God historie
AU NAT i Bruxelles for at være på forkant med EU’s kommende programmer
Fakultetsledelsen for AU NAT, der er en forkortelse for Faculty of Natural Sciences ved Aarhus Universitet, har netop været på besøg i Bruxelles. Fokus for turen var på alt det, som EU’s kommende programmer, der muligvis får form af en stor, europæisk konkurrenceevnefond, kan tænkes at byde på. Naturligvis var interessen særligt på forsknings- og innovationsrammeprogrammet FP10, der er Horizon Europe’s efterfølger. Men muligheder inden for forsvarsforskningen og digital decade, herunder kunstig intelligens, var også i fokus, da disse stiller skarpt på universiteterne som både uddannelses-, forsknings-, og innovationsaktører. Konkurrenceevnefond eller ej, så vil EU have en ny programperiode fra 2028, og ved at opsøge den tidlige viden i Bruxelles er turen således med til at forberede fakultetet, så forskerne også fremadrettet vil stå stærkest muligt i kampen om EU-midler.
Fakultetsledelsen fra AU NAT foran CDEU’s kontor i Bruxelles sammen med vores forskningskonsulenter Lina Christensen (yderst t.v.) og Mathilde Dam (yderst t.h.)
Nye, globale udfordringer medfører ændrede politiske prioriteringer, hvilket forventes at få betydning for Europa-Kommissionens kommende budgetforslag. Det kan også få konsekvenser for udformningen af FP10, der er efterfølgeren til EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe – og når man som AU NAT arbejder dedikeret med EU’s programmer til at støtte op om sin forskning, er det særdeles vigtig viden:
- Vi ved, at Europas konkurrenceevne kommer til at fylde i Kommissionens kommende rammeprogram, og det får også betydning for forskningen for eksempel med øget fokus på dual use, kunstig intelligens og digitalisering. Det er alle områder, som vi på AU NAT kan bidrage til. Derfor er det også enormt vigtigt for os at være på forkant med udviklingen, og det er baggrunden for, at jeg nu sammen med resten af fakultetsledelsen er taget til Bruxelles, lyder det fra dekan for AU NAT, Birgit Schiøtt.
Vi ved, at EU forbereder en ny konkurrenceevnefond, og hvis FP10 bliver lagt ind under en sådan fond, så skal vi også finde ud af, hvordan vi kan gøre os gældende i en ny struktur – Birgit Schiøtt, dekan for AU NAT
Ny struktur forventes
Der er også mulighed for, at der bliver lavet om på selve rammeprogrammets struktur, hvilket selvsagt også vil kunne få stor betydning for AU NAT:
- Vi ved, at EU forbereder en ny konkurrenceevnefond, og hvis FP10 bliver lagt ind under en sådan fond, så skal vi også finde ud af, hvordan vi kan gøre os gældende i en ny struktur. Det er meget vigtigt for os at få så megen tidlig viden som muligt, og specielt er det vigtigt for os, at excellence-delen har en tydelig plads i det næste rammeprogram, lyder det fra Birgit Schiøtt.
Derfor havde CDEU sammensat et mødeprogram for AU NAT i Bruxelles, der startede med at komme ind på selve forhandlingerne op mod den nye MFF og herunder FP10, hvorefter fakultetsledelsen gik i dybden med de tre nævnte områder forsvar, digitalisering og AI, der alle forventes at fylde meget i det kommende rammeprogram.
Det er meget vigtigt for os at få så megen tidlig viden som muligt, og specielt er det vigtigt for os, at excellence-delen har en tydelig plads i det næste rammeprogram – Birgit Schiøtt, dekan for AU NAT
Fra forslag til færdigt rammeprogram
Når Europa-Kommissionen fremsætter forslaget til det næste rammeprogram, skal det til forhandling og godkendes i såvel Europa-Parlamentet som i Det Europæiske Råd.
Derfor lagde fakultetsledelsen også ud med at mødes med danske Anders Randrup, der arbejder i Europa-Parlamentets Udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE), og dernæst med Jacob Just Madsen, der arbejder for Uddannelses- og Forskningsministeriet, for at høre om, hvordan man forventer, at det næste stykke tid vil tegne sig. Det kan nemlig give AU NAT en idé om, hvor forhandlingerne bærer hen.
Danmarks arbejde med EU’s største forsvarsprogram
Dernæst fulgte et møde om forsvarsdagsordenen, hvor fakultetsledelsen mødtes med Ciarán Carey, der er rådgiver ved Bruxelles-kontoret for NFC – Nationalt Forsvarsteknologisk Center. Centret er finansieret af alle de danske universiteter, og her fik fakultetsledelsen en opdatering på Danmarks deltagelse i EU’s store program European Defence Fund og blev klogere på, hvordan fakultetet kan gøre sig gældende i udviklingen af kommende arbejdsprogrammer, ligesom de hørte nærmere om, hvor forsvar bevæger sig hen i forhold til EU’s kommende budgetperiode.
Digital suverænitet og digitale skills på dagsordenen
Efter forsvar stod der digitalisering på dagsordenen, og her mødtes fakultetsledelsen med Oluf Nielsen fra Europa-Kommissionens DG CONNECT for at tale om digital suverænitet. Det handler blandt meget andet om digital infrastruktur samt om digitale skills og universiteternes rolle i at uddanne arbejdsstyrken, så den har de rigtige færdigheder til at betjene morgendagens supercomputere, der vil blive etableret rundt omkring i Europa.
Hvordan bruger vi bedst AI i forskningen?
Programmet sluttede med et AI-møde med Liviu Știrbăț, der leder enheden for AI in Science hos DG RTD. Europa halter meget bagefter på denne dagsorden, så derfor handlede mødet også om, hvordan AI kan bruges i research, og hvordan vi kan lykkes med selv at udvikle AI i Europa.
Tak for nu
Vi siger stor tak for besøget, og vi glæder os meget til det fortsatte samarbejde.
