed for at udtrykke deres synspunkter og bidrage på alle trin i såvel politik som lovgivningsproces. Derfor har både borgere og organisationer nu indtil den 5. februar 2021 til at indsende deres svar til de åbne, offentlige høringer. Følg blot linket her.