Arrangementer
Kom til seminar: Affald har værdi – for alle
Hvordan får vi skabt kvalitet, volumen og forsyningssikkerhed, så affaldet bliver en ressource, der efterspørges? Tag del i diskussionen, når Region Midtjylland inviterer til seminar om øget genbrug og genanvendelse den 17. september i Skanderborg.
Vil du medvirke til forandring?
Hvis du har brug for inspiration og vil medvirke til forandring, så er dagen noget for dig.
Dette er det andet seminar i en række på tre, og idéen bag er at sætte en ramme op, der kan tage os et skridt på vejen mod mere genbrug og genanvendelse. Samtidig giver seminaret også mulighed for at bygge videre på de idéer og den læring, som allerede ligger ude i kommunerne.
Det er Regional Udvikling under Region Midtjylland, der står bag.
Det får du på dagen
Seminaret lægger ud med at se på udfordringer og perspektiver i den kommende, nationale affaldsplan.
Derefter gives et indblik i, hvad arbejde med værdikæder og kortlægning af materialestrømme kan bruges til.
Herefter følger oplæg fra såvel regionale som kommunale politikere, der vil give deres bud på øget genbrug og genanvendelse og på, hvordan vi kan hjælpe hinanden.
Efter frokost arbejdes i workshops om udvalgte affaldstyper/materialer. Her vil der være yderligere inspiration at hente samt mulighed for at samarbejde om centrale udfordringer. Og hvem ved; måske får nogle øje på hinanden og vil danne nye partnerskaber?
Tid og sted
Dato: 17. september 2019 fra 8.45 til 15.30
Sted: Skanderborg Fælled, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg
Program og tilmelding
Se programmet for dagen ved at klikke her.
Tilmelding via Plan2learn på linket her senest den 1. september 2019.