Gode historier
CDEU på Europæisk Kulturforum
Europæisk Kulturforum fandt sted d. 19. og 20. april i Bruxelles, og fra CDEU deltog Lone Leth Larsen og Julie Sand Jørgensen fra kulturteamet.
European Culture Forum eller Europæisk Kulturforum er et flagskibsinitiativ organiseret af Europa-Kommissionen. Meningen er at skabe opmærksomhed på Europas kulturelle samarbejde, samle sektorens nøglepersoner, skabe mulighed for at orientere sig i den europæisk dagsorden for implementering af kultur samt sætte gang i en debat om europæisk kulturpolitik og -initiativer.
Nye kulturkontakter
Lone og Julie deltog i forskellige workshops om Europæisk Kulturhovedstad, arbejdsplan for kultur 2015-2018 og forskning inden for fremtidig kultur. De fik en større forståelse for, hvilken rolle kultur fremadrettet spiller i en europæisk kontekst, men mindst lige så vigtigt, fik de networket og skabt kontakter med andre europæiske kulturaktører. Disse kontakter vil kulturinstitutioner i Region Midtjylland kunne trække på.
Eventet er en stor netværksplatform, som vil gøre opmærksom på kulturens rolle for kommende talenter og kreativiteter. Forummet vil skabe mulighed for at reflektere over kulturens bidrag til Kommissionens nye prioriteter om innovation, arbejde og vækst, det digitale indre marked, social sammenhæng og interkulturel dialog og Europas plads på den globale scene.
Nye initiativer på kulturfronten
Eventet foregik to hele dage og den første dag bød Tibor Navracsics, Kommissær for Uddannelse, Kultur, Ungdom og Sport velkommen. Han afslørede, at 2018 vil blive et `Culture Heritage Year´, hvor fokus er på vores kulturarv, og hvordan den gøres tilgængelig for alle gennem digitalisering. Efterfølgende trådte den 101 år gamle slovenske forfatter, Boris Pahor op på scenen. Han mindede salen om, at verden engang kæmpede for frihed, og kultur ikke handler om penge, men om at lære hinanden at leve på forskellige måder.
På anden dagen holdte EU’s udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini åbningstalen, og her gjorde hun opmærksom på en ny kulturstrategi som en del af EU’s udenrigspolitik. Der skal ikke være nogle sammenstød af kulturer, men den mellemøstlige kultur skal være en del af den måde, vi håndterer den europæiske kultur på. Vi skal åbne op for vores diplomatiske værktøjskasse og angive retningslinjer for tredjeverdenslande.
Mere information
Europæisk Kulturforum var bygget op omkring tre spørgsmål:
- Kan kultur hjælpe med at besejre samfundets fragmentation?
- Kan kultur hjælpe med at puste liv i økonomisk vækst?
- Kan kultur forbedre Europas plads i verdenen?
Du kan læse det fulde program for begge dage her og læse mere om talerne.
Du kan læse om EU´s dagsorden for kultur her.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Central Denmark EU Office.