Arrangement

Deltag i ESD Talk #6: Bæredygtige kompetencer inden for tekstiler i undervisningen

6. juni 2025

EU-projektet TEACH4SD arbejder med at understøtte uddannelse i bæredygtig udvikling på en række forskellige måder. Et af værktøjerne er de såkaldte ESD Talks, der er online events, som sætter fokus på hvert sit aspekt af uddannelse i bæredygtig udvikling. Den 17. juni fra 10.00 til 11.00 stiller vi sammen med VIA University College skarpt på, hvordan man kan få bæredygtige kompetencer inden for tekstiler ind som en del af undervisningen.


En innovativ tilgang til undervisning og produktion i tekstilsektoren er afgørende for at fremme bæredygtige og robuste samfund.

Derfor vil Cornelia Mohor fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Det Indre Marked (DG GROW) under denne ESD TALK give et indblik i, hvilken betydning Kommissionen tillægger Pact for Skills, og hvordan denne indsats understøtter en målrettet udvikling af tekstil-relevante kompetencer.

Få industriens perspektiv

Denne ESD TALK vil desuden sætte fokus på industriens perspektiv på tekstiler.

Pedro Gonçalves fra EURATEX vil give indblik i, hvordan EU’s politik for kompetenceudvikling omsættes til konkrete tiltag i industrien, mens den spanske forskningsorganisation Eurecat vil præsentere deres tilgang til “teach-the-teacher”-metoden.

Derudover vil vores samarbejdspartner i TEACH4SD-projektet, Saxion University fra Holland, dele erfaringer og praksisnære løsninger til, hvordan bæredygtig undervisning kan fremmes, og den grønne omstilling styrkes i EU.

Målgruppe

Denne ESD TALK er særligt relevant for lærere, forskere, projektmedarbejdere og aktører fra industrien samt andre med interesse for området.

Dato og tidspunkt

Tirsdag den 17. juni 2025 fra 10.00 – 11-00
Format: Online

Tilmelding

Du tilmelder dig via linket her.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Elena Nielsen
EU-specialkonsulent
Uddannelse og VIA
Sophie Emilie Mahrt
Praktikant
Uddannelse