Aarhus Universitet vil dele viden og data – til gavn for alle

AU’s professor Kim Daasbjerg og scientific coordinator, Jacob Ramsay, forbereder sig til mødet med Kommissionen om open science i selskab med CDEU’s Lina Christensen.

Viden og innovation skal udvikles og bruges frit blandt de bedste i verden til fordel for alle. Sådan er visionen for Carlos Moedas , der er EU-kommissær for forskning og innovation, og den vision er Aarhus Universitet en aktiv fortaler for. Universitetet har skabt en innovativ platform, der lader åbne data komme både forskningen, virksomhederne og resten af samfundet til gode.

Helt ny model for open science

I mere end et år har professor ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet (AU), Kim Daasbjerg, arbejdet intensivt med at afprøve en ny model for open science. Modellen har vist sig at virke så godt, at professoren og hans team gerne vil dele den med alle – ikke mindst Europa-Kommissionen, der sidder på verdens største forskningsbudget, og som i øjeblikket forbereder rammerne for det forsknings- og innovationsprogram, der starter efter 2020.

Møde med forskningskommissærens kabinet

Torsdag i sidste uge var Kim Daasbjerg og hans kollega, videnskabelig koordinator Jacob Ramsay, derfor i Bruxelles for at mødes med forskningskommissærens kabinet. Det var et møde, der var kommet i stand med CDEU’s hjælp, og som åbnede øjnene hos Kommissionen for, hvad tillidsbaseret, industriel grundforskning kan betyde for både forskningen, erhvervslivet og samfundet. Samtidig gav mødet anledning til nogle interessante bud på, hvilke muligheder det fremtidige  European Innovation Council kan og bør indeholde.

Vigtigheden af open science

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt med open science?
Jo, som det er nu, så investeres der store mængder af offentlige midler i forskning og innovation. Men i dag ender patenter og dyre vidensmonopoler skabt omkring nogle af de mest prestigefyldte videnskabelige medier med at lukke og skærme viden fremfor at åbne og dele den. 

Europa-Kommissionen er opmærksom på problematikken og har i en årrække arbejdet med at fremme og udvikle open science-platforme, hvor forskning stilles frit til rådighed for innovationsprocesser. Men de åbne platforme er ikke nok til at sikre, at forskning rent faktisk bliver brugt til gavn for samfundet.  

Grundforskning skal ud og virke bredere

AU har derfor lanceret en ny, kollaborativ model for open science, der sikrer, at grundforskning kommer ud og virker bedre og bredere i samfundet. AU samarbejder direkte med en lang række virksomheder om hele forløbet fra idéudvikling til reel forskning, og dette tætte samarbejde viser sig allerede nu at være en stærk motor for industriel forskning og innovation.  Ingen kan nemlig patentere den grundforskning og viden, der opstår i denne del fase af processen, men alle kan til enhver tid bruge den viden, der kommer ud af processen.   

Mindsker virksomheders risiko og fremmer idéudvikling

Det tyder på, at de idéer, der opstår, når forskere og virksomheder sætter sig sammen allerede i idéfasen, er meget, meget stærke, og at disse processer også fordrer mere sammenhold og vidensdeling mellem virksomheder og forskermiljøer, end disse ellers normalt dyrker. Desuden har processen den fordel, at risiko mindskes for virksomhederne, da der bliver skabt en udviklingsplatform, hvor idéer og forskningsvinkler kan afprøves inden for et relativt kort tidsperspektiv og uden den store investering. Dette gør vidensudviklingen optimal også for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der ellers ikke nødvendigvis kan tillade sig forskningsprocesser i deres arbejde.  

Nødvendigt at nytænke funding 

Professor Kim Daasbjerg glæder sig over platformen, men han understreger også, at hvis den skal vinde udbredelse, så er det bydende nødvendigt, at institutioner som EU anerkender den og indtænker den i deres programmer:  

– Ved siden af alle de åbenlyse fordele, som vores platform har, så er det også utroligt vigtigt for os på Aarhus Universitet, at denne metode tager universitet tilbage til, hvad universiteter oprindeligt var, nemlig et sted, hvor viden udvikles, forbedres og spredes til gavn for samfundet. MEN, og der er et men, hvis denne model skal blive bæredygtig, så må de nuværende forskningsfinansieringsmetoder også anerkende metoden. Vores proces er mange gange hurtigere end f.eks. EU’s forsknings- og innovationprogram H2020 tillader, og derfor har vi brug for at modellere fremtidens funding henimod en meget mere agil model, som f.eks. AU’s’, siger en smilende Kim Daasbjerg.