Gode historier

CDEU anerkendt som god EU-projektleder

4. februar 2015

CDEU’s egne to projekter – SOS Netværket og 2FISH – er af Kommissionen blevet vurderet til at være blandt de 20 bedste erhvervsuddannelsesprojekter, der fik støtte under puljen Leonardo da Vinci i 2011. Det er et stort klap på skuldrene til de skoler og forskellige organisationer, der har været involveret i projekterne, og for CDEU er det et klart udtryk for, at vi har klaret de administrative opgaver godt.

Begge projekter blev afsluttet i sommeren 2014 med en større afrapportering til det europæiske agentur, som administrerer uddannelsesmidlerne. Rapporterne er blevet vurderet af eksperter, som tildelte projekterne et pointtal inden for forskellige kategorier som fx partnerskab, projektledelse, udbredelse af resultaterne og indholdet og produkterne. Det er det samlede pointtal, som har ført til anerkendelsen.

Projekterne har givet CDEU en solid erfaring med at udvikle og gennemføre EU-projekter, som bruges i det daglige i en lang række sammenhænge. Desuden har CDEU fået kontakt til en række institutioner og organisationer, som vi gerne anbefaler som partnere i andre projekter. Mange af dem har vi stadig kontakt til og den kontakt formidler vi naturligvis gerne.

Vil du genopfriske hvad SOS Netværket og 2FISH gik ud på, kan du læse mere på SOS Netværkets hjemmeside, og tilsvarende på hjemmesiden for 2FISH.

Mangler du en troværdig partner til et læringsprojekt, er du velkommen til at kontakte CDEU på mail.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Birgitte Karnøe Frederiksen
Souschef og EU-chefkonsulent
Grøn omstilling
Lina Christensen
EU-specialkonsulent
Forskning, uddannelse og Aarhus Universitet
Rikke Edsjö
EU-specialkonsulent
Forskning og Aarhus Universitet