Arrangementer
Erhvervsuddannelser: Vis jeres gode idéer frem for hele Europa til november
Hvert efterår får erhvervsuddannelser over hele Europa mulighed for at vise det allerbedste af deres arbejde frem. Det sker under overskriften European Vocational Skills Week, som i år løber af stablen over hele EU fra den 9. til den 13. november. I kan tilmelde jer frem til den 30. juni.
European Vocational Skills Week begyndte i 2016 som et led i Europa-Kommissionens arbejde dels for at for at fremme internationaliseringen i erhvervsuddannelsessektoren, dels for at præsentere resultaterne af europæisk samarbejde i samme sektor.
I år finder European Vocational Skills Week sted i dagene fra 9.-13. november 2020, og registrering hertil er nu åben.
Hold et event på jeres egen skole eller gå sammen om et fælles event
Alle i EU kan deltage i European Vocational Skills Week, så længe man selv repræsenterer en erhvervsuddannelse eller arbejder med at promovere erhvervsfaglige uddannelser i EU.
Et event kan enten holdes lokalt på egen skole, eller man kan gå sammen på enten regionalt eller nationalt plan og udvikle et fælles event.
Et væld af mulige arrangementer
Et event kan enten være en workshop, en konference, et seminar, en uddannelsesdag, en udstilling, en informationskampagne, et åbent hus-arrangement, en karrieredag, et konkurrence/awardshow eller en messeaktivitet.
Vil I dele jeres gode erfaringer?
Eneste krav for at deltage er, at I har mod på at dele ud af jeres gode erfaringer, at I vil være med til at skabe opmærksomhed omkring erhvervsuddannelserne, og at I vil bidrage til debatten om uddannelse. Til gengæld vil I opleve at blive en del af et stort, tværeuropæisk fællesskab, og Europa-Kommissionen vil i processen også bidrage med informations- og kampagnematerialer.
Mere info og tilmelding
For flere informationer og for tilmelding til det storstilede event , klik her.
For at tilgå ansøgningsskemaet direkte, klik her.
For at læse mere om krav og betingelser, klik på linket her.