Gode historier
Arts ved Aarhus Universitet besøger CDEU
Dekanat og institutledere fra Arts ved Aarhus Universitet, AU, var i denne uge på to-dages studietur til Bruxelles for at blive opdateret på den europæiske forsknings- og innovationspolitiske dagsorden og rammeprogrammet Horizon 2020.
”Horizon 2020 er en motor for internationalisering og kvalitet”, udtaler dekan Johnny Laursen, der stod i spidsen for delegationen.
Besøget omfattede et møde i European Research Council, ERC, som uddeler prestigefyldte og eftertragtede grants til individuelle forskere og fra 2018 relanceres ERC’s Synergy Grants til samarbejdsprojekter med op til 4 forskningsledere. Der var også møder med partneruniversitetet KU Leuven, med agenturet for små- og mellemstore virksomheder m.v. i det fagligt ambitiøse program.
Studieturen var udarbejdet af CDEU og AU i tæt samarbejde. AU er netop indtrådt CDEU’s ejerkreds, men har et årelangt samarbejde, som Lina Christensen og Rikke Edsjö står i spidsen for.
Med over 500 forskere er Faculty of Arts på Aarhus Universitet et af Nordeuropas største fakulteter inden for forskning og uddannelse i kulturelle og samfundsmæssige forhold. I 2016 blev fakultetets forskningsmiljø placeret som nr. 55 i verden på en rangliste udgivet af Times Higher Education. Faculty of Arts på Aarhus Universitet udgør dermed Danmarks stærkeste humanistiske forskningsmiljø.
Arts har et mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund og samarbejder aktivt med andre universiteter over hele verden samt eksterne partnere såsom museer, kommuner og private virksomheder.