God historie

Forsvarsevent i Aarhus: Fantastisk interesse for Den Europæiske Forsvarsfond

28. november 2025

Interessen var massiv, da CDEU som en del af dacob-samarbejdet var med til at arrangere en netværks- og infodag i Aarhus den 18. november. Dagen kredsede om de mange muligheder i Den Europæiske Forsvarsfond, og flere end 65 deltagere fra danske virksomheder og universiteter var med for at blive klogere på, hvordan de kan anvende EU’s store forsvarsprogram til at arbejde strategisk med forsvars- og sikkerhedsområdet. På den måde kan forskere og SMV’er nemlig ikke bare løfte deres egen udvikling, men også være med til at skabe de løsninger, som kan gøre den ellers så fragmenterede europæiske forsvarsindustri stærkere.

Flere end 65 forskere og virksomheder var med til EDF-arrangementet i Aarhus

Det handlede om EU’s forsvar – både på den korte, men i særdeleshed på den lange bane – da de danske, regionale kontorer i Bruxelles, dacob, sammen med Erhvervshus Midtjylland og Security Tech Space inviterede til informations- og netværksdag om Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) i Aarhus.

Fragmenteret forsvarsområde giver store udfordringer

CDEU’s konsulent, Tarik Kehli, forklarer:

–         Forsvarsområdet i Europa er er alt for fragmenteret, og det giver store udfordringer. Hvis den europæiske forsvarsindustri skal gøres stærk, så er der i dén grad brug for, at forskere og virksomheder i hele EU arbejder sammen over grænserne – og det er netop den slags samarbejder, som EDF støtter.

Forsvarsområdet i Europa er er alt for fragmenteret, og det giver store udfordringer. Hvis den europæiske forsvarsindustri skal gøres stærk, så er der i dén grad brug for, at forskere og virksomheder i hele EU arbejder sammen over grænserne – og det er netop den slags samarbejder, som EDF støtter – Tarik Kehli, CDEU

Kan bidrage til de lange værdikæder, som forsvarsløsninger bygger på

Det milliardstore EDF-program har nemlig midlerne til at finansiere netop de idéer, der kan hjælpe EU frem til en mere samlet og effektiv forsvarsindustri, og her har danske forskere og virksomheder mulighed for at spille en rolle:

  • Hver enkelt forsvarsløsning – om det så er den nyeste generation af kampvogne, droneforsvar eller intelligente uniformer – bliver til takket være en lang værdikæde af teknologi og materialer, der bliver udviklet vidt forskellige steder og derefter forenet for at opnå det bedst mulige resultat. I disse værdikæder har danske forskere og virksomheder mulighed for at byde ind og blive en del af de forsvarsløsninger, der både kan beskytte Europa, og som potentielt også kan blive en rigtig god forretning – ikke i morgen, men om fem eller ti år, lyder det fra Tarik Kehli.

Hver enkelt forsvarsløsning – om det så er den nyeste generation af kampvogne, droneforsvar eller intelligente uniformer – bliver til takket være en lang værdikæde af teknologi og materialer, der bliver udviklet vidt forskellige steder og derefter forenet for at opnå det bedst mulige resultat. I disse værdikæder har danske forskere og virksomheder mulighed for at byde ind – Tarik Kehli, CDEU

Gik i dybden med, hvordan man navigerer i EDF

På informations- og netværksdagen i Aarhus var interessen for at lytte med således også massiv, da aktører som CenSec – Center for Defence, Space & Security, Teknologisk Institut, NTC – Nationalt Forsvarsteknologisk Center samt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse gik i dybden med, hvordan man som enten forsker eller SMV navigerer i EDF-programmets mange facetter.

Delte erfaringer med at bruge EDF-støtte til at udvikle teknologi

CEO og grundlægger af virksomheden Amonyx i Ringkøbing-Skjern Kommune, Allan L. Molbech, delte desuden sine erfaringer med at bruge støtte fra EDF til at udvikle opdriftsteknologi til næste generation af helikoptere.

Et af to velbesøgte arrangementer

Arrangementet var et af to, som dacob var en del af samme uge, og som kredsede om samme dagsorden. Det andet arrangement var ligeledes særdeles velbesøgt og blev afholdt på DTU i Lyngby.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Tarik Kehli
EU-specialkonsulent
Erhverv og vækst