Arrangementer

Sidste chance: Deltag som aktør under EU Sustainable Energy Week 2019

16. januar 2019

Den 18.-20. juni 2019 afholdes den årlige EU Sustainable Energy Week (EUSEW) i Bruxelles. Konferencen samler højtstående politikere og beslutningstagere, industrien, virksomheder, forskningsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer. Netop nu har du mulighed for at ansøge om at få en workshop eller en session med på programmet.

Eventet er den største, europæiske policy-konference om vedvarende energi og energieffektivitet. Temaet for årets konference er ”Shaping Europe’s Energy Future”, der vil blive diskuteret gennem taler, best practice-eksempler og præsentation af innovative løsninger.

Derudover er konferencen også en fremragende mulighed for at danne netværk og partnerskaber. Sideløbende med konferencen oprettes ligeledes et ”Network Village”, hvor deltagere kan mødes og udveksle idéer.

Afhold en session

Programmet er under udarbejdelse, og derfor søger Kommissionen aktører, som vil arrangere og være vært for sessioner i løbet af konferencen.

Har I en idé til en session eller workshop? Så søg ved at udfylde ansøgningsskemaet her.

I evalueringen af ansøgningen vil der især blive lagt vægt på:

1) Konceptet: Hvad er formålet med sessionen? Hvem er målgruppen? Hvad forventes der at blive opnået med sessionen? Vil sessionen være interaktiv?

2) Emnets relevans: Hvordan passer sessionen ind i EU’s strategier og målsætninger på området – herunder EU’s 2050 mål indenfor vedvarende energi?

3) Dagsordenens kvalitet: Her lægges der særligt vægt på talernes profiler og relevans, samt hvor langt i planlægningen man er på nuværende tidspunkt.

Ansøgningsfristen er den 28. januar 2019.

EU Sustainable Energy Awards

Derudover kan man også søge om at blive én af 12 finalister til EU Sustainable Energy Awards, der vil blive uddelt i løbet af konferencen. Der kan søges om at vinde priser indenfor fire områder: Engagement, Lederskab, Innovation og Unge. Priserne uddeles til succesfulde projekter, som hvis implementeret kan bidrage til at nå EU’s mål for bæredygtig energi på langt sigt, samtidig med at man opnår betydelige socioøkonomiske fordele.

Ansøgerne bedømmes på tre parametre: Konceptet, implementering og effekt.

Deadline er 4. februar 2019. Ansøg her.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Signe Waltoft Madsen
EU-konsulent
Grøn omstilling og sundhed
Birgitte Karnøe Frederiksen
Souschef og EU-chefkonsulent
Grøn omstilling
Tarik Kehli
EU-konsulent
Erhverv og grøn omstilling