Arrangementer

Deltag virtuelt i Europas største konference for klimatilpasning

19. maj 2021

ECCA er navnet på Europas største konference om klimatilpasning, og den afholdes gennem maj og juni måned 2021. Konferencen tilbyder en lang række webinarer om klimatilpasningsudfordringer, og formålet er at udveksle viden mellem forskere, politiske beslutningstagere og praktikere. Tilmeld dig her.


Mens klimatilpasningsvidenskaben udvikler sig hurtigt og forbedrer vores forståelse af klima- og biodiversitetskriserne, og der i stigende grad udvikles relevant klimarisikostyring i hele Europa, så er der et hidtil uset behov i EU for at optrappe tilpasning gennem genopretningsinvesteringerne som følge af COVID-19-pandemien og EU’s Green Deal.

Fokus på at få viden ud i praksis

ECCA 2021 vil rette fokus mod det stadigt stigende behov for at fremskynde overførslen af viden fra forskningsverdenen til praksis og reelle politikker, herunder samfundsmæssig transformation og adfærdsmæssige ændringer, alt sammen for at øge modstandsdygtigheden i og uden for Europa i forbindelse med stigende klimarisici.

Hvornår foregår ECCA?

ECCA 2021 bliver en virtuel begivenhed, der løber fra 25. maj til 22.juni 2021, og som byder på i alt ni webinarer om klimatilpasningsudfordringer.

Konferencen vil kulminere den 22. juni i et event på højt politisk niveau, hvor Europa-Kommissionen vil være vært. Dette event ligger umiddelbart før European Research & Innovation Days den 23. og 24. juni.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du kan læse nærmere om ECCA 2021 og tilmelde dig på linket her.

Læs nærmere om EU’s klimatilpasningsstrategi

Som en del af EU Green Deal har EU lanceret en dedikeret mission i EU’s forskningsprogram, der sigter mod “et klimarobust Europa”, og en ny klimatilpasningsstrategi. Den kan du læse vores artikel om her.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Signe Waltoft Madsen
EU-specialkonsulent (barsel)
Grøn omstilling
Birgitte Karnøe Frederiksen
Souschef og EU-chefkonsulent
Grøn omstilling