Arrangementer

Kom til infodag om EU-programmet Bio-Based Industries Joint Undertaking (BBI JU)

27. februar 2019

EU’s offentligt-private partnerskab inden for bioøkonomi afholder den 12. april infodag i Bruxelles. Formålet er at samle mulige deltagere, der er interesserede i at ansøge arbejdsprogrammet for BBI JU 2019.

Bio-Based Industries Joint Undertaking (BBI JU) har eksisteret siden 2014, og støtter etableringen af ​​bæredygtige, biobaserede industrier og værdikæder i Europa.

I januar i år blev arbejdsprogrammet for 2019 lanceret – læs 2019-indkaldelserne i vores tidligere artikel her. Det er for at informere nærmere om mulighederne i 2019 arbejdsprogrammet, at der nu afholdes infodag den 12. april.

Infodagens forløb

Morgenens program vil give en introduktion til om BBI JU-initiativet og alle aspekter af indkaldelsesprocessen.

Eftermiddagen vil give mulighed for, at deltagerne kan afholde møder med hinanden og finde nye samarbejdspartnere. Disse møder kan planlægges fra 8. marts på linket her.

I løbet af dagen vil deltagerne også få mulighed for at tale med repræsentanter fra BBI JU og medlemsstater, ligesom det bliver muligt at udveksle synspunkter med organisationer, der arbejder i synergi med BBI JU.

Tid og sted

  1. april 2019, Europa-Kommissionen, Rue de la Loi 170, Bruxelles.

Tilmelding

Tilmelding sker via linket her

Du kan ligeledes finde nærmere information om 2019 Call-emnerne samt flere oplysninger om arrangementet den 12. april her

Læs også vores artikel fra januar om lancering af arbejdsprogrammet for BBI JU her.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores medarbejdere, der sidder klar til at hjælpe dig.

Signe Waltoft Madsen
EU-specialkonsulent
Grøn omstilling