Arrangementer
Deltag i European Week of Regions and Cities 2018 i Bruxelles
European Week of Regions and Cities er et fire dage langt event, som giver mulighed for, at regioner og byer kan blive hørt og kan fremvise, hvad der sker på lokalt plan. Ydermere giver ugen anledning til at udveksle god praksis og knowhow blandt deltagerne vedrørende regional udvikling og byplanlægning. Arrangementet er en anerkendt platform for politisk kommunikation i forbindelse med udviklingen af EU´s samhørighedspolitik, der gør beslutningstagerne opmærksomme på, at regioner og byer spiller en rolle i den politiske beslutningsproces i EU.
Tilmelding til det årligt tilbagevendende arrangement, der har over 100 workshops, debatter, udstillinger og netværksarrangementer, åbner snart.
Du kan blandt andet deltage i workshops under temaerne uddannelse, kultur, ungdom, klima, miljø, landbrug, forskning, innovation, erhverv og meget mere. Titlerne for eventet er for eksempel:
- Building cohesive communities through solidarity and volunteering
- The role and the challenges of cultural heritage in the EU of tomorrow
- Challenges and opportunities for interregional cooperation in agri-food systems
- Circular & Smart Cities: Innovating Sustainability & Resource Efficiency
Læs meget mere om de enkelte workshops og sessioner her.
Hvem kan deltage?
European Week of Regions and Cities er for nationale og regionale myndigheder, kommuner, studerende og andre interesserede.
Frist
Tilmelding til de enkelte sessioner åbner den 9. juli og lukker den 28. september 2018. Du kan tilmelde dig via følgende link.
Tid og sted
European Week of Regions and Cities finder sted fra den 8-11 oktober 2018 i Bruxelles.
Mere information
Ved spørgsmål eller ønske om yderligere information kontakt venligst Central Denmark EU Office.