Arrangementer

Online event: Bliv klogere på micro-credentials

23. februar 2022

Den 8. marts 2022 fra kl. 12.30 – 13.30 inviteres du med til et online event, der vil stille skarpt på micro-credentials. Det er små bidder af kompetenceudvikling, som typisk finder sted på videregående niveau, og som skal være med til at sikre, at arbejdsstyrken får de rette kompetencer til at kunne arbejde i et stadigt mere grønt og digitalt samfund.

Europa-Kommissionen præsenterede i december 2021 et forslag til medlemslandene om, hvordan man udvikler og udruller såkaldte micro-credentials. Begrebet henviser både til læringsaktiviteter og til certificeringen af læringen, og CDEU’s uddannelseskonsulent, Elena Nielsen, forklarer:

Vigtig løftestang til at sikre rette kompetencer fremadrettet

  • Micro-credentials skal ses som en vigtig løftestang til at sikre, at både den nuværende og den fremtidige arbejdsstyrke har de kompetencer, der er nødvendige for at kunne arbejde i de forskellige sektorer af vores stadigt mere grønne og digitale samfund. Den 8. marts får deltagerne mulighed for at møde Europa-Kommissionen (DG EMPL) og høre, hvordan Kommissionen vil understøtte udviklingen og implementeringen af micro-credentials, sikre kvalitet i certificeringen samt diskutere definitionen og implementeringen.

Eventet er åbent for alle interesserede.

Program

12:30 Velkomst & introduktion
12:40 Præsentation af den europæiske tilgang til micro-credentials
v./ Koen Nomden, DG EMPL, Europa-Kommissionen
13:00 Spørgsmål og svar

Tid og sted

Dato: Den 8. marts 2022 kl. 12.30 – 13.30.
Sted: Online. Efter tilmelding fremsendes information om at tilgå eventet.

Tilmelding

Du melder dig til på linket her senest den 6. marts 2022.

Arrangører

Eventet er blevet til i samarbejde mellem Danske Professionshøjskoler, UniLION (det uformelle universitetsnetværk i Bruxelles), UAS4Europe (sammenslutningen af praksisnære, europæiske universiteter og professionshøjskoler) og Bavarian Research Alliance.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Elena Nielsen
EU-specialkonsulent
Uddannelse og VIA