Arrangementer

Kom med til European University Business Forum 24-25/10

4. september 2019

Den 24.-25. oktober holdes European University Business Forum, hvor repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og andre med interesse inden for innovation og bæredygtig udvikling kan mødes og dele erfaringer.

Eventet, som foregår i hjertet af Bruxelles, vil have fokus på at dele erfaringer og good practice indenfor innovation og bæredygtig udvikling, og de to dages program byder bl.a. på oplæg, paneldebatter og interaktive workshops.

Blandt hovedemnerne er livslang læring, regionale og lokale økosystemer, kunstig intelligens og samfundsmæssige forandringer. En række parallelle workshops vil bidrage til at holde debatten mellem deltagerne i gang, og nye løsninger på aktuelle problemstillinger vil blive drøftet.

Livslang læring på programmet

En af de mange workshops vil have fokus på, hvordan uddannelsesinstitutioner og virksomheder kan samarbejde om at styrke livslang læring. Dette skal sikre, at individer på arbejdsmarkedet kan opnå nye kompetencer og forblive på arbejdsmarkedet i mange år.

Praktisk information

Dato: 24. oktober fra kl. 08:30 indtil 25. oktober kl. 14:30.
Adresse: The Square, Place du Mont Des Arts, 1000 Bruxelles, Belgien

Yderligere info

Se nærmere på linket her

Tilmelding

Du kan tilmelde dig på linket her.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Elena Nielsen
EU-specialkonsulent
Uddannelse og VIA
Lina Christensen
EU-specialkonsulent
Forskning, uddannelse og Aarhus Universitet