Coast 2 Coast Climate Challenge – en god idé bliver til et storslået projekt!

På billedet ses Project Officer Anne-Sofie Drud Gregersen og EU-Specialkonsulent Birgitte Karnøe Frederiksen ved aflevering.

Mere end et års intensivt arbejde er nu mundet ud i en EU-ansøgning med et samlet budget på 112 millioner kroner. Pengene vil være med til at klimasikre mod fremtidige storme, oversvømmelser, kraftige regnfald, grundvandsstigninger, mm og kommer Region Midtjyllands 19 kommuner, regionen, de midtjyske virksomheder og borgerne til gavn.

Idéen til klimaprojekter opstod for et par år siden, da daværende miljøkommissær Connie Hedegaard og klimakommissær Janez Potočnik afsatte store beløb til både klimaforebyggelse og –tilpasning i Europa-Kommissionens LIFE-program. LIFE-programmet har traditionelt beskæftiget sig med mindre natur- og miljøprojekter, så da større og mere omfattende klimaprojekter kom på dagsorden, vakte det straks begejstring og interesse i regionen, da der nu var mulighed for at arbejde på tværs af kommunegrænser med denne vigtige problemstilling. Der blev nedsat en arbejdsgruppe for nøje at gennemgå, hvad mulighederne var, og denne inkluderede nøglepersoner fra regionen og Region Midtjyllands EU kontor (CDEU). De indledende konklusioner blev derefter præsenteret for kommunaldirektørerne i sommeren 2014, som en god mulighed for at takle et voksende regionalt problem.

Herefter begyndte lobbyarbejdet: CDEU tog kontakt til Europa-Kommissionen for at høre om regionens idé med, at klimatilpasning kunne bygge på kommunernes klimatilpasningsplaner var én, som Kommissionen fandt spændende. De EU-embedsmænd, som kontoret talte med, var positive og ville gerne høre mere om midtjyske erfaringer og muligheder, for det var (og er) vigtigt for dem at forstå, hvad der foregår lokalt i Europa. Så med en positiv fællesforståelse i ryggen startede det egentlige projektudviklingsarbejde.

Betydning af call-teksten

I løbet af hele processen var det vigtigt konsekvent at sammenholde call-teksten (på dansk: indkaldelsesteksten) med projektudviklingen, da det er i denne tekst rammerne for projektet er lagt fast. Heri står bl.a. hvilke elementer man kan og/eller skal inkludere i projektet og de målsætninger projektet skal være med til at opfylde. Et eksempel er, at der i call-teksten står, at projektet skal baseres på lokale byplaner. Dette er en direkte konsekvens af det foregående lobbyarbejde, hvor idéen med de kommunale klimatilpasningsplaner blev plantet hos Europa-Kommissionen. Et andet vigtigt element var, at der ud over det konkrete projekt også skulle indtænkes ”komplementære” projekter, da det skulle være et integreret projekt. Netop derfor er der også flere penge at hente end ved traditionelle LIFE-projekter, da både tidsrammen og omfanget er større. Udover selve call-teksten var andre EU-tekster også nødvendige at gennemgå som fx forordninger, gennemførselsbestemmelser og diverse direktiver for at sikre sig, at alt passede sammen og at projektet rettede sig mod EU’s strategier og mål inden for klima og miljø.

Møder og workshops

I første halvdel af 2015 holdt projektgruppen møder med forskellige aktører i regionen med en konkret interesse i klimatilpasninger. Møderne blev holdt individuelt med de enkelte kommuner, spildevandsselskaber, forskningsinstitutioner, osv. så alle havde mulighed for at fortælle om deres individuelle behov og hvilke områder, de fandt vigtige at fokusere ressourcerne på. I august blev der afholdt en workshop, hvor 65 interesserede aktører deltog; bl.a. kommunerepræsentanter, Kystdirektoratet, virksomheder, spildevandsselskaber/vandforsyninger og forskningsinstitutioner. Frem til dette tidspunkt bestod arbejdet i at udvikle generelle problemstillinger. På workshoppen blev der sat kød på benet og formuleret fire fokusområder, som projektet skulle bygge på: nemlig hav og fjord, floder og åløb, grundvand og regnvand. Derudover blev der foreslået nogle tværgående emner som koordination, værktøjer og innovation. Det arbejde og de ideer, der blev udviklet på workshoppen er projektets grundlag, da den videre projektudvikling byggede på de mange inputs og kommentarer fra alle interessenter. På workshoppen blev der også afholdt en navnekonkurrence for at finde et passende navn til klimaprojektet, og vinderen af dette blev Coast 2 Coast Climate Challenge.

Den intensive slutfase

De to måneder, der fulgte efter workshoppen i august og til deadline i oktober, blev brugt på intensiv videreudvikling af idéerne og konkret projektskrivning. I denne slutfase blev der hyret en klimaplanlægger til at stå for en stor del af det konkrete skrivearbejde. Denne LIFE-ansøgningsrunde er delt op i to faser: første fase er en Concept Note (hvilket er en kort og præcis beskrivelse af projektet), og anden fase er den fulde ansøgning. Det var derfor ”kun” 10 sider, der skulle ligge klar i oktober – men dette er også nemmere sagt end gjort! Der har været afholdt utallige videokonferencer i projektgruppen, da folk har siddet både i regionen og Bruxelles, og et væld af tekster og idéer er fløjet rundt mellem email-indbakkerne. Og faktisk var det en kæmpe udfordring at beskrive et så komplekst projekt på ganske få sider.

Som altid, når der er mange personer involveret i en proces, bygger det på kompromiser og en fælles forståelse af, hvad der absolut skal med og hvad der er ”nice to do”, men ikke nødvendigvis ”need to do”. Her har der bl.a. været diskussioner omkring miljøhensyn versus klimahensyn, og om hvorvidt biodiversitet skal være integreret i alle projektets aspekter eller blot skal tænkes ind i delelementer.

Status er nu, at Concept Note blev afleveret den 9 oktober, og projektgruppen og alle involverede i processen venter derfor i spænding på at høre fra Europa-Kommissionen, om ansøgningen er gået videre til anden fase. Er den det, skal den endelige ansøgning ligge klar den 15 april 2016. Region Midtjylland skulle, som projektkoordinator, gerne få svar senest i slutningen af året om Coast 2 Coast Climate Challenge er videre.

Hvad får Europa-Kommissionen ud af at lave et klimatilpasningsprojekt i Region Midtjylland og vice versa?

Danmark er et rigt land, og derfor kan man spørge sig selv, om vi overhovedet har brug for EU-støttekroner og de rammer og regler, der følger med pengene. Men det har vi! Så godt som alle EU-projekter bygger på samarbejde landene/regionerne/byerne imellem og på, at mange forskellige aktører er involveret. Dette er for at tilføre en europæisk merværdi og få projektpartnere til at tænke ud af boksen, hvilket er en naturlig konsekvens når man skal samarbejde med folk fra andre lande, med forskellige professionelle baggrunde, fra forskellige sektorer osv. Netop derfor bliver projekterne også mere innovative og bæredygtige, og de bygger på erfaringer fra forskellige steder i Europa.

Europa-Kommissionen støtter best practices

Hvis Coast 2 Coast Climate Challenge er succesfuld og går igennem nåleøjet, bliver Region Midtjylland et sted man kan orientere sig mod fra resten af Europa, når det kommer til klimatilpasning og integrering af dette i den lokale (kommune)planlægning. De erfaringer – både positive og negative – der vil blive gjort sig i regionen vil danne grundlag for videreudvikling og skabe inspiration i andre europæiske byer og regioner og dermed hjælpe disse til at bevæge sig mod klimarobusthed. Europa-Kommissionen vil derfor helt konkret være med til at støtte en ’best practice’ inden for et område, der har stor bevågenhed på EU’s dagsorden og Europa-Kommissionen får mulighed for at afspejle dens målsætninger i det regionale. I Europa er det vigtigt, at vi lærer af hinanden og konstant videreudvikler koncepter, projekter og partnerskaber. Det vil være muligt at replicere klimatilpasningsprojektet til andre dele af Europa som står med de samme udfordringer som stigende grundvandsspejl, oversvømmelser, stormflod, osv. Alt dette vil være med til at gøre EU til et mere klimarobust kontinent.

Og hvad får Region Midtjylland så ud af et EU-støttet projekt ud over det åbenlyse: nemlig ca. 68 millioner kroner i støtte?

Fokus har indtil nu været på hver kommunes tilgang til klimatilpasning, og ikke så meget på at samarbejde for at få løst nogle af de større problemstillinger. Et stort EU-projekt, som det der er ansøgt om her, fordrer samarbejde og større mål end hvis hver enkelt kommune fik afsat et individuelt beløb. Dette er med til at sætte klimatilpasning på den politiske dagsorden i et større omfang – både nationalt, regionalt og kommunalt. Derudover udtalte den tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl, at Midtjylland er vandteknologiens ”Silicon Valley” og med dette projekt vil regionen fortsætte med at være en foregangsregion i både dansk, europæisk og internationalt perspektiv.

Meningen med Europa-Kommissionens LIFE-integreret projekt er at samle alle relevante interessenter for at finde en fælles løsning på klimaforandringernes påvirkninger. Dette projekt har formået at samle statslige, regionale og kommunale myndigheder samt spildevandsselskaber, forskningsinstitutioner og relevante virksomheder, og der er derfor nu skabt en platform for videre projektsamarbejde som vil fortsætte med at eksistere uanset om projektet vil modtage EU-støtte.