Arrangementer

Har du Horizon 2020 i kikkerten?

20. februar 2018

Men mangler du overblik over målet og et kort at navigere efter? Så har EuroCenter et godt tilbud til dig. Kom rundt om begreberne i Horizon 2020 ved at se et webinar og følg op med et heldagskursus i at skrive en god ansøgning til Horizon 2020. Herefter kan du sætte din egen kurs mod EU-midler.

I oktober sidste år var EU klar med de sidste arbejdsprogrammer i Horizon 2020. Det vil sige, at Europa-Kommissionen  offentliggjorde de opslag, som forskere, virksomheder m.m. kan søge i 2018-20.

EuroCenter følger nu trop og tilbyder navigationshjælp til ansøgere og rådgivere. På webinaret får du en kort introduktion til Horizon 2020. Kurset kigger nærmere på de mest almindelige faldgruber ved ansøgningsskrivningen, og du bliver hjulpet til at styre processen sikkert i mål. EuroCenter har for nylig analyseret evalueringsrapporter for en række Horizon 2020-ansøgninger, og kurset vil bruge analysen til at belyse særligt udfordrende aspekter af en Horizon 2020-ansøgning.

EuroCenter er nationalt kontaktpunkt for EU’s forskningsprogram, Horizon 2020. Centeret rådgiver om programmet via mail og telefon og tilbyder ansøgere, administratorer og rådgivere en række forskellige læringsforløb bl.a. kurser og webinarer.

Læs mere om webinaret her.

 

Tilmelding

Du behøver ikke tilmelde dig, men kan gå direkte ind og se webinaret her.

Mere information

Ved spørgsmål eller ønske om yderligere information kontakt venligst Central Denmark EU Office.

 

Lad os hjælpe dig videre

Kontakt en af vores kompetente medarbejdere, som kan rådgive dig inden for netop dette område og hjælpe dig videre med dit projekt.

Lina Christensen
EU-specialkonsulent
Forskning, uddannelse og Aarhus Universitet
Rikke Edsjö
EU-specialkonsulent
Forskning og Aarhus Universitet
Thomas Steen Hansen
EU-specialkonsulent
Erhverv