Arrangementer

Kulturaktører: Lær om mulighederne i det nye Creative Europe-program

28. maj 2021

Den 10. juni 2021 fra 10.00 til 11.30 inviteres alle kulturaktører med til online lancering af Creative Europe-programmet. Her kan du høre nærmere om programmets muligheder, blive inspireret af tidligere projektdeltagere og få svar på dine spørgsmål i vores Q&A.  

Creative Europe er et EU-program, som har til formål at promovere og støtte internationalt samarbejde inden for de kulturelle, kreative og audiovisuelle sektorer, og det nye Creative Europe-program for perioden 2021-2027 er nu åbnet. 

I den anledning inviterer vi sammen med Det Syddanske EU-Kontorog Norddanmarks EU-kontor samt Creative Europe Desk Denmark til lancering af det nye program den 11. juni 2021 fra 10.00 til 11.30.  

Hvem bør deltage?

Lanceringen er særlig interessant for kulturinstitutioner og -organisationer (som f.eks. museer, teatre, musikskoler, biblioteker, m.fl.), videregående uddannelsesinstitutioner (som f.eks. konservatorier) samt for kommuner. 

Hvad kan jeg forvente at få ud af lanceringen? 

Du kan forvente at få en god intro til det nye program, og så kan du kunne finde inspiration i en række inspirationsoplæg fra tidligere Creative Europe-projektdeltagere. Desuden vil der være en Q&A, hvor du får mulighed for at få afklaret de spørgsmål, du måtte have til programmet.  

Dato og tidspunkt 

Lanceringen finder sted online den 10. juni 2021 fra 10:00-11:30. 
Sidste frist for tilmelding er den 9. juni 2021 kl. 12:00.  

Program og tilmelding

Du kan læse hele programmet og tilmelde dig på linket her. 

Lær nærmere om det nye program

Læs vores baggrundsartikel om det nye Creative Europe-program lige her.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Louise Godt
EU-rådgiver
Kultur