Arrangement

Deltag i vores webinar om European Green Deal

17. juni 2020

Er du interesseret i den grønne omstilling? Så vær med, når CDEU inviterer til webinar onsdag den 24. juni fra 10-11:30. Her vil vi præsentere von der Leyen Kommissionens ambitiøse dagsorden for den grønne omstilling, European Green Deal.

European Green Deal blev lanceret i december og omsættes i EU’s politikker, programmer og instrumenter i den nye programperiode fra 2021-2027. Arbejdsprogrammet for 2020 i forsknings- og innovationsrammeprogrammet Horizon 2020 opdateres desuden med en række calls, der offentliggøres i september, og dette gøres netop for at adressere European Green Deal allerede i indeværende år. Vi vil ligeledes præsentere disse calls på webinaret.

Bliv klædt på til at indfri jeres grønne ambitioner

Formålet med webinaret er at præsentere Kommissionens moonshot mission, så deltagerne opnår et kendskab, der vil kunne afklare sammenfald med lokale og regionale visioner på det grønne område, og som giver mulighed for at indfri egne ambitioner via deltagelse i EU-projekter.

Stil spørgsmål – og bliv selv spurgt

Der gives desuden på webinaret et overordnet indblik i EU’s programtyper og instrumenter. Nogle programmer og instrumenter er kendte med enkelte nye elementer, mens andre er helt nye. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne, og vi vil undervejs også involvere jer som deltagere ved at stille jer spørgsmål via Sli.do.

Hvem kan deltage?

Webinaret er for alle interesserede aktører i Midtjylland, der arbejder med den grønne omstilling, og/eller for dem, som er nysgerrige på EU’s grønne dagsorden, European Green Deal.

Dato og tidspunkt

Onsdag den 24. juni fra 10-11.30.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig webinaret via dette link.

Fristen er tirsdag den 23. juni klokken 12.

Tilmelding er nødvendig for at få tilsendt et link for at kunne deltage. Du modtager link og nærmere information senest to timer før webinaret.

Yderligere information

Du er meget velkommen til at kontakte en af vores konsulenter for at få mere information.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Rikke Edsjö
EU-specialkonsulent
Forskning, Aarhus Universitet og grøn omstilling
Lea Graugaard Jensen
EU-projektmedarbejder
Grøn omstilling
Tarik Kehli
EU-konsulent
Erhverv og grøn omstilling