God historie
Aarhus Universitet i Bruxelles: 'Kommissionen var meget interesseret i vores input'
Det blev til flere møder på højt niveau, da Ledelseskredsen i Enhedsadministrationen (LEA) ved Aarhus Universitet (AU) i marts var i Bruxelles. Besøget var både en øjenåbner for, hvordan AU bedst kan gøre sin indflydelse gældende i EU, og for, hvor interesseret Kommissionen er i AU’s holdninger.
Ledelseskredsen mødes her med Thilo Maurer fra Europa-Parlamentet.
I starten af marts var direktør for Aarhus Universitet, Arnold Boon, sammen med vicedirektørerne for hhv. Forskning, Uddannelse, IT, HR og Økonomi samt administrationscheferne for fakulteterne og chefen for rektors sekretariat på besøg i Bruxelles. Her havde CDEU lagt et ambitiøst mødeprogram:
– Da vi først tog afsted, så tænkte vi, at programmet så noget pakket ud, men det hele klappede perfekt. Vi blev guidet rundt, og det hele faldt fint på plads, så der skal lyde en stor ros til CDEU for tilrettelæggelsen af programmet, fortæller direktør for Aarhus Universitetet, Arnold Boon.
Møder på meget højt niveau
Programmet bød på en række high level møder:
– Vi var meget imponerede over adgangen til Kommissionen og til EU-Repræsentation på så højt et niveau, som vi havde, hvor vi mødtes med både Danmarks EU-ambassadør Jonas Bering Liisberg og chefen for Vestagers kabinet, Kim Jørgensen, fortæller Arnold Boon.
Kommissionen stillede spørgsmål og lyttede til holdninger
Det blev ligeledes til møder med direktøren for Generaldirektoratet for Uddannelse og til et møde med Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, og her var det Arnold Boon’s klare opfattelse, at såvel gæster som værter fik et godt udbytte med sig:
Arnold Boon, direktør for Aarhus Universitet. Fotograf: Lars Kruse, AU
– Vi syntes jo selv, at det var imponerende, at vi kunne tale på direktørniveau i Kommissionen. Men vi oplevede samtidig også, at Kommissionen var glade for besøget, for de ville gerne høre om vores tankegang, stille spørgsmål til os og høre vores holdninger. Så ikke alene kom vi hjem med gode input; vi havde også fornemmelsen af selv at være blevet hørt.
Opsamling: Muligheder for at agere og gøre indflydelse gældende
Efter møderækken satte CDEU’s forskningskonsulenter Lina Christensen og Rikke Edsjö perspektiv på programmet:
– CDEU’s konsulenter lavede en fin opsamling om, hvordan vi som universitet kan agere, og om de muligheder, som vi har for at gøre vores indflydelse gældende i Kommissionen, fortæller Arnold Boon og uddyber:
– Det var en øjenåbner for os, at vi bør styrke stakeholder relations med Kommissionen dels via CDEU og andre indflydelsesmuligheder, men også, at der fra EU’s side bliver lagt vægt på, hvad vi som universitet kan bidrage til. Det var konkrete forslag, som handler om, hvordan vi bedst kan arbejde videre, og de forslag var jeg glad for at kunne tage med hjem, afslutter Arnold Boon.
Baggrund for besøg: Besøg hos alliancepartner i Louvain
En anden vigtig grund til, at ledelseskredsen rejste til Belgien, er, at Aarhus Universitet er en del af en europæisk universitetsalliance. Den består af det norske Oslo Universitet, det tyske Humboldt Universitet i Berlin, det franske Universitet de Paris, det britiske King’s College i London, det serbiske Beograd Universitet samt det belgiske Université de Louvain.
Alliancen er etableret med henblik på at ansøge EU’s Erasmus+ program om midler til at udvikle en såkaldt ’European University Alliance,’ og andendagen af programmet blev således brugt på at lære de belgiske partnere i denne alliance bedre at kende.
Universitetsalliancer er en prioriteret del af EU’s fremtid
I en tale på det parisiske universitet Sorbonne i september 2017 foreslog den franske præsident Emmanuel Macron at oprette et netværk af universiteter i hele Europa. Netværkene skulle udvikle programmer, der giver de studerende mulighed for at studere i udlandet og modtage undervisning på mindst to sprog. Macron fremhævede i denne forbindelse vigtigheden af den europæiske sammenhængskraft og understregede betydningen af, at universiteterne i Europa er sig deres ansvar bevidst i denne forbindelse.
Som et svar herpå blev der lanceret et call under EU’s Erasmus+ program, som går ud på at funde universitetsalliancer på tværs af europæiske lande. Det blev i første ansøgningsrunde en stor succes med 17 støttede alliancer, og i år gentages succesen.
Deadline for ansøgninger var den 26. februar i år, og der har været 62 ansøgere. Det forventes, at i alt 24 universitetsalliancer vil opnå EU-støtte, og der kommer svar på ansøgningerne i starten af sommeren 2020.
