Arrangementer

Kom til EU LIFE-programmets infodag 30. april i Bruxelles

26. februar 2019

Der bliver sat fokus på grøn teknologi, naturbeskyttelse og klimaindsatser, når Europa-Kommissionen den 30. april 2019 organiserer en informations- og netværksdag. Her kan aktører med mulige projektforslag lære mere om LIFE-indkaldelsen for 2019.

Første del: Få indgående viden om indkaldelsen

Dagen er målrettet potentielle ansøgere med projektforslag inden for emnerne grøn teknologi, naturbeskyttelse og klimaindsatser. Morgenens program til informationsdagen vil give grundig viden om LIFE-indkaldelsen for 2019, og her vil der særligt blive afdækket markante ændringer i programmet sammenlignet med tidligere år.

Andel del: Del erfaringer og find nye partnere

Eftermiddagen vil være dedikeret til networking mellem deltagere. Der vil være mulighed for at dele erfaringer, matche med potentielle partnere og møde Europa-Kommissionens repræsentanter fra LIFE-programmet.

Tid og sted

Tirsdag den 30. april 2019 i Bruxelles.

Tilmelding

Registrering til eventet er obligatorisk. For mere information se her.

Har du ikke mulighed for at komme til Bruxelles, bliver der eventuelt mulighed for at streame arrangementet – i givet fald vil der komme information herom på siden for arrangementet her.

Mere information

LIFE-indkaldelserne offentliggøres d. 4/4, og information herom kan findes på denne hjemmeside

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information, så kontakt venligst Central Denmark EU Office.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Signe Waltoft Madsen
EU-specialkonsulent
Grøn omstilling
Birgitte Karnøe Frederiksen
Souschef og EU-chefkonsulent
Grøn omstilling