Gode historier

CDEU hjælper med til Design Days 2017

20. september 2017

I disse dage udfolder den 6. udgave af EU Design Days sig i Bruxelles, og CDEU er igen i år involveret i opsætningen af eventet.

Arrangementet markerer overgangen til et mere professionelt setup end tidligere år, da eventet i år er arrangeret af hollandske designere, og dermed får hele arrangementet et kvalitetsløft på såvel program- som deltagersiden.

Transformation i byer og regioner

Årets tema er transformation i byer og regioner. I den forbindelse vil Design Days udfolde designbegrebet i flere sammenhænge og se på, hvordan designtænkning og designdrevet innovation kan adressere en bred vifte af samfundsudfordringer som f.eks. den aldrende befolkning, transformationen til bæredygtig energi, klimatilpasning, mobilitetsproblemer og sundhedsudfordringer, herunder psykiske sygdomme.

Et par ord fra en deltager

En af de 110 deltagere til det to dage lange event er Mette Boel, der til daglig arbejder i som erhvervsudvikler i Region Midtjylland inden for områderne vækst og uddannelse. På billedet ses hun ved siden af EU-konsulent ved CDEU, Tarik Kehli.

Mette Boel sammen med Tarik Kehli, konsulent hos CDEU, til Design Days.

Vi spurgte Mette Boel, hvad hun kan få ud af at deltage i Design Days, og hvad regionen kan få ud af turen:

–          Jeg er personligt meget positiv over for arrangementet, både fordi der er nogle super oplæg, men også fordi alle deltagere på Design Days er meget aktive. En tredje grund er, at man som deltager får masser af brugbare idéer, som man kan tage med hjem til regionen til fremtidig udvikling.

Hvad er det så, som Region Midtjylland får ud af at have dig med til Design Days?

–          Regionen kan bruge Design Days til at blive inspireret af andres europæiske erfaringer. Derudover er Design Days en god måde at udvide sit europæiske netværk, ligesom eventet kan bruges til at formidle netværk ved at forbinde folk fra regionen med folk fra Design Days.

Eventet afsluttes onsdag eftermiddag, og hvis du er nysgerring på, hvilke oplæg der er blevet holdt, så kan du se det fulde program her: http://eudesigndays.eu/sites/default/files/EUDD_Programme.pdf

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Tarik Kehli
EU-specialkonsulent (barsel)
Erhverv og vækst