Ansøgningsrunde

European Health Data Space: Call er nu åbent

10. marts 2021

Er du interesseret i sundhedsdata og i at fremme brugen af dem på tværs af grænserne i Europa? Så bør du se nærmere på det åbne call, som TEHDAS (Joint Action Towards the European Health Data Space) står bag. Ansøg senest 21. marts 2021.

Det åbne call giver dig god mulighed for at ansøge om og deltage i arbejdet i den fælles aktion og give værdifulde input til udviklingen af European Health Data Space.

Kort om TEHDAS

TEHDAS hjælper EU-landene og Europa-Kommissionen med at udvikle koncepter til deling af sundhedsdata på tværs af lande, sektorer og industrier med det formål at forbedre borger- og folkesundhed, sundhedsforskning og innovationer.

Mulighed for at følge og bidrage til arbejdet

Målet med indkaldelsen er at engagere relevante interessenter og eksperter i projektet og give dem mulighed for at følge og bidrage til det fælles arbejde ved at give værdifulde input til udviklingen af European Health Data Space.

Hvem er call’et særligt interessant for?

Hvis dine faglige interesser er relateret til sekundær brug af sundhedsdata, fremme af adgang, beskyttelse og brug af sundhedsdata, eller hvis du generelt har en høj interesse for sundhedsdata, kan du være en god kandidat. Call’et er rettet mod et bredt spektrum af organisationer og eksperter.

Ansøgning

Læs mere om det åbne opkald på linket her og ansøg om et samarbejde ved at udfylde ansøgningsskemaet. Ansøgningsfristen er den 21. marts 2021.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Maria Heilskou Pedersen
EU-specialkonsulent
Sundhed