Aktuelt

En karriere i EU: Er det noget for dig?

1. februar 2021

Er du studerende, Ph.d.-studerende eller yngre forsker? Så vær med online torsdag den 11. marts fra 14.00-15:30, når to danske ansatte i EU’s institutioner fortæller om deres erfaringer med at arbejde i EU og beretter om deres karrierevej.

Til online-arrangementet kan du møde Line Fredslund Volkers, som er Ph.d. i molekylærbiologi og tidligere forsker ved GEUS, som nu er ansat i European Research Council Executive Agency, ERCEA.
Du vil også stifte bekendtskab med Jacob Lolck, der har en kandidatgrad i polsk og en bachelor i statskundskab, og som nu er presseattaché ved Europa-Parlamentet.

Stil dine spørgsmål undervejs

Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs i webinaret, der modereres af Søren Toft, ambassaderåd ved Den Danske EU-Repræsentation i Bruxelles.

Dato og tidspunkt

Torsdag, den 11. marts 2021 fra 14.00-15:30.

Program

  • Velkomst ved moderator Søren Toft, Ambassaderåd ved Den Danske EU-Repræsentation
  • Oplæg ved Line Fredslund Volkers, Ph.d., Senior Officer i European Research Council
  • Q&A med Line Fredslund Volkers
  • Oplæg ved Jacob Lolck, presseattaché ved Europa-Parlamentet
  • Q&A med Jacob Lolck
  • Q&A med Line Fredslund Volkers og Jacob Lolck
  • Afrunding ved Søren Toft, herunder hvor finder man mere info?

Tilmelding

Arrangementet er åbent for alle interesserede. Tilmelding skal ske på linket her. Fristen er onsdag den 10. marts klokken 12.00.

Arrangører

Eventet er arrangeret af Udenrigsministeriet samt de danske regions- og universitetskontorer i Bruxelles i samarbejde med universiteternes karrierenetværk. Arrangementet afholdes på Zoom.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Rikke Edsjö
EU-specialkonsulent
Forskning, Aarhus Universitet og grøn omstilling