God historie
CDEU afholdt netværksmøde for kommunale kontaktpersoner
Silkeborg var vært, da CDEU i fredags holdt sit netværksmøde for kontaktpersoner i de midtjyske kommuner for bl.a. at fortælle om de seneste udviklinger af betydning for arbejdet på CDEU.
Dagen startede med et besøg på Campus Bindslevs Plads, hvorefter programmet fortsatte på Silkeborg Gamle Rådhus. CDEU’s direktør, Lars Holte Nielsen, startede det faglige program med et oplæg om CDEU’s reviderede strategi for perioden 2019-2022 og CDEU’s rolle efter erhvervsfremmereformen.
Midtjyske muligheder i EU’s store uddannelsesprogram
Derefter gav CDEU’s uddannelseskonsulent, Elena Nielsen, en status på CDEU’s samarbejde med VIA University College samt en præsentation af mulighederne for de midtjyske kommuner i EU’s uddannelsesprogram, Erasmus+.
Præsentation af EU’s næste rammeprogram
Efterfølgende var der oplæg fra CDEU’s forskningskonsulent, Rikke Edsjö, som gav en præsentation af EU’s kommende rammeprogram, Horizon Europe, der vil gælde fra 2021-2027. I oplægget blev der sat fokus på de væsentligste ændringer siden seneste rammeprogram, budgettet for programmet og muligheder, som programmet giver for de midtjyske aktører, herunder særligt kommunerne.
CDEU siger stor tak til alle de kommunale kontaktpersoner for mødet, og vi ser frem til at møde jer alle igen i 2020.