Stor succes: Tæt ved 200 personer diskuterede grønne, offentlige måltider ved stor Stratkit-konference

Fra Europa-Kommissionen var det Alexandra Nikolakopoulou, leder af Farm to Fork-Strategy, som fortalte om, hvordan Kommissionen med sin strategi ønsker at sætte en ambitiøs ramme for en bæredygtig omstilling af EU’s fødevaresystemer. Alexandra Nikolakopoulou fortalte blandt andet, hvordan offentlige indkøb skal være et centralt instrument til at skabe den nødvendige efterspørgsel på bæredygtige fødevarer.

Skift til et mere holistisk perspektiv i bæredygtige indkøbskriterier

Tidligere har de grønne indkøbskriterier fra EU fokuseret på miljø og klima, men de skal fremadrettet have et udvidet og mere holistisk afsæt, hvor også ernæring, sundhed og sociale aspekter indgår. Nikolakopoulou understregede, at sunde og klimarigtige måltider heldigvis går hånd i hånd i f.eks. vegetariske retter, hvor vi ved, at mindre kød og flere grøntsager er godt for både helbred og klima.

Nikolakopoulou løftede også sløret for, at EU muligvis i fremtiden vil indføre minimumskriterier for bæredygtighed i offentlige indkøb, som ikke bare er frivillige, men lovpligtige.

Leena Viitaharju, der er projektkoordinator i StratKIT fra Helsinki Universitet, præsenterede dernæst resultaterne fra StratKIT-projektet, hvori seks lande i Østersøregionen gennem tre år har samarbejdet og udvekslet god praksis i forhold til, hvordan vi gør offentlige måltider grønnere, sundere og mere klimarigtige – i børnehaver, skoler, plejehjem, hospitaler, mm.

Hun fortalte, hvordan den helt store udfordring i projektets udførelse har været COVID-19, men på trods af vanskelighederne er i alt 18 pilotprojekter blevet ført ud i livet i de forskellige lande, involverende både storkøkkener, kantinemedarbejdere og skolebørn.

Green Dietary transformation in social welfare homes, Renata Karzimeierczak, Warsaw University of Life Sciences

Rybnik i Polen ligger i en traditionel kulregion med stor forurening. De offentlige institutioner i Rybnik har som mål at indkøbe mere økologisk, lokalt og begrænse madspild. Men de er stødt på flere udfordringer i projektet: For eksempel kan en børnehave ikke købe friske fødevarer lokalt, fordi den er nødsaget til at købe fødevarer fra mindre forurenede regioner. Derudover er der et begrænset antal økologiske producenter i Polen, hvilket betyder, at sættes de økologiske mål for højt, er man nødsaget til at importere fra udlandet.

School Green Garden as an education tool, Ekaterina Filippova – Herzen University, Saint-Petersburg

Sankt Petersborg i Rusland deltog også i StratKIT bl.a. med et skolepilotprojekt, der handler om at introducere grøntsager og planter i børnenes mad gennem en køkkenhave, hvor børnene er med til at så, høste og tilberede deres egen mad.

Regine Berges (agrathaer) and Karen Thorsted Hamann (Institute for Food Studies & Agro Industrial Development, IFAU) præsenterede derefter det toolkit, der er udviklet i projektet: Værktøjskassen for Bæredygtige Offentlige Måltider, som du finder på dansk her: https://www.sustainable-public-meal.eu/da/

Værktøjskassen byder på flere end 50 værktøjer, som er tilgængelige for alle typer af interessenter inden for offentlige måltider: politikere, indkøbere, cateringvirksomheder, producenter, leverandører, forbrugere og andre offentlige og private institutioner.

Konferencen sluttede med en livlig paneldebat, hvor det blandt andet blev diskuteret, hvorledes byer og myndigheder kan øge bæredygtighed i menuerne uden at overskride de offentlige budgetter, hvorvidt EU skal have obligatoriske bæredygtighedskrav, når det offentlige køber ind, og hvordan vi støtter op om lokale økologiske producenter.

I paneldebatten deltog:

• ALEXANDRA NIKOLAKOPOULOU, Head of Farm to Fork Strategy i Europa-Kommissionens generaldirektorat for sundhed og fødevaresikkerhed (DG Sante)
• JAANA HUSU-KALLIO, Finnish Ministry of Agriculture and Forestry (Finland)
• RITA GÓRALSKA-WALCZAK, Warsaw University of Life Sciences (Polen)
• AARO LODE, Baltic Restaurants Estonia AS (Estland)
• EMIL ANDERSEN, Planteslagterne (Danmark)
• PETER DEFRANCESCHI, Head of Brussels Office, ICLEI

Kommissionen lancerede jord til bord-strategien i maj 2020 som en af nøgleaktionerne under den europæiske grønne pagt. Hensigten med strategien, som bidrager til at opnå klimaneutralitet senest i 2050, er at ændre det nuværende EU-fødevaresystem til en mere bæredygtig model. Fødevaresikkerhed og forsyningssikkerhed er centrale prioriteter, men samtidig er strategiens hovedmål at:

• sikre tilstrækkelige og næringsrige fødevarer til overkommelige priser inden for verdens ressourcebegrænsninger;
• halvere brugen af pesticider og gødning samt salget af antimikrobielle stoffer;
• afsætte mere landbrugsjord til økologisk landbrug;
• fremme et mere bæredygtigt forbrug af fødevarer og en sundere kost;
• reducere fødevaretab og madspild;
• bekæmpe fødevaresvindel i fødevareforsyningskæden;
• forbedre dyrevelfærd.

EU’s kriterier for grønne indkøb (GPP-kriterier) for fødevarer og catering blev opdateret i 2019 og kan konsulteres på dansk her: https://ec.europa.eu/environment/gpp/pdf/toolkit/food-catering-services/DA.DOCX

• Kriterierne har til formål at lette offentlige myndigheders indkøb af produkter, tjenester og bygge- og anlægsarbejder med mindre miljøpåvirkninger;
• Det er frivilligt at anvende kriterierne;
• Dette dokument opstiller de kriterier for grønne offentlige indkøb, som EU har udviklet for produktgruppen fødevarer, cateringtjenester og salgsautomater;
• Kriterierne er delt op i udvælgelseskriterier, tekniske specifikationer, tildelingskriterier og bestemmelser vedrørende kontraktens opfyldelse. Der er to former for kriterier:

• Centrale kriterier — der er udformet, så det er nemt at gennemføre grønne offentlige indkøb med fokus på de(t) vigtigste aspekt(er) af et produkts miljøpræstationer og med det formål at minimere virksomhedernes administrative omkostninger.
• Omfattende kriterier — der inddrager flere aspekter eller højere niveauer af miljøpræstationer og er møntet på myndigheder, som ønsker at gå skridtet videre i forhold til miljø- og innovationsmålene.