DELTAG I EU SUSTAINABLE ENERGY WEEK 2019

27. maj 2019

Den 18.-20. juni 2019 afholdes den årlige EU Sustainable Energy Week (EUSEW) i Bruxelles. Konferencens formål er at samle beslutningstagere, virksomheder og forskere til at diskutere fremtidens energipolitik i Europa.

Er vedvarende energi og energieffektivitet vigtigt for din organisation?

Så er EUSEW – den største energikonference i EU – måske relevant for dig.

Temaet for årets konference er ’Shaping Europe’s Energy Future’.

Udover inspirerende talere har du mulighed for at møde nye kontakter og udvide dit internationale netværk.

Konferencen organiseres af Europa-Kommissionen og finder sted i Bruxelles.

Tilmeld dig hurtigst muligt her for at sikre dig en plads.

EU Sustainable Energy Awards med Hobro som finalist

Tirsdag d. 18. juni under konferencen vil ’EU Sustainable Energy Awards’ blive uddelt under 4 kategorier: Engagement, Lederskab, Innovation og Unge. Du kan allerede nu bakke Hobro op om at vinde en pris, da projektet ’HyBalance’ er blandt finalisterne. Projektet demonstrerer, hvordan vindmøllestrøm kan konverteres via elektrolyse af vand til brint, hvilket dermed betyder, at vindmøllestrøm kan lagres. Der kan stadig nås at stemme på finalisterne her.