Ansøgningsrunder

EU-sundhedsindkaldelse under IMI-programmet: Datapartnere til kamp mod Covid-19

6. maj 2020

European Health Data & Evidence Network har offentliggjort et call for datapartnere med det formål at få kortlagt COVID-19 data. Offentlige og private partnere, som er i besiddelse af relevante Covid-19 data, opfordres til at ansøge. Fristen er den 14. maj 2020.

European Health Data & Evidence Network (EHDEN) er et projekt under IMI, som er verdens største offentligt-private partnerskab for sundhedsforskning. Projektet finansieres af Europa-Kommissionen i samarbejde med den europæiske pharmaindustris brancheforening, EFPIA.

Mål: Nyt paradigme for analyse og fremlæggelse af sundhedsdata

Formålet med EHDEN-projektet er at udvikle et nyt paradigme for den måde, som man fremlægger og analyserer sundhedsdata på i Europa. Dette skal gøres ved at standardisere data efter Observational Medical Outcome Partnerships Common Data-modellen (OMOP-CDM) samt ved at skabe et stort netværk af datapartnere på tværs af Europa.

Overordnede formål med indkaldelsen

De overordnede formål med Covid-19-indkaldelsen er:

  • At involvere så mange datapartnere som muligt/at udvide dataøkosystemet;
  • At få mappet data ift. de rigtige standarder;
  • Anvende EHDENs analytiske værktøjer på det mappede data til at få evidensbaserede svar hurtigst muligt.

Hvem kan søge?

EHDEN opfordrer alle europæiske institutioner (offentlige og private, f.eks. SMV’er), som er i besiddelse af relevante Covid-19-data, til at ansøge (se kriterier for data herunder).

Hvorfor bør vi ansøge?

Udover at bidrage til sundhedsdataøkosystemet giver denne indkaldelse også mulighed for at få adgang til et stærkt konsortium inden for sundhedsdataområdet. Derudover bliver I en del af EHDENs netværk, og med dette følger mulighed for bl.a. at deltage i særskilte events samt for at få ekstraordinær datatræning og -uddannelse. Alt dette forbedrer adgangen til at kunne være med i fremtidige IMI-projekter.

Budget

Hver datapartner kan ansøge om op til 50.000 EUR, som er en kompensation for indsatsen, der skal lægges for at standardisere data ift. OPOM-CDM, for at arbejde sammen med EHDEN om at mappe data samt for at medvirke i forskningsstudier. Alt databehandling vil ske i overensstemmelse med GDPR-reglerne.

Kriterier

Den ansøgende datapartner skal have relevant Covid-19 data fra én af de følgende datakilder: Elektroniske patientjournaler; Hospitalsdata; Registerdata; Krav om data (Claims data); Covid-19 kohorte data.

Yderligere skal ansøgningsskemaet være udfyldt på engelsk.

Ansøgningerne vil blive evalueret ud fra følgende tre kriterier:

  • Relevans til COVID-19 forskning;
  • Aktualitet og propektivt follow-up, f.eks. hvor opdateret datasættet er;
  • Villighed og evne til at deltage i sammensluttet Covid-19 studier.

Mere information samt ansøgning

I kan læse mere om indkaldelsen på deres hjemmeside og få mere information i hele call teksten, som kan findes her. I calltekstens appendiks 1 finder I også ansøgningsskemaet.

I kan ansøge indtil den 14. maj kl. 17 CET ved at udfylde ansøgningsskemaet elektronisk og indsende det via ansøgningsportalen, som kan findes her.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Maria Heilskou Pedersen
EU-specialkonsulent
Sundhed