God historie

De konkurrenceudsatte midler måtte holde for i EU’s budgetforhandlinger for 2021-2027

12. august 2020

NY KLUMME: 21. juli blev EU’s stats- og regeringsledere enige om både EU’s budgetramme for 2021-2027 (MFF’en) og om genopretningsfonden efter corona. Men i forhandlingerne måtte flere af de konkurrenceudsatte programmer holde for, og nu er det op til Europa-Parlamentet, om der kan blødes lidt op for de slag, som programmerne fik, skriver Lars Holte Nielsen i sin nye klumme.

Lars Holte Nielsen, direktør for CDEU

I den aftale, som Det Europæiske Råd nåede frem til efter fem lange dages forhandlinger, beløber EU’s kommende, flerårige budgetramme sig til 1.074 milliarder euro, mens genopretningsfonden er på 750 milliarder euro. Dette betyder, at rammen for det samlede EU-budget for de næste syv år er på 1.824 milliarder euro.

Et bud på, hvad konsekvenserne kan blive

I denne klumme vil jeg starte med kort at skitsere genopretningspakkens indhold, hvorefter jeg vil komme nærmere ind på, hvorledes de konkurrenceudsatte midler måtte holde for i forhandlingerne – og hvad konsekvenserne heraf kan blive. Til slut kommer jeg med nogle eksempler på, hvordan EU’s midler til forskning og innovation har hjulpet Midtjylland – både på Aarhus Universitet og hos to midtjyske virksomheder.

Krav om reformer for at modtage bistand

Ift. genopretningspakkens struktur fik Holland, Østrig, Danmark, Sverige og Finland sat deres præg ved at insistere på, at flest mulige midler sættes i arbejde i medlemslandene i form af lån, mens kun en mindre del vil blive givet som direkte økonomisk bistand. Adgang til midlerne vil desuden blive koblet op på krav om reformer i de lande, der modtager bistanden.

MFF’en: De konkurrenceudsatte midler stod for skud

Som det er set før, var det de konkurrenceudsatte midler i EU’s budget, der stod for skud, da der skulle bygges bro mellem de forskellige fraktioner af medlemslande, og derfor kom alle konkurrenceudsatte programmer ud med færre penge end oprindeligt forudset.

Hvorfor er det lige, at især forskning, udvikling og innovation – her i form af Horizon Europe, EU’s næste forsknings- og innovationsprogram – igen har måttet holde for?

Med andre ord er der ikke noget usædvanligt i de forhandlinger, men så alligevel: Vi står midt i en pandemi, som verden ser mod videnskaben for at levere en vaccine imod. Vi ser med lige store dele fryd og frygt på den kunstige intelligens’ indtog over hele verden, og vi ønsker at sikre, at europæiske spillere bliver en del af eliten inden for dette felt. Alt imens klimaforandringerne buldrer løs omkring os, og vi inderst inde godt ved, at kun viden og innovation kan bringe os et bedre sted hen. Så hvorfor er det lige, at især forskning, udvikling og innovation – her i form af Horizon Europe, EU’s næste forsknings- og innovationsprogram – igen har måttet holde for?

Gennemgang af centrale EU-programmer

Inden vi kigger på årsagerne til det, må vi hellere få styr på, hvordan rammerne for nogle af de EU-programmer, som de midtjyske aktører følger tættest, ser ud i aftaleteksten:

Horizon Europe

Budgettet for Horizon Europe, EU’s kommende rammeprogram for forskning og innovation, landede på 80,9 milliarder euro. Dettte er som nævnt er langt lavere end det udkast på 94,4 milliarder euro, som stats- og regeringslederne gik til forhandlingerne på.

Af de 80,9 milliarder euro vil 5 milliarder komme fra den omtalte genopretningspakke.

Erasmus+

Europas uddannelses- og udvekslingsprogram vil modtage 21,2 milliarder euro.

Creative Europe

Programmet henvender sig særligt til kulturaktører, og det vil modtage 1,6 milliarder euro.

Forsvarsfonden

EU’s nye Forsvarsfond vil have et budget på 7 milliarder euro.

InvestEU

Dette er en ordning, der skal understøtte private og offentlige investeringer, og ordningen vil modtage 6,9 milliarder euro.

The Climate and Just Transition Fund

Ordningen har fået afsat 17,5 milliarder euro, og pengene vil ifølge Kommissionsformand Ursula Von der Leyen vil gå direkte til at sætte blus under The European Green Deal.

LIFE- programmet

Det er endnu ikke kendt, hvilken størrelse budgettet for EU’s program for natur, miljø og klima vil få.

Flere penge til sundhed og digitalisering – og så alligevel..

EU’s nye sundhedsprogram, EU4Health, vil modtage 1,7 milliarder euro, og det var således blandt de programmer, der blev barberet mest i sidste runde af forhandlingerne. Tidligt i forsommeren – og som et af EU’s svar på COVID-19 pandemien – kom Kommissionen ellers med et forslag til et EU4Health-program på 9,4 milliarder euro. Det bliver interessant at se, hvordan dette program nu vil søge at virkeliggøre sine ambitioner om at give EU forsyningssikkerhed i forhold til medicin og medicinsk udstyr.

Endelig vil et nyt program rettet mod digitalisering, Digital Europe Programme, modtage 6,8 milliarder euro.

Næsten ironisk små beløb

Ovenstående midler til sundhed og digitalisering er en stigning i forhold til, hvad den tidligere budgetperiode har afsat til disse områder, men beløbene er dog næsten ironisk små, når man tager højde for, at vi står midt i en sundhedskrise, og når man tager med i betragtning, at landbrugs- og strukturfondene stadig kommer ud som de største budgetmæssige andele af aftalen.

Medlemslandene har stadig ensidigt fokus på, hvad de hver især kan trække ud af EU i form af midler – og ikke på, hvad EU i fællesskab kan løfte.

Landbruget står til at få 336,4 milliarder euro i budgettet, mens strukturfondene står til at modtage 330 milliarder euro. Både midlerne til landbrug og til strukturfonde kendetegnes ved, at de gives i nationale konvolutter, hvilket giver medlemslandene langt større råderum over, hvordan disse penge bruges og forvaltes. Desuden udløser denne form for midler ikke synergi ved samarbejde over grænserne.

At disse store budgetposter er øremærket hvert enkelt land på forhånd, og at de dermed er meget vanskelige at ændre, vidner om, at medlemslandene stadig har ensidigt fokus på, hvad de hver især kan trække ud af EU i form af midler – og ikke på, hvad EU i fællesskab kan løfte.

Årsager til den kraftige beskæring under forhandlingerne

Men hvorfor var det så, at de konkurrenceudsatte midler og særligt forskningsområdet blev skåret så kraftigt ned i forhandlingerne? Forklaringen er flersidet:

De rige lande henter størst udbytte

Det er stadigvæk primært de rige lande, der får noget ud af de konkurrenceudsatte midler, mens de øst- og centraleuropæiske lande ikke får meget direkte ud af midlerne. Faktisk modtager de øst- og centraleuropæiske lande færre end 5% af midlerne i EU’s forsknings- og innovationsprogram, og derfor foretrækker de lande i stedet flere strukturfondsmidler.

De rige lande brugte i stor udstrækning deres forhandlingskraft på at begrænse EU’s budget, og det betød, at de måtte give køb på at forsvare deres interesse i de konkurrenceudsatte midler.

Ingen til at forsvare forskningen

Samtidig skal det med i ligningen, at der under forhandlingerne ikke rigtig var nogen, der forsvarede forskningsmidlerne: De rige lande brugte i stor udstrækning deres forhandlingskraft på at begrænse EU’s budget, og det betød, at de måtte give køb på at forsvare deres interesse i de konkurrenceudsatte midler. Så selvom Europas fremtid afhænger af viden og innovation, så bliver forhandlinger som dem om EU’s flerårige ramme ganske enkelt en kortsigtet cost-benefit analyse.

Vi er faktisk i Europa for snart mange år siden blevet enige om, at vi skal bruge 3% af vores BNP på forskning, fordi forskningen baner vejen for innovationen. Det sker desværre ikke, og for hvert år, det ikke sker, betaler vi prisen i uforløst innovation.

EU bruger meget mindre på forskning, end hvad ambitionen tilsiger

Desværre forholder det sig sådan, at EU i forvejen bruger alt for lidt på forskning: Vi er faktisk i Europa for snart mange år siden blevet enige om, at vi skal bruge 3% af vores BNP på forskning, fordi forskningen baner vejen for innovationen. Det sker desværre ikke, og for hvert år, det ikke sker, betaler vi prisen i uforløst innovation. Medlemslandene i EU bruger således kun 2,2% af deres samlede BNP på forskning og innovation, mens USA bruger 2,8%, Japan 3,2% og Korea 4,3%.  Kina bruger i dag 2,12% af sit BNP på forskning og har desuden en ambition om i 2050 at være ‘World Leader in Science and Innovation’.

Næste skridt for aftalen: Godkendelse i Europa-Parlamentet

Men for nu at vende tilbage til den videre færd for den ramme, som stats- og regeringslederne blev enige om i Rådet den 21. juli, så er processen nu formelt den, at Parlamentet skal vedtage rammen. Dette skal gøres med absolut flertal, hvorefter rammen (formentlig revideret) kommer tilbage til Rådet, hvor den skal vedtages med enstemmighed. Alt dette skal ske inden årets udgang for, at vi kan gå i gang med programperioden fra 1. januar 2021.

Europaparlamentarikere fra alle fløje i Parlamentet og fra alle dele af Europa har kritiseret Rådet for at være alt for uambitiøst i en tid, der netop kalder på et stærkt og ambitiøst fællesskab, som kan fremtidssikre Europa.

Parlamentet kritiserer Rådet: Alt for uambitiøst

Afstemningen i Europa-Parlamentet forventes dog ikke at gå stille af: Europaparlamentarikere fra alle fløje i Parlamentet og fra alle dele af Europa har kritiseret Rådet for at være alt for uambitiøst i en tid, der netop kalder på et stærkt og ambitiøst fællesskab, som kan fremtidssikre Europa. Det lyder med andre ord som om, at parlamentarikerne vil give Rådet kamp til stregen for at lempe de slag, som de konkurrenceudsatte midler har fået.

Behov for at redefinere EU’s programmer

Dog står en ting helt klar: Uanset hvordan slaget nu udfoldes i Parlamentet, er der ingen tvivl om, at vi har brug for at redefinere EU’s programmer. Når de fattigere lande ikke har reel adgang til f.eks. EU’s forsknings- og innovationsprogram, så fratager vi reelt også disse lande fremtidens sektorer og jobs, og derfor må vi redefinere programmerne.

Når de fattigere lande ikke har reel adgang til f.eks. EU’s forsknings- og innovationsprogram, så fratager vi reelt også disse lande fremtidens sektorer og jobs, og derfor må vi redefinere programmerne.

Landbrugs- og strukturfondsmidlerne må konsekvent og grundlæggende kobles op på forskning og innovation, ligesom Kommissionen nu langt om længe bliver nødt til at handle på sine ord om at være åben over for omverdenen. Det skal sikre, at der landes konkrete associeringsaftaler, hvormed europæiske forskere og entreprenører kan få adgang til de bedste netværk og samarbejdspartnere i verden. Herunder ikke mindst med Storbritannien.

Læs nærmere

Hvis du er interesseret i at læse mere om de beslutninger, som stats- og regeringslederne tog under det fem dage lange møde, så kan de tilgås i rådskonklusionerne her. Hvis du har interesse i at læse en artikel fra Science Business om det flerårige budget, så kan du tilgå artiklen her.

Eksempler på midtjysk udbytte af Horizon 2020

EU’s nuværende rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, der dækker perioden 2014-2020, har bidraget til masser af vækst, innovation og forskning på topniveau i Midtjylland.

Herunder kan du læse nærmere om den værdi, som Horizon 2020 har skabt for såvel Aarhus Universitet som for to innovative, midtjyske virksomheder.

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet har til dato hentet over 1,4 mia. kr. hjem fra EU’s nuværende rammeprogram, Horizon 2020, og AU ligger således højt, hvad angår hjemtaget for universiteter, der modtager EU-midler. Læs mere

Det betyder først og fremmest, at AU har en stærk position i et markant, internationalt forskningssamarbejde, som både styrker forskermobiliteten, den excellente forskning på AU samt positionerer AU i forhold til at skabe forskningsbaserede løsninger på de samfundsudfordringer, som EU har prioriteret.

Unikke muligheder for internationale forskningssamarbejder

For de enkelte forskere betyder det desuden både unikke muligheder for at etablere internationale samarbejder, og så giver det ligeledes muligheder for at få midler til excellent grundforskning inden for alle forskningsområder og på alle karriereniveauer.

Radisurf

Den midtjyske virksomhed Radisurf, som udspringer fra Aarhus Universitet, har også haft stor glæde af Horizon 2020. Virksomheden baserer sig på innovativ materialeforskning, og det er lykkedes Radisurf at udvikle en proces, der kan binde forskelligartede materialer, f.eks. plast og metal, sammen med meget stor styrke. Læs mere

Dette er en afgørende teknologi, da virksomhedens metode er langt stærkere end andre sammenlignelige metoder på markedet i dag. Metoden kan blandt andet mindske lastbilers vægt og dermed energiforbrug ved at øge brugen af fiberkompositmaterialer i lastbilerne.

Har netop modtaget 34 mio. kr. i tilskud og equity

Radisurf har gennem sin produktudvikling benyttet sig af flere forskellige danske og europæiske støtteprogrammer, herunder Eurostars, og virksomheden har med CDEU’s hjælp desuden netop modtaget 34 millioner kr. i tilskud og equity under Horizon 2020’s EIC Accelerator-program til at markedsmodne og opskalere.

Lys fremtid på den globale scene

På den anden side af Radisurf’s udviklingsarbejde ser fremtiden for virksomheden og dens revolutionerende teknologi lys ud: Globalt set investeres der nemlig milliarder i materialeteknologi, da dette er nøglen til nye, stærkere og lettere materialer, som kan forbedre produkters kvalitet og holdbarhed.

Hydract A/S

Et andet eksempel på en midtjysk virksomhed, der takket være Horizon 2020 er kommet fantastisk fra land, er Hydract A/S (tidl. KM Rustfri), som er en klassisk, dansk produktionsindustrivirksomhed.
Virksomheden er således typisk i forhold til den midtjyske erhvervsstruktur, mens den er en atypisk deltager, hvad angår de europæiske innovationsinstrumenter. Læs mere

Unik serie hydrauliske ventiler

Hydract A/S råder over en unik serie hydrauliske ventiler, der anvendes i fødevareindustrien, og virksomheden er i dag ved at udbygge sin produktionskapacitet. Det er et fantastisk ståsted, hvorfra den i de kommende år vil være den eneste, der kan levere de markante energibesparelser og styringskvaliteter, som netop firmaets ventilløsning kan levere i forhold til alternativerne.

CDEU har hjulpet med at hente 37 mio. kr. i EU-støtte

Offentlig innovationsstøtte har været og er stadig en markant del af vejen til den succes, som Hydract A/S har. Særligt har de knap 37 millioner kroner, som virksomheden med CDEU’s hjælp har modtaget fra europæiske støtteordninger, gjort en afgørende forskel.

’Hvor skulle jeg ellers finde så risikovillige penge henne?’

Som direktør for Hydract A/S, Peter Espersen, udtalte i forbindelse med virksomhedens seneste bevilling i 2018:

‘Man må bare erkende, at når man står med noget så nyt som det, vi laver, er det rigtig svært at finde midler i Danmark, og så er det jo fantastisk, at EU kan finde 13,5 mio. kr. til at investere i vores løsning. Hvor skulle jeg ellers finde så risikovillige penge henne? Det ville jo være umuligt!’, hvortil direktøren tilføjede:

’Udviklingsfasen, produktudviklingen, markedsafklaringen, demonstrationsfasen – det hele er gjort muligt med penge fra EU. Det er jo faktisk ret enestående.’ 

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Lars Holte Nielsen
Direktør