Ansøgningsrunder

Digitale løsninger til aktiv aldring søges - AAL Call 2020 er nu åbent

18. februar 2020

Har din startup en ny, digital løsning, der kan hjælpe ældre til at have en aktiv alderdom, og ønsker I at få testet løsningen hos brugere i EU? Eller mangler din kommune inspiration fra andre EU-lande i valideringen af jeres velfærdsteknologi i ældreplejen? Active and Assisted Living (AAL) 2020-ansøgningsrunden er netop offentliggjort, og her kan I hente støtte til jeres projekter.

AAL-programmet er Europas største program for udvikling af velfærdsteknologi målrettet borgere i alderen 65+. Ansøgningsrunden til støtte fra AAL-programmet henvender sig til alle, der arbejder med teknologiudvikling og implementering i sundhedssektoren, og dette indbefatter både regioner, kommuner, universiteter, brugerorganisationer samt store og små virksomheder. Emnet for årets ansøgningsrunde er: ”Healthy Ageing with the Support of Digital Solutions.”

Formål og muligheder med AAL

Formålet med call’et er at støtte innovative, transnationale og tværfaglige samarbejdsprojekter. I Danmark kan der ansøges til projekter af typen ”Small Collaborative Projects (SCP’er),” da Innovationsfonden deltager i dette call i Danmark. Det betyder, at Innovationsfonden er med til at uddele midlerne – men selve udvælgelsen af projekter har fonden ikke indflydelse på. Formålet med SCP-projekterne er at undersøge nye ideer, koncepter og tilgange til velfærdsteknologi for målgruppen. 

Projekterne har en varighed på 6-9 måneder og en mere strømlinet ansøgnings- og rapporteringsprocedure, end hvad der typisk ses i større EU-projekter. Danske partnere kan søge op til 750.000 kr. De små projekter er ud over danske deltagere åbne for partnere fra otte andre EU og EU-associerede lande: Østrig, Belgien, Italien, Holland, Norge, Rumænien, Spanien og Taiwan.

Deadline og call-tekst

Deadline for indsendelse af ansøgning til AAL-programmet er den 22. maj 2020 kl. 17.00.

Call-teksten kan findes på linket her.

Spørgsmål og yderligere info

Kontakt CDEU på info@centraldenmark.eu for rådgivning vedrørende din AAL-ansøgning, partnere, mm.

Du kan også finde mere information på Innovationsfondens hjemmeside.

Desuden har du på hjemmesiden her mulighed for at streame de forskellige præsentationer fra AAL-infodagen, som i år foregik i Wien, Østrig, ligesom du på samme side kan finde inspiration i projektforslag fra tidligere år.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Maria Heilskou Pedersen
EU-specialkonsulent
Sundhed