Arrangementer

Inspirationsmøde for kulturaktører: Lær at arbejde europæisk med frivillighed

28. november 2023

Arbejder din kulturorganisation med frivillige, eller kunne I godt tænke jer at gøre det? Og vidste du, at EU tilbyder jeres organisation finansiering til at blive klogere på frivillighed og til at styrke jeres egen indsats? Til vores inspirationsmøde den 25. januar i Herning dykker vi ned, hvordan man bedst arbejder europæisk med frivillighed, og så stiller to midtjyske kulturaktører op for at fortælle om, hvordan de har brugt EU-samarbejde til at forbedre deres arbejde med frivillige.

Det er CDEU’s to kulturkonsulenter Louise Godt (t.v.) og Emma Meyer, som inviterer til arrangementet i Herning den 25. januar 2024.

Frivillige kræfter er for mange kulturinstitutioner afgørende for at kunne tilbyde nærværende oplevelser for de besøgende. Dermed er frivillighed et vigtigt emne for danske kulturaktører, men samtidig er frivillighed også et omdrejningspunkt for kultur ude i Europa.

Torsdag den 25. januar inviterer vi derfor i samarbejde med Europæisk Kulturregion til inspirationsmøde, hvor du kan blive klogere på, hvordan man kan geare sin egen frivillighedsindsats med EU-midler og -samarbejder.

Nogle er gode til at rekruttere og skabe et godt miljø omkring de frivillige, mens andre er gode til at lave administrative setups omkring dem, og når sådanne kræfter mødes i f.eks. europæiske projekter, så kan der faktisk opstå sød musik og en rigtig god læring – Louise Godt, kulturkonsulent ved CDEU

EU-midler – det behøver ikke at være så svært, som nogen måske går og tror

  • Vi vil gerne slå et slag for, at det ikke behøver at være så besværligt at søge om EU-midler, som rygterne siger. Derfor har vi til denne dag om frivillighed bl.a. inviteret Taia Nysted Schjøtt fra Uddannelses-og Forskningsstyrelsen til at fortælle om, hvordan især ungemiljøerne har gode muligheder for at søge støtte i det program, der hedder Europæisk Solidaritetskorps. Netop det program er nemlig et godt eksempel på, hvordan også små institutioner og grupper af frivillige med en relativt lille ansøgningsindsats kan få glæde af midler, der kan styrke ens unge frivillige, fortæller CDEU’s kulturkonsulent Emma Meyer.

Naturhistorisk Museum i Aarhus samarbejder med Berlin om frivillighed

Men inspirationsdagen er ikke kun for de af jer, der arbejder med unge frivillige. Naturhistorisk Museum i Aarhus vil fortælle om deres samarbejde med Museum für Naturkunde Berlin, hvor de i et mindre Erasmus+-projekt udveksler erfaringer med at bruge især ældre medborgere til at hjælpe med at katalogisere og registrere museumsgenstande.

  • Der er meget at lære af hinanden på tværs af grænserne, også på frivillighed. Nogle er gode til at rekruttere og skabe et godt miljø omkring de frivillige, mens andre er gode til at lave administrative setups omkring dem, og når sådanne kræfter mødes i f.eks. europæiske projekter, så kan der faktisk opstå sød musik og en rigtig god læring, lyder det fra CDEU’s kulturkonsulent Louise Godt.

Kompetencehuset har fået støtte til projekter for og med husets kreative unge

Desuden vil Nis Peter Nissen fra Kompetencehuset i Aarhus fortælle om sine erfaringer med at søge om EU-midler, som har givet mulighed for at lave små projekter, der har givet husets unge nye færdigheder inden for de kreative fag.

Den 25. januar kan du se frem til at

– Blive klogere på, hvilke muligheder der er for at få EU-støtte til dit arbejde med frivillige

– Få et godt skud inspiration fra andre midtjyske aktører, som allerede har fået støtte til deres projekter med frivillighed, og

– Netværke med en masse andre, midtjyske aktører, som også arbejder med frivillighed i kulturlivet.

Program for dagen

11.30 – 12.00: Registrering og sandwich

12.00 – 12.10: Velkommen og præsentation af tematikken i europæisk kontekst v/Louise Godt og Emma Meyer, kulturkonsulenter, Central Denmark EU Office.

12.10 – 12.30: Introduktion/netværk i små grupper v/alle

12.30-12.55: Præsentation af Det Europæiske Solidaritetskorps v/Taia Nysted Schjøtt, Uddannelses-og Forskningsstyrelsen

12.55-13.20: Eksempel på frivilligprojekt gennem det Europæiske Solidaritetskorps v/ Nis Peter Nissen, Kompetencehuset Aarhus

13.20 – 13.35: Kaffe, kage og netværk

13.35 – 14.00: Præsentation af EU-programmerne Erasmus+, Creative Europe samt Europæisk Kulturbooster v/ Louise Godt og Emma Meyer, kulturkonsulenter, Central Denmark EU Office.

14.00-14.25: Eksempel på frivilligprojekt gennem Erasmus+ v/ Naturhistorisk Museum Aarhus

14.25 – 14.55: Workshop om mulighederne for netop jeres organisation v/ alle

14.55 – 15.00: Opsamling i plenum v/ Louise Godt og Emma Meyer, kulturkonsulenter, Central Denmark EU Office

15.00: Tak for i dag.

Det praktiske

Dato: 25. januar 2024 fra 12.00 til 15.00 (fra 11.30 – 12.00 inviterer Europæisk Kulturregion på en sandwich)

Adresse: Huset no.7, Nørregade 7, 7400 Herning.

Tilmelding: Deltagelse er gratis, og du tilmelder dig gennem dette link
Fristen er den 18. januar 2024.

Tak til Europæisk Kulturregion

Stor tak til Europæisk Kulturregion for at støtte op om dagens arrangement og for at byde på frokost.

Europæisk Kulturregion er et samarbejde mellem Region Midtjylland og regionens 19 kommuner, som sammen skabte Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Det er finansieret af kommunerne og Region Midtjylland i fællesskab.

Læs mere om Europæisk Kulturregion på linket her. 

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Louise Godt
EU-rådgiver
Kultur
Emma Meyer
EU-konsulent
Kultur, sundhed og uddannelse