Arrangementer

Deltag i EIT Summit 2022 i Bruxelles til oktober

31. august 2022

Vil du være klogere på Europas største innovationsøkosystem? Vil du møde centrale politiske spillere og blive inspireret af andre banebrydende innovatører? Så vær med, når Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) inviterer dig med til EIT Summit den 11. oktober 2022 i Bruxelles.

Arrangementet vil samle centrale beslutningstagere og politiske beslutningstagere inden for det europæiske innovationsfelt for at diskutere de udfordringer og muligheder, som innovation står over for i Europa i dag, samt dele erfaringer fra EIT’s erfaringer gennem de sidste 10 år med at opbygge et stærkt og robust innovationsøkosystem.

Hvorfor bør jeg deltage?

Skal man sige det kort, så samler EIT-topmødet hele EIT-økosystemet – Europas største innovationsøkosystem. Det giver dig en unik mulighed for at møde både EIT-støttede iværksættere og innovatører samt deltage i rundbordsdiskussioner med medlemmer af Europa-Parlamentet, EU-kommissærer og førende industriaktører.

EU-kommissær åbner programmet

Det vil således være EU-kommissær for innovation, forskning, kultur, uddannelse og ungdom, Mariya Gabriel, der åbner programmet, hvilket gøres sammen med Nektarios Tavernarakis, som er EIT’s Governing Board Chair. Programmet byder på to spændende paneldebatter, der vil dække emnerne ’Fra innovation til effekt: Udnyttelse af potentialet i det paneuropæiske innovationsøkosystem’ samt ’En ny europæisk innovationsagenda: At opbygge Europa’s deep tech-talentmasse.’ EIT vil desuden på dagen annoncere et nyt flagskibsprogram inden for innovation.

Finale i EIT Awards

Hvem er Europas mest lovende innovatør? Det afgøres ligeledes den 11. oktober. Mod slutningen af dagens program vil der således blive kåret vinderen af EIT Awards, som har til formål at inspirere en ny generation af iværksættere over hele Europa. EIT Awards fremhæver også den vigtige rolle, som iværksættere fra hele Europa – med hjælp fra fællesskabet i EIT – spiller, når det kommer til at løse nogle af Europas største udfordringer.

Book et netværksmøde med andre deltagere

Under dagens program vil det desuden være muligt at besøge et særligt agora-område, hvor du får chancen for at møde de EIT Awards-nominerede, EIT-KIC’er og medlemmer af det bredere EIT-fællesskab. En særlig event-app vil tillige give dig som deltager mulighed for at booke korte netværksmøder med andre deltagere, så der kan skabes endnu flere og bedre forbindelser mellem Europas mange innovatører.

Dato, tid og adresse for eventet

Dato: Den 11. oktober 2022
Tid: Kl. 12.00 – 18.30
Sted: EGG Brussels, Rue Bara 175, 1070 Bruxelles, Belgien.

Tilmelding

Har du interesse i at deltage, så kan du melde dig til på linket her senest den 30. september 2022.

På samme link kan du også tilgå programmet, som løbende vil få tilføjet nye navne.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Tarik Kehli
EU-specialkonsulent
Erhverv og vækst
Thomas Steen Hansen
EU-specialkonsulent
Erhverv og Vækst
Lina Christensen
EU-specialkonsulent
Forskning, uddannelse og Aarhus Universitet