Aktuelt

Deltag i projekt om udvikling af digitale platforme i landdistrikter

26. november 2019

“Boost rural economies through cross-sector digital service platforms” ID: DT-ICT-09-2020. Sådan lyder titlen på en aktuel Horizon 2020 indkaldelse, som man nu kan byde ind på.

Indkaldelsen er en Innovation Action (IA), og har deadline 22 april 2020.

MOV’EO søger partnere til et eksperiment vedrørende selvkørende biler.

Det franske firma MOV’EO søger efter partnere i andre europæiske lande med udgangspunkt i en projektidé. Projektet, som MOV’EO søger partnere til, består af et eksperiment vedrørende selvkørende biler.

MOV’EO er en fransk innovations-hub, der arbejder for at fremme udviklingen af samarbejdsprojekter mellem sine medlemmer for at bidrage til i udvikling og innovation i landdistrikter – især med fokus på SMV’er.

Landdistrikter er nøglen

Landdistrikter repræsenterer det meste af Europas territorium (91%) og befolkning (59%). Målt med socioøkonomiske indikatorer, har landdistrikterne en tendens til at udvikle sig langsommere end byområderne. Lavere befolkningstæthed og erhvervstæthed gør det mere udfordrende at udvikle private virksomheder og offentlige tjenester i landdistrikter.

Samtidig er landdistrikter nøglen til at løse mange af de store samfundsmæssige udfordringer. Indkaldelsen søger at prioritere overvindelsen af den digitale kløft mellem land og by samt udvikle det potentiale, der er forbundet med øget forbindelse og digitalisering af landdistrikter i Europa.

For mere information om partnersøgningen, kontakt EU-konsulent Signe Waltoft Madsen på swm@centraldenmark.eu.

Læs mere om Horizon 2020 indkaldelsen her.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Signe Waltoft Madsen
EU-specialkonsulent
Grøn omstilling