De 10 centrale punkter i EU’s Green Deal

Dette er det overordnede mål for aftalen. EU vil sigte mod at nå udledningen af ​​drivhusgasser på netto i 2050, et mål, der vil blive nedfældet i en ‘klimalov’, der skal forelægges i marts 2020.

Det betyder opdatering af EU’s klimamål for 2030 med en reduktion på 50-55% af drivhusgasudledningerne til erstatning for det nuværende mål på 40%.

Kommissionen vil i foråret 2020 foretage en omfattende granskning af alle EU’s love og forordninger med henblik på at tilpasse dem til de nye klimamål. Især kommer følgende politikker under lup: EU’s Renewable Energy Directive og Energy Efficiency Directive, men også EU’s Emissions Trading Directive, samt alle direktiver under EU’s landbrugspolitik.

En plan for “smart sektorintegration”, der samler el-, gas- og varmesektorerne i et integreret system, vil ligeledes blive præsenteret i marts 2020. I forlængelse heraf forlyder det, at offshore havvind bliver et centralt omdrejningspunkt.

En ny handlingsplan for cirkulær økonomi vil blive fremsat i marts 2020 som led i en bredere EU-industristrategi.

CO2-tunge industrier som stål, cement og tekstil skal omstille sig til den cirkulære økonomi. Et af målene er at gøre fremstilling af europæisk stål CO2-neutral vha. brint inden 2030.

Målet er at mindst fordoble eller endda tredoble renoveringsgraden for energieffektivisering i bygninger i Europa, der i øjeblikket ligger på omkring 1%.

Uanset om det er i luften, jorden eller vandet, er EU’s mål at nå et “forureningsfrit miljø” inden 2050.

En ny strategi for biodiversitet vil blive præsenteret i marts 2020 (i opløbet til FN-topmødet om biodiversitet, der finder sted i Kina i oktober 2020).

Europa vil iværksætte nye foranstaltninger til at stoppe nedgangen af biodiversitet i Europa. Især skal jord- og vandforurening stoppes, og Europa skal have en ny skovstrategi. Der er behov for flere træer i Europa i både byer og på landet.

Bl.a. har EU varslet nye mærkningsregler til fremme af skovrydningsfri landbrugsprodukter.

Den nye strategi, der fremlægges i foråret 2020, sigter mod et grønt og sundt landbrug. Planen er markant at reducere brugen af ​​kemiske pesticider, kunstgødning og antibiotika.

Kommende nationale handleplaner, der skal forelægges i 2020 af EU’s medlemslande under den fælles landbrugspolitik, vil blive undersøgt for at se, om de er på linje med målsætningerne i EU’s Green Deal.

Målet er at bringe CO2-udledningen for transportsektoren markant ned. Det nuværende mål for biler er at nå ned på 95g CO2/km inden 2021. Med den nye Green Deal er målet nu at arbejde hen imod nul – et mål, der også skal nås i 2030’erne.

Ambitionen er at etablere 1 million offentlige ladestandere til elbiler i Europa inden 2025.

Desuden skal EU fremme bæredygtige brændsler – biobrændstoffer og brint inden for luftfart, skibsfart og tung vejtransport, hvor elektrificering i øjeblikket ikke er mulig.

For at sikre en retfærdig overgangsmekanisme for de regioner i Europa, der i dag er mest afhængige af fossile brændsler, vil Kommissionen mobilisere 100 milliarder euro, der skal målrettes de mest sårbare regioner.

Den 100 mia. euro store facilitet har tre ben: 1) En retfærdig overgangsfond, der vil mobilisere ressourcer fra EU’s regionalpolitiske budget. 2) “InvestEU” programmet med penge fra Den Europæiske Investeringsbank, og 3) EIB-finansiering, som kommer fra EU-bankens egenkapital. Hver euro, der bruges fra fonden, kunne suppleres med 2 eller 3 euro, der kommer fra regionerne selv.

Regioner vil også blive tilbudt teknisk assistance for at hjælpe dem med at operationalisere midlerne.

Med et foreslået budget på 100 mia. euro over de næste syv år (2021-2027) vil forsknings- og innovationsprogrammet Horizon Europe også bidrage til Green Deal. Hele 35% af EU’s forskningsmidler afsættes til klimavenlige teknologier.

Endelig mobiliseres EU’s diplomatiske indsats på internationalt plan til at støtte Green Deal. Et virkemiddel, der sandsynligvis vil blive mødt med skepsis internationalt, er især idéen om den såkaldte ”carbon border tax”. Når Europa øger sine klimaambitioner, forventer Kommissionen, at resten af ​​verden også gør det. Men hvis ikke, vil Europa “ikke agere naivt, men beskytte sin industri mod illoyal konkurrence” forlyder det.